,,Bogens Verden_4-2006 - Center for Verdenslitterære Studier ...

Recommendations

Info

turelle konstruktion af et af de centrale tematiske mønstre i fortolkninger af moderne europæisk kultur. Det sene nittende og det tidlige tyvende århundrede var de fejende historiefilosofiske populærværkers tid, det gjaldt om at definere ‘tidsånden’. Nietzsche var en vogue, to af de mest indflydelsesrige bøger var Max Nordaus Entartung (Degeneration) fra 1892 og Otto Weiningers Geschlecht und Charakter (Køn og Karakter) fra 1903. Begge disse bøger drejede sig om tidens karakteristiske træk. Nordaus diagnose var formuleret i termer, der lå nær på de psykiatriske begreber, Weiningers diagnose var baseret på forestillinger om modsætningen mellem mandlige og kvindelige karaktertræk. VI Hysteri som ord havde ikke nogen stabil relation til et klart afgrænset og defineret fænomen i den virkelige verden, hverken i den ældre tradition eller i den periode i det sene nittende og det tidlige tyvende århundrede, hvor det blev et centralt begreb i ikke alene psykiatrisk debat og forskning, men også offentlig debat: „Det var gennem det nittende århundrede hysterien blev centralt placeret. [...] Hysteri blev set som sesam-løsenet til åbningen af uigennemtrængelige tilværelses-gåder: religiøs erfaring, seksual afvigelse, og, først og fremmest, dette mysterierne af alle mysterier, kvinden.“ skriver Roy Porter 11 . Ordet cirkulerede som nøgle til tidens problemer: „Vi står nu midt i en alvorlig mental epimedi; en slags degenerationens og hysteriets sorte død [...],“ skrev Nordau 12 . Blandt de symptomer han opregnede i sin overordentligt indflydelsesrige bog var „en hjerne, der er ude af stand til at fungere regelmæssigt, deraf svækkelse af viljen, uopmærksomhed, følelsernes fremherskende rolle, mangel på er- 62 BOGENS VERDEN 4|2006 kendelse, fravær af medfølelse, svigtende interesse for verden og menneskeheden, pligt- og moral-begrebernes hensygnen.“ Det er ikke vanskeligt at se, hvordan det lå lige for at kombinere en sådan karakteristik med ideer om forskellen mellem mandligt og kvindeligt, særlig når man tager Nordaus recept i betragtning: „Tidens hysteri vil ikke vare ved. Folkene vil komme sig af den aktuelle udmattelse. De svage, de degenererede vil gå under [...]. [...] Dette er den behandling af tidens sygdom, jeg anser for virksom: Udpegning af de ledende degenererede og hysteriske som syge, afsløring og brændemærkning af efteraberne som samfundsfjender, advarsel til publikum mod disse parasitters løgne.“ 13 Otto Weiningers vilde, men ikke mindre indflydelsesrige, bog om Køn og Karakter var koncentreret om modsætningen mellem mandligt og kvindeligt, hvor det kvindelige blev betragtet som et destruktivt element i samtidens kultur. 14 Hysteri var effekten af kvinders forsøg på at undertrykke det kvindelige og underkastelse under mandlige idealer: „Men man kan ikke undertrykke sin natur, heller ikke den psykiske, uden konsekvenser. Den hygiejniske tugtelse af, fornægtelsen af kvindens egentlige natur er hysteriet.