,,Bogens Verden_4-2006 - Center for Verdenslitterære Studier ...

Recommendations

Info

et prøvet menneske, men som en slapsvans. Og den i balancen indbyggede spænding har mange facetter. Det mærkes når den skævtgroede originalitet, som er den verdenslitterære kanons alfa og omega, omklamres af verdens små Brian’er og kulturbureaukrater med politisk mel i posen. Og det mærkes hvor en kanons deskriptive henvisninger til bestemte værker blæses op til prestigebetonede normer til støtte for en vaklende almendannelse. Ment som et dannet modstykke til kommercielle bestsellerlister, kan en kanon desuagtet let forfalde til en pligtlæseliste af endnu værre skuffe. Det er som modgift mod den form for spændingsafladning at Harald Blooms martialske kanonbegreb kan være opladende. Dog mere som idé end i forfatterens pompøse udførelse. For at forskyde spændingen fra genstand til person – alt imens personen taler for en forskydning fra forfatter til værk – er en fattig trøst. Da er det bedre at følge de kanoniske danskere, Andersen og Kierkegaard, i deres grænseløse omsorg for det voksne barn. På spændingen i denne fælles forestilling blev disse to danskere verdensberømte, og på den kan deres danske verdensberømmelse aflæses ude i verden, i den globale kanon. 38 BOGENS VERDEN 4|2006 NOTER 1 Minnesota Public Radio (MPR), den 21. Marts 1998. 2 Berlingske Tidende, den 16. og 23. Juni 1998. 3 The Living Thoughts of Kierkegaard. Presented by W.H. Auden (Indiana UP, Bloomington & London, 1966), 21. 4 Ibid., 3, hhv. 22. 5 Søren Kierkegaard, Training in Christianity and the Edifying Discourse Which „Accompanied“ It. Tr. with an Introduction and Notes by Walter Lowrie. Eds. John F. Thornton & Susan B. Varenne. Preface Richard John Neuhaus (Vintage Books, New York, 2004), hhv. x–xi, xviii, xxii. 6 Se hhv. Kristeligt Dagblad, 15. juli 1997 og Edda, (1997:4), 358-363. 7 Førstnævnte udgivet på forlaget Rodopi (Amsterdam & Atlanta), sidstnævnte på C.A. Reitzel (København). 8 Lasse Horne Kjældgaard, „Tak fordi du aldrig forstod mig.“ Politiken, den 6. marts 2004. 9 Odense UP, Odense. 10 Weinreich, Børnelitteratur mellem kunst og pædagogik (Roskilde Universitetsforlag, Roskilde, 1999), 64–65. 11 Mary Carman Rose, „MUP/ROSE – Swenson on Kierkegaard.“ In David F. Swenson, Something About Kierkegaard. Ed. Lillian Marwin Swenson (Mercy UP/ROSE, Macon, Ga., 1983), vii. 12 Nordisk Tidskrift, 81 (2005:4), 303–310. 13 Nordisk Tidskrift, 82 (2006:3), 183–185. 14 „Kampen om Kanon.“ In Berlingske KulturKanon. Ed. Jakob Høyer (Berlingske Tidende, København), 7. 15 The Western Canon: The Books and School of the Ages (Harcourt Brace & Co., New York et al.); se specielt 1–13. 16 Chelsea House, New York & Philadelphia; se her hhv. viii, 1, 3–4. 17 Gyldendal, København; se heri 118–134. 18 Warner Books, New York; her 197–202. 19 The American Religion: The Emergence of the Post- Christian Nation (Simon & Schuster, New York et al., 1992). 20 „’Trust the Tale, Not the Teller’: Hans Christian Andersen.“ Orbis Litterarum, 60 (2005:6), 397–413. 21 Blandt de andre kan nævnes identifikationen af Andersen med Skyggen i eventyret med denne titel (402), og modsætningen mellem ironi og indirekte kommunikation hos Kierkegaard (406 og 408), to kierkegaardske begreber som Bloom ellers, med Roger Poole, så tæt forbundne i sin Genius (198). 22 De citerede eller refererede passager fra Blooms artikel står at læse hhv. 403, 409, 410, 412 f. 23 2.udg., Gyldendals Uglebøger, København, 1966, 275–281. 24 C.A. Reitzel, København. 25 Hans Christian Andersen: The Misunderstood Storyteller (Routledge, New York & London, 2005). 