,,Bogens Verden_4-2006 - Center for Verdenslitterære Studier ...

Recommendations

Info

den litterære aktivitet i hele dens bredde, geografisk og socialt, også de folkelige-mundtlige genrer der tit forvises fra litteraturens fine stue. Hertil hørte at fange vekselspillet centrum/ periferi. Verdensberømt i Danmark, uopdaget af verden Og dermed er vi midt i problemet: hvad er nordisk verdenslitteratur? Det er i alt fald det modsatte af den oldgamle vits „verdensberømt i Danmark“, for den vits åler jo det der puster sig op, men ikke kan interessere nogen mors sjæl syd for Højer Sluse. Den slags har vi nok af. Pointen i ‘nordisk verdenslitteratur’ er den omvendte: Hvad af vores litteratur har i tiderne fænget hos et internationalt publikum? Hvad burde interessere et sådant publikum? Hvor er nordisk litteratur så parallel til og af et sådant format at den bør med i en verdenslitteraturhistorie? Faktisk har vi jo tit mere at byde på 18 BOGENS VERDEN 4|2006 end vi selv og udlandet tror. Jeg har punktvis i min aktuelle kritik brugt det udtryk: at dette eller hint – f.eks. Storm Petersens og Bo Bojesens tegnekunst og Christian Kampmanns romankunst – ret beset er eksportvarer af verdensformat; verden har bare ikke opdaget det endnu. Men verden finder næppe de skjulte skatte via en nordisk verdenslitteraturhistorie. Dét fik vi også at vide: uanset at vores værk ikke ligner nogen andre (det påstod i alt fald venlige hollandske komparatister), ville ingen drømme om at udgive det på tysk, engelsk, endsige fransk. Nordisk litteratur har periodevis haft høj udenbys status, som i 1880’erne og 1990’erne, men litteratur om litteraturen? Nej. Ingen store lande – med det der så kønt hedder ‘respekt for sig selv’ – vil nedlade sig til at indtage en gryderet kogt sammen af 25 nordiske litterater, der pr. definition må være provinsielle. Sådan er de gastronomiske vilkår, og schwamm darüber. Verden véd det bare ikke. Blichers melodrama og mirakler Men selv om vi altså ikke kunne råbe verden op om de uhævede nordiske skatte, så måtte vi jo selv afklare hvilke af vores små Hassan’er der tilhører verdenslitteraturen. Da Sven Delblanc sidst i 60’erne var gæsteprofessor i Scandinavian Studies i Berkeley, California, skrev han – med dén synsvinkel – den selvdebatterende metaroman Æselsbroen (1969), og her ræsonnerer han om hvad der set fra den anden side af kloden virker svensk: „P. O. Enquist är mycket svensk. Göran Palm är så svensk at man kunde ställa ut honom på Skansen.“ Sådan er det også med mange danske navne fra fem århundreder. Men selv om de er lige til at udstille i Tivoli, kan de jo godt være ‘internationale’ – som Storm P. og Bo Bojesen, og der var ikke tvivl om at en ærkesvensk Göran Palm skulle med i Verdens Litteraturhistorie bind 7. Hvordan anlægge den målestok? En vigtig inspiration blev et ræsonnement af min universitetslærer Paul V. Rubow om dansk guldalder. Som han skrev: forfatteren til Brudstykker af en Landsbydegns Historie er en „Shakespeare i Novellefaget“ – „Steen Blicher kan virkelig konkurrere med hvem som helst i Ind- og Udland.