“ Remediet er ifølge Weininger at se i øjnene, at kvindens natur er fundamentalt domineret af besættelsen af koitus og etablering af kønsrelationer – „Koitus und Kuppelei“. Hans diagnose af hysteri er samtidig en diagnose af en tid, der er alt for præget af det kvindelige princip og burde holde sig til mandlige principper. VII Kulturel uorden kunne således tolkes som kvindelig uorden eller som uorden, der hidrørte fra en stærk indflydelse fra det kvindelige. Hysteri var – i det mindste ifølge den populære opfattelse – en essentielt kvindelig sygdom. Ethvert forsøg på at normalisere det, som blev fortolket som symptom på hysteri – og Den farlige Alder var et sådant forsøg, kunne således per implikation bidrage til en omarbejdelse af forestillingerne om både ‘det kvindelige’ og ‘tidsånden’. Denne bredere problematik var så at sige ‘mytisk’, den angik de populære tidsåndsfilosofiers område, men den var samtidig meget konkret. På den politiske scene bølgede kampen om kvinders valgret – og på den sociale scene var der stigende deltagelse af kvinder på arbejdsmarkedet. To år forud for offentliggørelsen af Den farlige Alder blev National League for Opposing Female Suffrage grundlagt i England og to år efter publiceringen inspirerede det engelske eksempel til grundlæggelsen af Deutsche Bund zur Bekämpfung der Frauenemanzipation i kølvandet på afholdelsen af Deutsche Frauenkongress tidligt i 1912. Manifestet for det tyske forbund til bekæmpelse af kvindefrigørelsen giver et glimt af denne særprægede sammenknytning af vanvittig mytologi og konkret politik: „Selv om alle europæiske folk skulle forfalde ved kvinden, må det tyske folk, det mandigste folk på jorden, ved hvis væsen verden endnu skal helbredes, beskyttes imod denne skæbne i menneskehedens helligste interesse.“ 15 Karin Michaëlis’ roman ramte flere nerver: for det første en feministisk propagandistisk interesse i at fornægte de problemer, hun fremhævede, for det andet det psykiatriske establishments interesse i at forbeholde disse anligger for professionel institutionel behandling, for det tredje den generelle debat om kønnenes natur eller karakter, og for det fjerde de bredere ‘filosofier’ an-
gående de samtidige samfunds problemer og ‘sygdomme’ – ‘tidsånden’. VIII Disse sidste forhold var ikke Karin Michaëlis’ anliggende, selvom de var væsentlige dele af baggrunden for reaktionerne på romanen og hendes foredrag og formentligt i høj grad bidrog til bogens ekstraordinære succes. Hendes interesse var kvinders virkelige liv. To retrospektive vurderinger, der blev formuleret flere årtier senere, giver nogle glimt af hendes arbejdes vedvarende betydning. I en anmeldelse af hendes erindringer, Little Troll, skrev New York Herald Tribune Weekly Book Review i 1947 om hendes arbejdes virkninger: „Det er tydeligt nok, at hundredevis af kvinder er sluppet fri af konventioner og har levet og kæmpet for sig selv og andre, og er blevet villige til at give vidnesbyrd om deres erfaringer for at andre ikke skulle føle sig mærkelige eller skamfulde, på grund af denne danske forfatter.“ „Mange af hendes bøger vil blive læst i Europa i det mindste i lang tid endnu, og formuleringen „Den farlige Alder“ vil blive brugt millioner af gange for at forklare menneskelig adfærds krogveje.“ I et portræt af Karin Michaëlis fra 1948 i det tyske månedsmagasin Sie und Er sammenfattes bogens betydning for dens publikum: „Kvinder, der tidligere havde båret deres ændrede tilstand passivt og resigneret eller forbitret og selvdestruktivt, og mænd, der ikke længere forstod deres hidtil „normale“ hustruer, blev rystet op af dvale. Den kloge og fintfølende forfatter viste kvinderne, hvordan de kunne blive ældre med anstand, og hun åbnende mændenes øjne for deres mangel på instinkt og deres kulde; og med takt og behændighed bestræbte hun sig på at bygge bro over kløften mellem kønnene.