26 Ibid., xvi. 27 Se hhv. Böok, H.C. Andersen: En Levnadsteckning. 2. rev. och vidgade utg. (Bonnier, Stockholm, 1957); 297–315; Grønbech, Hans Christian Andersen (Twayne Publishers, Boston, 1980), 150 f.; Böök, Hans Christian Andersen: A Biography. Eng. tr. George C. Schoolfield (Oklahoma UP, Norman, 1962). 28 Houe, En anden Andersen – og andres, 118 f. 29 Se Howl on trial: The Battle for Free Expression. Eds. Bill Morgan & Nancy J. Peters (City Lights Books, San Francisco, 2006), 11. 30 Se Zipes, Hans Christian Andersen, xiii og xv–xvi. 31 Hans Andersen’s Fairy Tales: A Selection. Tr. from the Danish by L.W. Kingsland (Oxford UP, Oxford & New York, 1984 & 1998); se specielt viii–xviii. 32 A Signet Classic, New York; se specielt 365–378. 33 Hans Christian Andersen, Fairy Tales (Penguin Books, New York); specielt „Introduction“, xv–xliv. 34 Neuhaus, „Preface“ in Kierkegaard, Training in Christianity, xv–xvi. [“At blive Barn igjen, at blive til Intet, uden al Selviskhed; at blive Yngling igjen: uagtet man er blevet klog, klog af Erfaring, klog paa Verden, at foragte at handle klogt, at ville være Ynglingen, at ville bevare Ynglingens Begeistring frelst i al dens Oprindelighed, at ville gjennemkæmpe den, mere angst og undseelig ved at prutte og tinge, og ved, hvad der er det Samme, at vinde jordisk Fordeel, end den blufærdige Pige er ved en Uanstændighed – ja det er Opgaven.“] POUL HOUE er professor v. Department for German, Scandinavian, and Dutch, University of Minnesota, U.S.A.
Verdenslitteratur på dansk J.P. Jacobsen (Niels Lyhne), Harald Kidde (Jærnet), Peter Seeberg (Ved havet) Af JØRN ERSLEV ANDERSEN Begrebet ‘verdenslitteratur’ er ikke blot eller fortrinsvis et kvantitativt begreb, men bør snarere dække over et givet værks eller forfatterskabs evne til kvalitativt i stort og småt at medvirke til en udvikling af den globale litterære kultur ved at skrive og tænke transnationalt, ved i anliggende og form at behandle f.eks. et nationalt emne på en ikke-national måde. Ved ganske enkelt at være verdensvendt. I Som Per Øhrgaard klargør det i dette nummer af Bogens Verden, brugte Goethe betegnelsen ‘verdenslitteratur’ for den litteratur, der i anliggende og form overskrider en given nationalkulturel rammesætning. Denne synsvinkel er fortsat til stede i Georg Brandes’ essay „Verdenslitteratur“ (1899). Betegnelsen dækker naturligvis tillige den litteratur, der har litterær kvalitet nok til at falde ind under den. Disse to sider af begrebet ‘verdenslitteratur’ har ændret sig siden Goethes tid. Det kvalitative terminerer i det 20. århundredes litteraturkritik i stadig stigende grad i common sensebetegnelser såsom ‘stor’ eller ‘original’ litteratur af ‘universel’ og ‘blivende’ værdi. Det andet forhold, emnet om anliggende og form, underbetones imidlertid, idet ‘verdenslitteratur’ i dag som regel ses i sammenhæng med dette at have eller etablere en kanon over nationale verdenslitterære værker og forfatterskaber. Dette harmonerer ikke med Goethes oprindelige hensigt, som var at overskride den på hans tid gryende nationalisme. Derimod sker der en forskydning fra litteratur som kulturelt fænomen tilvejebragt i forskellige sprog og kulturer og med visse indbyrdes transnationale berøringspunkter på trods af forskelligheder i anliggende, form og kvalitet, til en kamp om at få en given nationallitteratur repræsenteret i den verdenslitterære kanon. Værkerne eller forfatterskaberne får følgelig primært til opgave at repræsentere en national kulturs indlemmelse i den ‘store’, i den verdenslitterære kanon. Således kan de fleste i dag nok være enige med Torben Brostrøm, når han i et sådant perspektiv i dette