,,Bogens Verden_4-2006 - Center for Verdenslitterære Studier ...

Recommendations

Info

diskriminerede sorte forfattere som Richard Wright og Ralph Ellison kunne føle sig åndsbeslægtede med den påstået melankolske dansker. Som konklusion anførte jeg at også de tider nu er ovre, og at teologernes og eksistentialisternes patent på Kierkegaard er afløst af et supermarked af indfaldsvinkler og læsemåder, en brådsø af post- og postpostmoderne essays og bøger, hvis textuelle teater af „displacements“ uden ende synes at have fundet sin ideelle hovedperson. Hvis Kierkegaard som købstadsgeni var et eksileret paradoks hjemmefra, er han som så mange kulturelle artefakter før ham blevet et naturaliseret og akkultureret paradoks i USA. På lapidarisk engelsk: „To talk about ‘Kierkegaard Made in USA’ is to say that Kierkegaard made it here, where displacement is the place, and the other is it! The man who rarely left home has come home, nonetheless.“ 6 Kierkegaard fik success i det Amerika hvor stedløshed er stedet, og hvor det at være noget er at være en anden. Fra samme 1997-konference medredigerede jeg et udvalg af foredrag i bogen Anthropology and Authority: Essays on Søren Kierkegaard (2000) og fra den følgende (i 2001) nok et udvalg under titlen Søren Kierkegaard and the Word(s): Essays on Hermeneutics and Communication (2003). 7 Begge blev modtaget som gode og repræsentative samleværker og tidstegn i den internationale forskning, hvad der kunne antyde en videnskabelig konsensus. Men så enkelt forholder det sig ikke. I sin anmeldelse af den sidste titel anker en københavnsk forsker således over at „mange af bidragene omskriver Kierkegaard til en postmodernistisk dagsorden, og hvad hans bidrag til denne består i, står sjældent klart. Kierkegaard aktualiseres ved, at man ud fra brudstykker konstaterer, at han har foregrebet en eller anden nutidig 30 BOGENS VERDEN 4|2006 filosofs pointer. Gennemgående gøres der ikke meget for at relatere indsigterne til den ret omfattende forskninglitteratur, der i forvejen findes om Kierkegaards hermeneutik og meddelelsesteori. … ‘Søren Kierkegaard and the Word(s)’ giver dermed et temmelig provinsielt indtryk af Kierkegaardforskningen for indeværende i USA.“ 8 Når jeg så udførligt citerer den eneste kritiske anmeldelse jeg har set af de to udgivelser, er det ikke for at antyde brødnid mellem det ene Bjerg og det andet eller hævde at købstaden fremdeles lukker sig bedrevidende om det verdensberømte geni. Derimod mener jeg at de citerede formuleringer, berettigede eller ej, giver eksemplarisk udtryk for traditionelle fortolkningshensyn og vender sig mod former for kontekstualisering, hvad Fjord Jensen kaldte karakteristik, eller mere fri fortolkning a la de teologiske eller skønlitterære udlægninger af Neuhaus og Auden, som bestemt er en del af det kritiske tekstlandskab disse år. Som Finn Hauberg Mortensen antyder med sin titel Kierkegaard Made in Japan (1996), 6 er det både i øst og vest at Kierkegaard genskabes, eller måske man skulle sige genbruges, og hvor traditionelle forskningkriterier kan blive konfronteret med kulturelle konstruktioner inspireret af andre traditioner. Mange faktorer er medafgørende for om resultatet skal blive et samspil eller et modspil. Hvor forskningstraditioner med betydelig ret insisterer på en fortolkningsforpligtelse på den fortolkede tekst og nærmest må betragte et begreb som ‘fri fortolkning’ som en utilstedelig selvmodsigelse, vil helt andre kvalitetshensyn gælde på den kunstneriske receptions gebet, som tilfældet Auden (og Kierkegaard selv) demonstrerede – og som H.C. Andersen-receptionen vil bekræfte i rigt mål. Dertil kommer at kontekstualisering, karakteristik og fri fortolkning hver har sine enemærker og ikke uden videre bør kæmmes over én