“ Det ligger lige for at sammenligne Karin Michaëlis’ version af at gøre det private offentligt med det fornyede fokus på kvindelig erfaring fra tresserne og fremefter 16 – og at sammenligne datidens med de seneste årtiers reaktioner på denne kulturelle forandring. I 1918 sammenfattede en dansk kritiker en vidt udbredt reaktion: „Fru Michaëlis åbenbarede for hele verden i hvilken retning smagen og tendensen gik i vort land, hvor erotisk hysteri blev stadigt mere udbredt i vores litteratur.“ 17 Den unge og allerede prominente kritiker Tom Kristensen kan have haft denne eller lignende formuleringer i erindring, da han i 1925 skrev: „Ressentimentet imod privat litteratur, som har været dominerende i vort land siden århundredeskiftet har først og fremmest været rettet imod vores kvindelige skribenter [...] under dække af dette ressentiment har en moralistisk og snæversindet reaktion forsøgt at gøre dem suspekte. Dette har været en virkelig trussel mod dansk litteraturs frihed.“ 18 Læserne af Den farlige Alder var mere taknemmelige end størsteparten af kritikerne. 19 NOTER 1 Redegørelsen for begivenhederne og debatterne i Danzig bygger på avisudklip i Karin Michaëlis-arkivet på Det Kongelige Bibliotek. 2 Gyldendal. Den seneste (tredje) danske udgave er fra 1987 (med forord af Dorrit Willumsen). Der har i de senere år været fornyet international interesse for romanen og for Karin Michaëlis’ bemærkelsesværdige liv: The Dangerous Age. Letters and Fragments from a Woman’s Diary. With a Foreword by Phyllis Lassner, Northwestern UP, Evanston, Ill. 1991 – oversættelsen er den engelske fra 1911; L’età pericolosa. Nota critica Donatella Ziliotto, Giunti Barbéra, Firenze 1989 (en ny oversættelse); Das gefährliche Alter. Intime Tagebuchsaufzeichnungen, Kore, Freiburg 1998. Karin Michaëlis skrev sine erindringer på dansk i to versioner, den første i tyverne i fiktiv form, den anden mindre fiktiv efter krigen; en kortere engelsk version blev udgivet i USA under titlen Little Troll, New York 1946; en tysk oversættelse blev udgivet i 1998 med titlen Der kleine Kobold. Lebenserinnerungen von Karin Michaëlis, Kore, Freiburg. 3 Manuskriptet findes på Det Kongelige Bibliotek. 4 30.7.1911. 5 The Dangerous Age. Letters and Fragments from a Woman’s Diary. Translated from the Danish of Karin Michaëlis with an Introduction by Marcel Prévost, London: John Lane, the Bodley Head, New York: John Lane Compagny, 1912, p. 8. 6I Journal des Débat’s ‘feuilleton’ er Maurice Muret enig: „Ces mots ne sont pas trop énergiques“, omend i en mere skeptisk ånd, 6.10.1911. 7 Die Fackel, Nr. 319/320, 31. März 1911. p. 6. 8 Mark S. Micale: Approaching Hysteria. Disease and Its Interpretations, Princeton UP, Princeton 1995, NJ, p. 233. 9 Det mest relevante eksempel i Danmark var den prominente psykiater Knud Pontoppidan (Henrik Pontoppidans bror). Han var i kort begreb tilhænger af en fast jernnæve, der skulle opfattes som dækket af en dyb og velmenende empatis bløde handske (p. 67 i Vagn Lyhne: Eksperimentere som en gal. Psykiatriens sidste krise, Modtryk, Århus 1981). 10 Svend Leopold: Tres Talenter, Gyldendal, København 1918, p. 120. 11 Roy Porter: ‘The Body and the Mind, The Doctor and the Patient. Negotiating Hysteria’, i Sander L. Gilman, Helen King, Roy Porter, G. S. Rousseau, Elaine Showalter: Hysteria Beyond Freud, University of California Press, Berkeley, 1993, p. 227. 