nummer af Bogens Verden påpeger, at H.C.Andersen, Søren Kierkegaard og Karen Blixen formentlig er de eneste uafviselige fixpunkter på den verdenslitterære stjernehimmel. Det er de af to grunde. Dels et kvalitativt, det er indiskutabelt god litteratur. Dels et kvantitativt, de er og forbliver verdensberømte og det i enhver henseende: I den omfattende og vedblivende reception af deres værker i vidt forskellige kulturer verden over; og i deres dermed sammenhængende udbredelse gennem oversættelser, genudgivelser, filmatiseringer, tv-materiale, events og forlagsmæssige og kulturpolitiske markedsføringer. Anskuet på denne måde bliver betegnelsen ‘verdenslitteratur’ synonym med to vidt forskellige forhold. På den ene side er betegnelsen et adelsmærke, dels for værkerne, dels for, i dette tilfælde, dansk kultur, man er blevet indlemmet i det fine selskab. På den anden side dækker det over en strategi for en global markedsføring af dansk kultur, hvilket H. C. Andersen-året på godt og ondt tydeliggjorde. Med denne dobbelthed er vi i bund og grund ved at have fjernet os ikke så lidt fra Goethes opfattelse, om end også han, som Øhrgaard humoristisk bemærker, nok selv havde en rem af huden, at det bestemt ikke gjorde noget at en god del af verdenslitteraturen gerne kunne være affattet på tysk. Men alligevel, dette var ikke det primære sigte for Goethe, at promovere sig selv og den tysksprogede litteratur. Det primære sigte var at anskue litteratur som et virtuelt transnationalt kulturelt fænomen – og altså ikke som et (nationalistisk og kulturkonservativt) bogholderi over nationale klenodier med stjernestatus. Ved at opfatte Goethes begreb om verdenslitteratur som virtuelt og transnationalt i sit perspektiv gives VERDENSLITTERATUR PÅ DANSK 39
Page 1 and 2: TEMA: DANSK VERDENSLITTERATUR? BOGE
Page 3 and 4: og politik på verdensplan ændrer
Page 5 and 6: Johann Wolfgang Goethe tyske litter
Page 7 and 8: stand til at korrigere hinanden. De
Page 9 and 10: Mellem Goethe og os: Brandes’ ver
Page 11 and 12: fra andre lande med udgivelser som
Page 13 and 14: hvor man forsøger at læse udover
Page 15 and 16: men ukuelig og erfaringssamlende. C
Page 17 and 18: Dansk verdenslitteratur og nordisk
Page 19 and 20: Storm Petersens tegnekunst er ekspo
Page 21 and 22: „japanske romaner og Fiji-øernes
Page 23 and 24: tes som et ødelagt lærred, der bl
Page 25 and 26: keres ikke og drages heller ikke af
Page 27 and 28: Dansk verdenslitteratur - jo da, og
Page 29 and 30: Søren Kierkegaard tegnet af fætte
Page 31 and 32: H.C.Andersen på amerikansk. kommen
Page 33 and 34: edste, det rigtige, det exceptionel
Page 35 and 36: ner, i forhold til hvilke ‘de and
Page 37: lønner sig at gå tilbage og tage
Page 41 and 42: Han skriver videre, at „naturligv
Page 43 and 44: Verdensmand og verdenslitteratur Be
Page 45 and 46: ney 11 , viste siden hen hvilket gr
Page 47 and 48: tensmyterne ud af mytesamlingerne,
Page 49 and 50: Jensen gen-læst „Paa Memphis Sta
Page 51 and 52: Warum halt der Zug hier Stunde urn
Page 53 and 54: Faß dich und bleib in Memphis, mel
Page 55 and 56: fleksiv form, at man tror, man for
Page 57 and 58: følelsesmæssigt kold. Han siger f
Page 59 and 60: Hysteriske kvinder Om Karin Michaë
Page 61 and 62: „jo nærmere hun kommer til krise
Page 63 and 64: gående de samtidige samfunds probl
Page 65 and 66: ikke er kendetegnet ved ét ubestri
Page 67 and 68: Denne oversættelse rammer dermed n
Page 69 and 70: Fremmedhedens relevans Når franske
Page 71 and 72: seret værk har at gøre med de lit

,,Bogens Verden_4-2006 - Center for Verdenslitterære Studier ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?