,,Bogens Verden_4-2006 - Center for Verdenslitterære Studier ...

Recommendations

Info

der en anden mulighed for måden at forstå fænomenet ‘verdenslitteratur’ på end den kulturkonservative nationalismes, nemlig at der ikke skal tales om dansk verdenslitteratur, men om verdenslitteratur skrevet på dansk, som i anliggende og form har en sådan karakter, at den kan siges at deltage i den virtuelle transnationale litterære kultur. Og det uanset om den så lader sig indlemme eller ej i den kulturkonservative fantasi om den ‘universelle’ verdenslitterære dødvægt af en stillestående (ikke-virtuel) kanon, hvis grundlæggende karakter af tilfældighed og kulturel formatering Harold Bloom uintenderet demonstrerer med sin monstrøse The Western Canon (1994). I Blooms afsluttende liste over kanoniske værker optræder af danske forfattere kun Isak Dinesen og Martin Andersen Nexø. Begge blev bemærkelsesværdigt nok i tiden lige inden listens affattelse særdeles effektivt markedsført i Blooms exorbitante amerikanske og globale mediekultur gennem Hollywood- og Oscar-fabrikkerne. Således blev Blixen en stærk brand i kraft af Sydney Pollacks stjernebesatte Out of Africa (1985) med Meryl Streep, Robert Redford og Klaus Maria Brandauer i hovedrollerne. Også Gabriel Axels Babette’s Feast (1987) og Bille Augusts Pelle The Conqueror (1988), der begge opnåede Oscarberømmelse, medvirkede stærkt til at bringe fokus på Blixen og Nexø. Denne mediekulturelle markedsføring var faktisk så vellykket, at den altså fik indlydelse også på Blooms kanonliste. H.C.Andersen opnåede han først kendskab til, i en sen alder, må man sige, da han i 2005 blev inviteret til at tale om hans eventyr i Odense i anledning af H.C. Andersen-året. Ind med Nexø og ud med H. C.Andersen som ‘verdenslitteratur’ – i hvert fald ifølge Bloom. Kierkegaard namedrop- 40 BOGENS VERDEN 4|2006 per han kun fire gange og yderst sporadisk, herunder som en kursorisk reference i en beskrivelse af Franz Kafka. Exit Bloom! Det er derimod ovennævnte måde at arve Goethe på – at emnet må og bør være det virtuelt transnationale i den mundane litterære kultur – der ligger bag følgende overvejelser. At ‘verdenslitteratur’ er et funktionelt begreb for en given litteraturs anliggende og form, og at den kvalitative vurdering af dette eller hint værk ikke, ikke alene i hvert fald, ligger i ovennævnte kvantitative størrelser, men også, og ikke mindst, i et givet værks eller forfatterskabs evne til kvalitativt i stort og små at medvirke til en udvikling af den globale litterære kultur ved at skrive og tænke transnationalt, ved i anliggende og form at behandle f.eks. et nationalt emne på en ikke-national måde. Ved ganske enkelt at være verdensvendt. II J. P. Jacobsens roman Niels Lyhne (1880) er et internationalt anerkendt og kendt værk. Især i tiårene lige op til og lige efter år 1900 var ikke blot romanen, men hele J.P.Jacobsens forfatterskab og lanceringen af ham i Berlin og Wien som en stærkt mytologiseret digterskikkelse et indflydelsesrigt modefænomen i europæisk kultur. Også i den internationale litteraturkritik er han blevet omfattende behandlet. Fra mellemkrigstiden og især i sidste halvdel af det 20. århundrede mindskes den internationale interesse for Jacobsen betragteligt. Men ikke den danske og skandinaviske. Her er han fortsat et uomgængeligt hit, senest markeret med undervisningsministeriets Kulturkanon 2006, hvori han er repræsenteret med romanen Fru Marie Grubbe. Denne svigtende internationale interesse, der ikke blot er litteraturkritisk, men også markedsmæssig – det har vist sig vanskeligere og vanskeligere for forlagene at markedsføre ham i udlandet – er nok én blandt sikkert flere grunde til, at han ikke indlemmes i den verdenslitterære kanon, men nok i den nationale. Anderledes