“ Det begyndte jo med at sognepræsten til Torning og Lysgaard i 1824 entrerede med A. F. Elmquist – boghandler, bogtrykker, lejebiblioteksejer og kaptajn i Aarhuus Borgervæbning – om at levere til dennes „Archiv for underholdende Lecture“, kaldet Læsefrugter, samlede paa Litteraturens Mark. Det var en røverkule af et magasin der hældte græsselige noveller (især tyske) på sine 500 subskribenter, og pastor Blicher var – i sin konstante pengetrang – leveringsdygtig i alt til tiden hørende melodrama. Meget raslede af lån fra romantismens klichékasser og andre uædle metaller, men miraklet var at Blicher omstøbte trivialgenrerne til kunst og tilføjede sine egne slentrende genistreger om tatere, hosekræmmere og landsbydegne. Sådan, som mutation, opstod Blichers fortællekunst, og på den baggrund er der en særlig pointe i at føje den konkurrencedygtige novellist ind i den internationale kontekst hvor han hører hjemme. Det nordiske dobbeltblik En metode til at øjne de verdenslitterære bakker i det danske hedelandskab er hvad man kan kalde ‘den omvendte kikkert’. Metoden er skitseret af Georg Brandes i hans berømte indledningforelæsning af 3. november 1871 til Hovedstrøminger i det 19. Aarhundredes Litteratur: Den centrale Gjenstand for disse Foredrag
Storm Petersens tegnekunst er eksportvarer af verdensformat; verden har bare ikke opdaget det endnu. er den Reaction, som det 19de Aarhundrede i sine første Aartier førte mod det 18de Aarhundredes Litteratur og denne Reactions Overvindelse. Denne historiske Begivenhed er efter sit Væsen europæisk og kan kun forstaaes ved en sammenlignende Litteraturbetragtning. Det er derfor en saadan jeg vil forsøge, idet jeg bestræber mig for paa eengang at forfølge visse Hovedbevægelser i den tydske, franske og engelske Litteratur, som i dette Tidsrum ere de vigtigste. Den sammenlignende Litteraturbetragtning har den dobbelte Charakter at nærme det Fremmede til os saaledes, at vi kunne tilegne os det, og at fjerne vort Eget fra os saaledes, at vi kunne overskue det. [Min fremhævelse. H.H.] Man seer hverken hvad der ligger Øiet altfor nær eller altfor fjernt. Den videnskabelige Litteraturbetragtning rækker Dem ligesom en Kikkert, hvis ene Side forstørrer og hvis anden Side formindsker. Det gjælder om at bruge den saaledes, at vi med den corrigere det naturlige Syns Illusioner. Hidtil have de forskjellige Nationer i litterær Henseende staaet hinanden temmelig fjernt og kun i ringe Grad vist sig i Stand til at tilegne sig hinandens Frembringelser. 1 Brandes definerer også den optiske virkning sådan for sine tilhørere ved de fortsatte forelæsninger i 1873: „i det Tæppe, jeg opruller for Dem, borer jeg ... et Hul, hvorigjennem De seer de danske Forhold.“ 2 Det er det komparative dobbeltblik: at få det fremmede tæt på for at forstå det og tilegne sig det – og at holde det hjemlige ud i strakt arm for at anskue det udefra eller ved at se gennem hullet i tapetet. ’Det nordiske dobbeltblik’ – det var den øvelse vi 25 forfattere foretog gennem de ti år, mens vi sammenholdt internationale og nordiske synsvinkler. Vi søgte at anlægge helhedsperspektiver ved at lade medarbejderne optræde som komparatister der anskuede deres perioder på tværs af sprog- og landegrænser, og med inspiration fra kontrastiv lingvistik gik vi op i fugleperspektiv og udforskede tids- og andre forskydninger mellem vores lokale digtning og de internationale strømninger. Forgængelighed, forfængelighed Et eksempel: fra den lufthøjde ser man hvor forskelligt det bibelske vanitas bruges i hver sin ende af europæisk litteratur ca. 1670: i Norden vil ‘forfængelighed’ i ældre betydning sige: tomhed, tant, forgængelighed. „Hvad er mit Arbeyde? min Møye? min Sved? Forgængelighed, Forfængelighed,“ rimer Kingo i Aandelige Siunge- Kor. Men den samtidige franske klassicisme – Racine, Pascal, La Rochefoucauld, La Bruyère – tolker vanitas som vanité: forfængelighed, i den psykologiske betydning amour propre: egenkærlighed, og det bliver til en raffineret-barsk psykologisk analyse af egoisme, selvoptagethed, selvbedrag og hvad vi ville kalde ‘narcissisme’. Den kontrastive metode indebærer ingen nedvurdering af nordisk litteratur som ‘usamtidigt tilbagestående’ ved siden af den avancerede Versailles-kultur. Tværtimod indebærer det nordiske dobbeltblik at Kingo og de norske salmister Petter Dass og Dorothe Engelbrechtsdatter ses som „magtfuld barokkunst“ „på højde med tidens mest fremragende religiøse digtere“, især på tysk. 3 Mens Leonora Christinas Jammersminde kommer i selskab med selveste Samuel Pepys’ dagbog. Og hvad ligger på internationalt og hvad på rent nationalt plan i vores 1700- og 1800-tals-litteratur? Set med den omvendte kikkert indgår Holberg i fuldt format i den internationale oplysning, mens Wessel kun lige nævnes. Dansk guldalder er ikke bare Andersen, Kierkegaard og så altså Blicher, men også – mere summarisk – J. L. Heiberg, Chr. Winther, Ludvig Bødtcher og Aarestrup. Nordisk hverdagsrealisme er – i tråd med værkets øgede fokus på kvinderne – repræsenteret af Fredrika Bremer, Camilla Collett og vores egen Thomasine Gyllembourg som paralleller til de britiske intimsfære-skildrere fra Jane Austen og søstrene Brontë til Mrs. Gaskell. DANSK VERDENSLITTERATUR OG NORDISK DOBBELTBLIK 19
Page 1 and 2: TEMA: DANSK VERDENSLITTERATUR? BOGE
Page 3 and 4: og politik på verdensplan ændrer
Page 5 and 6: Johann Wolfgang Goethe tyske litter
Page 7 and 8: stand til at korrigere hinanden. De
Page 9 and 10: Mellem Goethe og os: Brandes’ ver
Page 11 and 12: fra andre lande med udgivelser som
Page 13 and 14: hvor man forsøger at læse udover
Page 15 and 16: men ukuelig og erfaringssamlende. C
Page 17: Dansk verdenslitteratur og nordisk
Page 21 and 22: „japanske romaner og Fiji-øernes
Page 23 and 24: tes som et ødelagt lærred, der bl
Page 25 and 26: keres ikke og drages heller ikke af
Page 27 and 28: Dansk verdenslitteratur - jo da, og
Page 29 and 30: Søren Kierkegaard tegnet af fætte
Page 31 and 32: H.C.Andersen på amerikansk. kommen
Page 33 and 34: edste, det rigtige, det exceptionel
Page 35 and 36: ner, i forhold til hvilke ‘de and
Page 37 and 38: lønner sig at gå tilbage og tage
Page 39 and 40: Verdenslitteratur på dansk J.P. Ja
Page 41 and 42: Han skriver videre, at „naturligv
Page 43 and 44: Verdensmand og verdenslitteratur Be
Page 45 and 46: ney 11 , viste siden hen hvilket gr
Page 47 and 48: tensmyterne ud af mytesamlingerne,
Page 49 and 50: Jensen gen-læst „Paa Memphis Sta
Page 51 and 52: Warum halt der Zug hier Stunde urn
Page 53 and 54: Faß dich und bleib in Memphis, mel
Page 55 and 56: fleksiv form, at man tror, man for
Page 57 and 58: følelsesmæssigt kold. Han siger f
Page 59 and 60: Hysteriske kvinder Om Karin Michaë
Page 61 and 62: „jo nærmere hun kommer til krise
Page 63 and 64: gående de samtidige samfunds probl
Page 65 and 66: ikke er kendetegnet ved ét ubestri
Page 67 and 68: Denne oversættelse rammer dermed n
Page 69 and 70:
Fremmedhedens relevans Når franske
Page 71 and 72:
seret værk har at gøre med de lit
show all

,,Bogens Verden_4-2006 - Center for Verdenslitterære Studier ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?