12 Max Nordau: Entartung, Berlin, Verlag von Carl Ducker, 1893 (2. Auflage), p. 523. 13 Lignende formuleringer er blandt rødderne til reaktioner i det tyvende århundrede imod ‘degeneration’ – ‘dekadence’ i den kommunistiske tradition og ‘Entartung’ i den nazistiske tradition; I Nordaus tilfælde var anliggendet fornuft, medfølelse, social bevidsthed og pligtfølelse, cf. pp. 561–2. 14 Geschlecht und Character. Eine prinzipielle Untersuchung, Matthis & Seitz Verlag, München 1997 (Weiningers bog blev oversat til dansk af Karl Gjellerup i 1905). 15 Cit. Ursula Baumann: Prostetantismus und Frauenemanzipation in Deutschland 1850–1920, Campus Verlag, Frankfurt/New York 1992, p. 206. 16 Således som Phyllis Lassner gør det i sin introduktion til den nye amerikanske udgave, som ved udarbejdelsen af dette essay var den mest omfattende behandling af romanen. Siden har Birgit S. Nielsen og Merete von Eyben udgivet bøger om Karin Michäelis. 17 Svend Leopold: Tres Talenter, p. 120. 18 Politiken, 20.10.1925, optrykt i Mellem Krigene, Gyldendalske Boghandel, København 1946, p 59. 19 Teksten her er skrevet til det af Franco Moretti redigerede værk Il Romanzo 1–5 (Torino 2001) og er oversat til engelsk i den forkortede udgave The Novel 1–2 (Princeton 2006). PETER MADSEN er professor i litteraturvidenskab ved Institut for kunst- og kulturvidenskab, Københavns Universitet HYSTERISKE KVINDER 63
Page 1 and 2:
TEMA: DANSK VERDENSLITTERATUR? BOGE
Page 3 and 4:
og politik på verdensplan ændrer
Page 5 and 6:
Johann Wolfgang Goethe tyske litter
Page 7 and 8:
stand til at korrigere hinanden. De
Page 9 and 10:
Mellem Goethe og os: Brandes’ ver
Page 11 and 12: fra andre lande med udgivelser som
Page 13 and 14: hvor man forsøger at læse udover
Page 15 and 16: men ukuelig og erfaringssamlende. C
Page 17 and 18: Dansk verdenslitteratur og nordisk
Page 19 and 20: Storm Petersens tegnekunst er ekspo
Page 21 and 22: „japanske romaner og Fiji-øernes
Page 23 and 24: tes som et ødelagt lærred, der bl
Page 25 and 26: keres ikke og drages heller ikke af
Page 27 and 28: Dansk verdenslitteratur - jo da, og
Page 29 and 30: Søren Kierkegaard tegnet af fætte
Page 31 and 32: H.C.Andersen på amerikansk. kommen
Page 33 and 34: edste, det rigtige, det exceptionel
Page 35 and 36: ner, i forhold til hvilke ‘de and
Page 37 and 38: lønner sig at gå tilbage og tage
Page 39 and 40: Verdenslitteratur på dansk J.P. Ja
Page 41 and 42: Han skriver videre, at „naturligv
Page 43 and 44: Verdensmand og verdenslitteratur Be
Page 45 and 46: ney 11 , viste siden hen hvilket gr
Page 47 and 48: tensmyterne ud af mytesamlingerne,
Page 49 and 50: Jensen gen-læst „Paa Memphis Sta
Page 51 and 52: Warum halt der Zug hier Stunde urn
Page 53 and 54: Faß dich und bleib in Memphis, mel
Page 55 and 56: fleksiv form, at man tror, man for
Page 57 and 58: følelsesmæssigt kold. Han siger f
Page 59 and 60: Hysteriske kvinder Om Karin Michaë
Page 61: „jo nærmere hun kommer til krise
Page 65 and 66: ikke er kendetegnet ved ét ubestri
Page 67 and 68: Denne oversættelse rammer dermed n
Page 69 and 70: Fremmedhedens relevans Når franske
Page 71 and 72: seret værk har at gøre med de lit
show all

,,Bogens Verden_4-2006 - Center for Verdenslitterære Studier ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?