,,Bogens Verden_4-2006 - Center for Verdenslitterære Studier ...
,,Bogens Verden_4-2006 - Center for Verdenslitterære Studier ...
,,Bogens Verden_4-2006 - Center for Verdenslitterære Studier ...
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
ikke er kendetegnet ved ét ubestrideligt<br />
centrum. Det rejser et spørgsmål<br />
om, hvad der ligger til grund <strong>for</strong>, at<br />
tyngdepunktet i dansk litteratur er<br />
<strong>for</strong>skudt, hvad angår danske og franske<br />
læsere.<br />
Kan man overhovedet gå ud fra, at<br />
der er en logisk sammenhæng mellem<br />
et værks udbredelse og anerkendelse<br />
internationalt, dets litterære kvalitet<br />
og dets relevans <strong>for</strong> en ny kulturs læserskare?<br />
Periferi, sprog og potentiale<br />
Kunstneren Harald Giersing har<br />
fremsat følgende paradoks: „God<br />
Kunst er altid national. National<br />
Kunst er altid daarlig“ 3 . Udtalelsen<br />
afføder refleksioner over, hvorvidt et<br />
litterært værk, der opnår transnational<br />
udbredelse, må være rodfæstet i en<br />
bestemt kulturel kontekst. Man kan<br />
der<strong>for</strong> overveje, i hvilken grad og på<br />
hvilken måde et værks specifikke nationale<br />
<strong>for</strong>ankring influerer på dets<br />
anerkendelse og udbredelse, og dermed<br />
hvorvidt nationale vilkår og<br />
sprogligt tilhørs<strong>for</strong>hold sætter <strong>for</strong>skellige<br />
betingelser <strong>for</strong> kanonisering.<br />
Med udgangspunkt i dansk litteratur,<br />
der vel ikke kan sige sig fri fra at være<br />
<strong>for</strong>ankret i en geografisk periferi og<br />
ud<strong>for</strong>met på et marginalt sprog, er det<br />
måske i særdeleshed nærliggende at<br />
reflektere over, på hvilken måde et<br />
værks mulige re-kanonisering tværkulturelt<br />
baserer sig på sprog, geografiske<br />
skel og kulturel kontekst.<br />
Både Herman Bangs Tine (1889) og<br />
Martin A. Hansens Løgneren (1950)<br />
har vist deres bæredygtighed og uopslidelige<br />
karakter i dansk litteraturhistorie<br />
og kan betragtes som litterære<br />
milepæle. Der er altså unægteligt tale<br />
om to romaner, der i dansk kontekst<br />
nyder en vis kanonisk status.<br />
Søger man at udpege romanernes<br />
interne litterære kvaliteter og dermed<br />
på tekstniveau at lokalisere og be-<br />
grunde deres status i dansk sammenhæng,<br />
kan man, hvad angår Tine, ikke<br />
komme udenom den særlige måde,<br />
hvorpå romanens mening dannes og<br />
tilbydes læseren. Det særlige spændingsfelt<br />
mellem romanens betonede<br />
elementer og dens uudfoldede bagvedliggende<br />
mening blotlægger en<br />
<strong>for</strong>tæller, der undviger egentlige <strong>for</strong>klaringer<br />
<strong>for</strong> i stedet at lade handlinger<br />
tale. Sammenfletningen af romanens<br />
betydningsmættede, konkrete<br />
handling og dens underliggende, men<br />
tilslørede indhold, er med til at definere<br />
en særegen og nyskabende <strong>for</strong>tællemodus.<br />
Mens Tine og Berg indleder<br />
deres affære, siges det eksempelvis, at<br />
„Heste og Vogne og Mennesker blev<br />
til ét i Natten“. En bemærkning, der<br />
nok drejer sig om byens rum, men<br />
som samtidig giver en meget eksplicit<br />
hentydning til parrets <strong>for</strong>etagende.<br />
Betydningsdybderne i romanen<br />
har mange <strong>for</strong>greninger og udspaltes i<br />
et system af latente, tvetydige og antydede<br />
indholdsniveauer, der findes<br />
indfældet i handlingen, og som indkapsler<br />
romanens kompleksitet. Eftersom<br />
romanens betydningspotentiale<br />
netop tildækkes, eksisterer der en<br />
syntese mellem ydre og indre <strong>for</strong>hold,<br />
hvilket indskriver en betydningsintensitet<br />
i romanen, som er med til at<br />
pege på dens <strong>for</strong>mmæssige innovation<br />
og eksperimenterende tilsnit. De<br />
tekstuelle egenskaber, der er med til<br />
at kvalificere Tine til kanon, gør sig<br />
dermed bl.a. gældende i romanens<br />
symbolske og tvetydige betydningslag.<br />
Et eksempel herpå er: „Kanonerne<br />
lød med Helvedslarm som<br />
ingensinde før. Fra Staldene brølte det<br />
skræmte Kvæg med tudende angstfulde<br />
Brøl som paa en Sommermark,<br />
hvor Lyn slaar ned i Hjorden“ 5 . Det<br />
billede af et ydre landskab, der<br />
opridses med krigen i <strong>for</strong>grunden,<br />
fremstår i tekstpassagen som en pendant<br />
til og en spejling af Tines indre<br />
Herman Bang<br />
kaos og smerte efter bruddet med<br />
Berg.<br />
Løgneren er i høj grad et komplekst<br />
og konstrueret værk. I kraft af dagbogs<strong>for</strong>mens<br />
improvisatoriske og løse<br />
<strong>for</strong>m tilligemed den nøje gennemarbejdede<br />
konstruktion, som fremviser<br />
romanens illusion og bedrag, <strong>for</strong>ekommer<br />
Løgneren på én og samme<br />
gang at være meget lidt selvbevidst og<br />
dog, ved nærmere undersøgelse,<br />
yderst selvbevidst. Romanen fremstår<br />
på paradoksal vis både ligetil og<br />
hemmelighedsfuld, både simpel og<br />
kompleks; den både oplyser og <strong>for</strong>dunkler.<br />
I <strong>for</strong>tællerens indviklede <strong>for</strong>midling<br />
af in<strong>for</strong>mationer, hvorved<br />
han viger udenom en eksplicitering af<br />
VÆRKER OVER GRÆNSEN 65