kam. Måske man med Umberto Eco kan blæse med mel i munden og principielt fastholde at fortolkninger må være forpligtede eller nære på teksten uden at man derfor behøver at underkende at samme tekst legitimt kan bruges frit i forhold til sin egen meningsdannelse. Torben Weinreich foreslår denne distinktion i forbindelse med børnelitteratur, 10 og min erfaring med H. C. Andersen-adaptioner ude som hjemme bekræfter dens frugtbarhed. Men også en så ‘voksen forfatter’ som Kierkegaard kan med fordel ses modtaget i såvel fortolknings- som brugsmæssige sammenhænge uden at den ene reception dermed diskvalificerer den anden. I hvert fald kan man bedst begribe Kierkegaards omfang som verdenslitteratur hvis både fortolknings- og brugshensyn – og formentlig gråzonen mellem de to begrebsområder – tages i betragtning. Min fornemmelse siger mig at den (u)typiske student der søger mit kursus og chaufføren med hundeørerne i San Francisco er fælles om både at bruge og fortolke deres Kierkegaard og snarest har behov for fortolkningen til at forstå hvilken Kierkegaard det er de bruger. Derfor er det betryggende at så mange fine Kierkegaard-forskere er velpraktiserende grænseoverskridere. Da jeg på den seneste internationale St. Olaf-konference (2005) argumenterede for at Kierkegaard signifikant fejllæste Carsten Hauch fik jeg den træffende kommentar med på vejen at min analyse eksemplificerede hvordan Kierkegaard i grunden kun kunne læse sig selv. Kommentaren kom fra Bruce Kirmmse, amerikansk historieprofessor i Connecticut, men derforuden hovedredaktør af den
H.C.Andersen på amerikansk. kommende engelske udgave af Kierkegaards papirer og tæt tilknyttet forskningscentret i København som en af de kyndigste fremstillere af guldalderen i kongens og filosoffens by. Og når mit foredrag til sin tid dukker op på tryk vil det være i en udgave med artikler om Kierkegaards samtidige, foranlediget af Jon Stewart, en englænder med amerikansk pas som i et tiår har beriget Kierkegaard-miljøet i København med en stor produktion, også om forfatterens intellektuelle miljø, specielt Hegelianeren Johan Ludvig Heiberg, om hvis indflydelse på Kierkegaards ironi Stewart vil tale på en konference i Minneapolis den 8. december, på samme sted som filosofiprofessor David Swenson i 1914 skal have givet den første offentlige fremstilling i USA af Kierkegaards liv og værk. 11 Jeg gør igen opmærksom på den begrænsning at disse enkeltpersoner og konferenceaktiviteter er omtalt ud fra personligt kendskab og ikke ud fra nogen systematisk forsknings- eller receptionshistorik. Alligevel tror jeg at de er nogenlunde mønstergyldige og kan tjene som orienteringspunkter for en forståelse af Kierkegaard som dansk verdenslitteratur. Til den forståelse hører både at den danske Kierkegaard på hjemmebane findes så indgående skildret af udlændinge, og at udlandet på anden vis har givet Kierkegaard og hans eftermæle et hjem i det fremmede som var ham forment i hjemmet. En art dikotomi mellem ude og hjemme som Kierkegaards samtidige, H. C. Andersen, interessant nok oplevede på sin egen og særligt kosmopolitiske krop og sjæl. Men at udenlandske forskere har skrevet så kyndigt om Kierkegaards danske eksistensbetingelser har samtidig frikoblet Kierkegaard-dyrkelsen i Danmark – hans danske verdensberømmelse – fra en nationalistisk stolthed og feststemning som H. C. Andersen-opfattelsen i Danmark af forskellige grunde ikke har kunnet sige sig fri for. For Kierkegaards vedkommende har det renset luften for en mere vedkommende diskussion af hans verdensberømmelses danske accent. Den er nemlig ikke uden videre vedkommende, og før den bliver det må det afklares om den tjener forståelsen af forfatterens værk, og ikke blot af danskernes hang til national symbolik. Når fx Auden fremhæver