er det med Harald Kiddes roman Jærnet (1918). Den har aldrig været kandidat til den verdenslitterære kanon, knap nok til den danske, hvor man har foretrukket i en periode at kanonisere en anden af hans store romaner, nemlig Helten. Og helt ude på sidelinien finder man så Peter Seebergs roman Ved havet (1978), der aldrig er blevet genoptrykt og som er blevet yderst sporadisk behandlet i den danske litterære kritik. Den står bestemt heller ikke centralt placeret i den officielle litteraturhistoriske reception af det ellers på mange måder velrenommerede forfatterskab i dansk litterær kultur. Vi har altså at gøre med tre værker af tre vidt forskellige danske forfattere, der placerer sig ganske forskelligt i det 20. århundredes forskellige variationer af dansk litterær kultur. Ingen af dem har opnået at bliver nomineret til ‘verdenslitteratur’ efter dansk eller andre kulturers standarder. Ikke desto mindre vil jeg i det følgende forfægte det synspunkt, at de tre romaner ganske enkelt er verdenslitteratur skrevet på dansk. III Visse bemærkelsesmæssige fællestræk er gennemgående i den litteraturkritiske behandling af værkerne; fællestræk, som snart anskues positivt, snart negativt. Jeg vil her benytte et af J. P. Jacobsens billeder til en samlet karakteristik heraf. Han skriver et sted, at der romanteknisk bør lægges vægt på den virkelige udviklingshistorie, også selv om det medfører en fare for, at hovedpersonerne synes at mangle (organisk) sammenhæng.
Han skriver videre, at „naturligvis skal der være Sammenhæng i det hele Store, men hvis Bøgerne ikke skal blive hele Conversationslexica for Menneskekundskab maa man stille Fordringer til Publikums Intelligens og ikke ængstelig og omhyggelig trække et rødt Ankertoug igjennem alle en Figurs Stadier og Phaser“ (Erslev Andersen 2005a og 2006). Det er dette manglende røde ankertov, der i den grad kendetegner romanerne og følgelig har været et vigtigt litteraturkritisk emne. Jacobsens roman består af en række tableauer, hvor hovedpersonen Niels Lyhne beskrives i udvalgte og fortællemæssigt kun sporadisk sammenvævede situationer og gennem en „Allé af Bipersoner“. Harald Kiddes roman opfattes som „sprængt“, vanskelig og symbolmættet i sin beskrivelse af industrikulturens opståen i Sverige, formidlet gennem en pubertetsdrengs bevidsthedsstrøm over tre døgn og med jernet som sammenvævet symbol for dels industrikulturens udvikling, dels menneskets mental-fysiologiske habitus (jern i blodet). Peter Seebergs ‘synoptiske’ (filmiske), som han selv kalder det, beskrivelse af en sommersøndag på stranden Lakolk på Rømø i midthalvfjerserne har ingen hovedpersoner, knap nok en fortæller og en handling, og består af en række scener, der kun løseligt forbindes med hinanden. Stilen er koncis og knap, og dialogerne er lige så hverdagslige og henkastede som de er betydningsladede. I alle værkerne blandes, men på vidt forskellig vis, en impressionistisk stil med en hyperrealistisk beskrivelse af hændelser, steder og begivenheder. Heri presses det danske sprog til sit yderste. Hos Jacobsen i en nybrydende og usædvanligt gennemført litterær stil, hos Kidde gennem en intens og kompleks symbolisering og hos Seeberg gennem en diskret, men mærk- bar anvendelse af lokale (Rømø-)idiomer og fagudtryk. Fælles for de tre romaner er også, at de kraftigt nedprioriterer regelret handling og plot formidlet gennem beskrivelsen af en hovedpersons gradvise udviklingsproces og forandring. I stedet for prioriterer de alle og på hver deres måde formelle og usædvanlige eksperimenter med romanen som genre hvad angår stil og komposition. Jacobsen som nævnt gennem de løst sammenvævede tableauer og den udsøgte stil og gennem den stærke nedtoning af samtidshistoriske referencer (Vosmar 1986). Kidde gennem