,,Bogens Verden_4-2006 - Center for Verdenslitterære Studier ...

Recommendations

Info

den løser; omvendt kan problemstillingen faktisk afklare andre forståelsesproblemer forbundet med navne som Andersen og Kierkegaard. Kierkegaards læsere Også ude i verden er det et faktum at eksempelvis Kierkegaards læsere, selv når og hvor dette amfibium af en forfatter – litterat, teolog, psykolog m.m. – har været en modedille, ikke skal tælles i massevis, men i et mere beskedent flertal af hine enkelte hvortil S.K. eller hans pseudonymer angiveligt skrev. En kolumnist fra San Francisco Examiner, der i 1998 gæsteoptrådte på Garrison Keillors radioshow The Prairie Home Companion, ramte plet da han påstod at en kasket og et bind Kierkegaard med hundeører er alt der skal til for at man regnes for ‘en type’ i San Francisco. Enhver cab driver med respekt for sig selv, fortsatte han, opfylder dette mindstemål. 1 Nu går det lidt mindre vildt til i Minneapolis, men jeg kan da bekræfte at listen over mine University of Minnesota ‘Introduction to Kierkegaard’-studerende på BA-niveau blot siden 2000 viser større spredning og flere outsidere end de fleste litteraturkurser på vort institut for German, Scandinavian and Dutch. Af den halve snes deltagere pr. kursus havde kun hver sjette skandinavisk som hovedfag; andre kom fra psykologi, kommunikationsstudier, talekommunikation, statskundskab, historie, engelsk, miljø- og plantestudier, sociologi, journalistik, filosofi, globale studier og biologi. Det siger vel ikke alverden, men dog at Kierkegaardinteressen med eller uden kasket og hundeører går sine egne veje. At min eneste student til dato med håndjern i bæltet og lænker og læder fra top til tå også er en betænksom Kierkegaard-aficionado, er måske heller ikke ganske tilfældigt. Også i 28 BOGENS VERDEN 4|2006 Danmark har utraditionelle liebhavere lagt vejen om ad Søren – jeg mindes en debat i Berlingskes læserbrevsspalter om „Kierkegaard og fri abort“ (“og åndelig armod“) mellem Peter Tudvad og en vis Gerda Katjen fra Hellerup samme år som portrættet af kierkegaardianerne i San Francisco 2 – og amerikanere er som bekendt ikke mere tilbageholdende med markeringer af særinteresser. Mere diskrete fans er dog sikkert vanligere, som nu en anden, tidligere studerende, der forlener sit baristo-job hos Starbucks med intens pauselæsning i Kierkegaard; her danner Frygt og Bæven, med eller uden hundeører, bogstaveligt talt hiatus mellem en vente cappucino og en soy latte. Kunne Kierkegaard have ønsket sig bedre læser end denne lidenskabeligt optagne kaffestue-operator? Med al respekt for Woody Allens filmkunst og humor er der en aura af fims over hans fin- og verdenskulturelle flirt med kierkegaardsk eksistentialisme som snarest bekræfter købsstadsgeniets egen afsmag for modefilosoferen. Så er fimsen omkring Starbucks akademiske kaffetender trods alt beskeden; mindre barriere end en kaffekværn kan dårligt tænkes mellem hin enkelte og de silentios anliggende. Intet i situationen skygger for et snapshot af Kierkegaard som verdenslitteratur. Dermed ikke sagt at en længere eksponering, med dybere perspektiv, er uønskelig. Men igen: jo finere fortolkningsinstrument man borer ud af definitionen på dansk verdenslitteratur, desto flere problematiske nuancer vil definitionen lægge for dagen. Det viser en mere avanceret søgning på ‘Kierkegaards læsere’. Bortset fra anekdoternes befolkning af taxichauffører helt ude vestpå og de facto studerende med og uden lænker i midtvesten, er det især forfattere og professionelle akademikere – filosoffer og teologer, psykologer og litterater – der lader høre fra sig. En broget forsamling der tæller folk som Walker Percy og Sartre, Levinas og Ricoeur, Blanchot og Derrida, George Steiner og Reinhold Niebuhr, og som bestemt ikke optræder i samlet kor. Faktisk må man spørge sig med hvilken autoritet en sådan skare, på hvis læserreaktioner Kierkegaards verdensberømmelse bl.a. hviler, afgiver sin kvalitetsbedømmelse. Blandt de mange forfattere der har taget indtryk af Kierkegaard har ingen været mere følgagtig end W. H. Auden, som i indledningen til sit udvalg af The Living Thoughts of Kierkegaard direkte skriver at „it is almost bound to be the fate of Kierkegaard, as of so many polemical writers, to be read in the wrong way or by the wrong people.