Kierkegaards iltfattige miljø i hjembyen, flugten fra Regine-affæren til det post-hegelianske Berlin og returen til den beklemmende københavnske kulturkristendom, er der ikke uden videre tale om skelsættende danske konditioner. Specielt filosofisk diskurs er ofte mere transnational end nationalt disponeret, mens selv en skønlitterær verdensberømthed som Salman Rushdie et langt stykke kan værdsættes uberoende af sin proveniens. Sådan er det i langt mindre grad med de to særlinge Kierkegaard og Andersen, hvad postmodernisterne rigtignok synes at have overset, selv om begge forfatteres nationalfølelse godt kan opfattes som trædesten for en egen internationalisme. Skifter vi her sprogbrug fra verdensberømmelse – på dansk eller verdenssprog – til litterær kanon – dansk eller vestlig – og gør vi det både på Kierkegaards og Andersens vegne, vil den særlige danske form for verdensberømmelse træde bedre i karakter såvel som afsløre en vis karakterløshed. Skiftet skal ikke ses som et paradigmeskift, men netop som en accentforskydning, hvor den forskudte accent gælder det danskes rolle i en verdenssammenhæng. Andersens ‘danskhed’ Så sent som i fjor skrev Andersenbiografen Jens Andersen i Nordisk Tidskrift kort om „H. C. Andersens møde med resten af verden.“ 12 Hvor digter Andersens nærmeste, bl.a. Collinerne, gerne bebrejdede ham hans rejsemani og fjæskeri for de fine i udlandet, gør kritiker Andersen opmærksom på sin genstands helt anderledes selvforståelse: „min flyven ud er just tegnet på min ægte, gamle danskhed.“ Eller med Jens Andersens ord: „denne lyst til at rejse … kunne (bare) ikke være anderledes, fordi omdrejningspunktet i digterens danskhed var karakteriseret ved en uhelbredelig udlængsel.“ Senere omtaler kritikeren hvordan „mødet med ‘det fremmede’ blev også et møde med eventyrlige kræfter i digteren selv“ og at DANSK VERDENSLITTERATUR – JO DA, OG HVAD SÅ? 31
Page 1 and 2: TEMA: DANSK VERDENSLITTERATUR? BOGE
Page 3 and 4: og politik på verdensplan ændrer
Page 5 and 6: Johann Wolfgang Goethe tyske litter
Page 7 and 8: stand til at korrigere hinanden. De
Page 9 and 10: Mellem Goethe og os: Brandes’ ver
Page 11 and 12: fra andre lande med udgivelser som
Page 13 and 14: hvor man forsøger at læse udover
Page 15 and 16: men ukuelig og erfaringssamlende. C
Page 17 and 18: Dansk verdenslitteratur og nordisk
Page 19 and 20: Storm Petersens tegnekunst er ekspo
Page 21 and 22: „japanske romaner og Fiji-øernes
Page 23 and 24: tes som et ødelagt lærred, der bl
Page 25 and 26: keres ikke og drages heller ikke af
Page 27 and 28: Dansk verdenslitteratur - jo da, og
Page 29: Søren Kierkegaard tegnet af fætte
Page 33 and 34: edste, det rigtige, det exceptionel
Page 35 and 36: ner, i forhold til hvilke ‘de and
Page 37 and 38: lønner sig at gå tilbage og tage
Page 39 and 40: Verdenslitteratur på dansk J.P. Ja
Page 41 and 42: Han skriver videre, at „naturligv
Page 43 and 44: Verdensmand og verdenslitteratur Be
Page 45 and 46: ney 11 , viste siden hen hvilket gr
Page 47 and 48: tensmyterne ud af mytesamlingerne,
Page 49 and 50: Jensen gen-læst „Paa Memphis Sta
Page 51 and 52: Warum halt der Zug hier Stunde urn
Page 53 and 54: Faß dich und bleib in Memphis, mel
Page 55 and 56: fleksiv form, at man tror, man for
Page 57 and 58: følelsesmæssigt kold. Han siger f
Page 59 and 60: Hysteriske kvinder Om Karin Michaë
Page 61 and 62: „jo nærmere hun kommer til krise
Page 63 and 64: gående de samtidige samfunds probl
Page 65 and 66: ikke er kendetegnet ved ét ubestri
Page 67 and 68: Denne oversættelse rammer dermed n
Page 69 and 70: Fremmedhedens relevans Når franske
Page 71 and 72: seret værk har at gøre med de lit

,,Bogens Verden_4-2006 - Center for Verdenslitterære Studier ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?