en usædvanlig beskrivelse af den tidlige industrialisering i Sverige formidlet gennem en pubertetsdrengs bevidsthedsstrøm over tre døgn og i en særdeles kompleks og afvekslende symbolmættet stil og under anvendelse af en udstrakt collageteknik, der indfletter statistiske og økonomiske afhandlinger, politiske manifester og historiske dokumenter i romanens tekst (Gjesing 1990 og 2002). Seeberg gennem anvendelsen af en filmisk fortælleteknik med stærke rødder i både den ny franske roman og filmhistoriske momenter såsom italiensk neorealisme og fransk nouvelle vague (Erslev Andersen 2005b og 2005c). Disse raffinerede stilistiske og kompositoriske eksperimenter, der alle synes at være opstået ud af en kunstnerisk nødvendighed i tilforordningerne af materialet og altså ikke blot for eksperimentets skyld, forskyder romanernes emner væk fra sociale og samfundsmæssige konflikter, der i alle tre tilfælde i stedet underlægges en stærkt optagethed af dette at kunne fremstille forandringsprocesser på et ikke-organisk grundlag. I Niels Lyhne står situationerne i centrum, der samtidig ved at stå side om side betegner forholdet mellem dette at tiden går og at der i bund og grund ingen foran- Harald Kidde dring sker. Alt forandrer sig og er dog det samme i denne roman, der i den grad overskrider alle regler for dannelses- og ‘naturalistiske’ udviklingsromaner. I Jærnet sammentænkes den materielle historie, jernindustriens udvikling, med en psykologisk-fysiologisk dimension, hvor historiens store tid indfoldes i hovedpersonens eksistentielle minimaltid (tre døgn) og omvendt. Det er denne udveksling, der bærer en del af romanens anliggende og ikke personernes handlinger og industriens udvikling som sådan. I Ved havet er der i margenen en kronometrisk tidsopregning, der dels strækkes og fortættes i relation til handlingsplanet, dels afbrydes på det VERDENSLITTERATUR PÅ DANSK 41
Page 1 and 2: TEMA: DANSK VERDENSLITTERATUR? BOGE
Page 3 and 4: og politik på verdensplan ændrer
Page 5 and 6: Johann Wolfgang Goethe tyske litter
Page 7 and 8: stand til at korrigere hinanden. De
Page 9 and 10: Mellem Goethe og os: Brandes’ ver
Page 11 and 12: fra andre lande med udgivelser som
Page 13 and 14: hvor man forsøger at læse udover
Page 15 and 16: men ukuelig og erfaringssamlende. C
Page 17 and 18: Dansk verdenslitteratur og nordisk
Page 19 and 20: Storm Petersens tegnekunst er ekspo
Page 21 and 22: „japanske romaner og Fiji-øernes
Page 23 and 24: tes som et ødelagt lærred, der bl
Page 25 and 26: keres ikke og drages heller ikke af
Page 27 and 28: Dansk verdenslitteratur - jo da, og
Page 29 and 30: Søren Kierkegaard tegnet af fætte
Page 31 and 32: H.C.Andersen på amerikansk. kommen
Page 33 and 34: edste, det rigtige, det exceptionel
Page 35 and 36: ner, i forhold til hvilke ‘de and
Page 37 and 38: lønner sig at gå tilbage og tage
Page 39: Verdenslitteratur på dansk J.P. Ja
Page 43 and 44: Verdensmand og verdenslitteratur Be
Page 45 and 46: ney 11 , viste siden hen hvilket gr
Page 47 and 48: tensmyterne ud af mytesamlingerne,
Page 49 and 50: Jensen gen-læst „Paa Memphis Sta
Page 51 and 52: Warum halt der Zug hier Stunde urn
Page 53 and 54: Faß dich und bleib in Memphis, mel
Page 55 and 56: fleksiv form, at man tror, man for
Page 57 and 58: følelsesmæssigt kold. Han siger f
Page 59 and 60: Hysteriske kvinder Om Karin Michaë
Page 61 and 62: „jo nærmere hun kommer til krise
Page 63 and 64: gående de samtidige samfunds probl
Page 65 and 66: ikke er kendetegnet ved ét ubestri
Page 67 and 68: Denne oversættelse rammer dermed n
Page 69 and 70: Fremmedhedens relevans Når franske
Page 71 and 72: seret værk har at gøre med de lit

,,Bogens Verden_4-2006 - Center for Verdenslitterære Studier ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?