“ 3 Men når man så sammenligner samme indlednings første sætning – „Kierkegaard was neither a poet nor a philosopher, but a preacher, an expounder and defender of Christian doctrine and Christian conduct“ – med en af dens sidste – „The whole of his writings up to this one [The Attack upon Christendom], written in the last year of his life, are really „poetical,“ i.e., Kierkegaard speaks in them as a genius not as an apostle, so that they all might have been published, as many of them were, anonymously“ – er selvmodsigelsen så iøjnefaldende at man vanskeligt undgår at regne Auden selv blandt de tvivlsomme læsere. 4 Og hvad der gælder ham, gælder de fleste af hans kolleger, som det gjaldt for Kierkegaard selv: at de læser selvidentifikatorisk, frit fortolkende, til eget formål. Anderledes kan det næppe være, men derfor er det alligevel nævneværdigt at så meget af grundlaget for et verdenslitterært forfatterskab med Harald Blooms ord består af „maps of misreading“.
Søren Kierkegaard tegnet af fætteren Niels Christian Kierkegaard, ca. 1840. Teologisk set kan læserskaren tage sig lige så tvivlsom ud. Pastor Richard John Neuhaus lamenterer således i forordet til Training in Christianity i Vintage Spiritual Classics-udgaven over 1960ernes indrullering af Kierkegaard i tidens særlige „anti- Establishment“ eller modkultur, når manden nu – siger Neuhaus med H. Richard Niebuhr som hjemmelsmand – netop betragtede Kristus som modstykket til al kultur: „Multitudes have read him to experience the frisson of youthful dissent from establishment ways of thinking and being, and then set him aside upon assuming what are taken to be the responsibilities of adulthood. That, I believe, is a grave mistake.“ 5 På den litteraturfaglige front har jeg selv bevidnet Kierkegaard-receptionens globale tvetydigheder på nærmeste hold og flere niveauer og tør måske anføre et par selvrefleksioner som illustration af forholdene. Mit udgangspunkt var et foredrag på den internationale Kierkegaard konference på St. Olaf College i Northfield, Minnesota. Denne bemærkelsesværdige forskningsinstitution har siden 1976 været centreret omkring et fornemt bibliotek, viet Kierkegaards liv og værk og oprindelig samlet af professor Howard V. Hong, der med støtte af sin hustru Edna har stået for oversættelsen af samtlige Kierkegaards trykte arbejde og et solidt udvalg af papirerne til engelsk. Her i efteråret 2006, hvor institutionen kunne fejre sit 30-års jubilæum, fik man igen bekræftet både dens symbolværdi og reelle betydning for Kierkegaards forfatterskab som verdenslitteratur uden for Danmark. Forskere og forskerstuderende fra alverdens lande er igennem disse år flokkedes på kanten af prærien omring et arbejde der på flere punkter tåler sammenligning med Kierkegaard-centrets i København. I en kronik fra 1997 om „Søren Kierkegaard i USA“ mindede jeg om forfatterens reception regnet fra Amerika-emigrationens store år til nutidens forskermiljø og antydede samtidig distancen fra Bjerget til Bjerget, man kunne sige fra Frue Plads og Gilbjerg Hoved på den ene side Atlanten til Manitou Hill, hvor St. Olaf er beliggende. Mit konference-foredrag, som siden tryktes som tidsskriftsartikel under titlen „Place and Displacement in Kierkegaard – Place and Displacement of Kierkegaard“ går nærmere ind på den mentale distance der her er tilbagelagt i tid og rum, eller måske kun delvis tilbagelagt. Geniet i 1800-tallets købstad, som Brandes anså for eksileret i sin egen by, er op gennem 1900-tallet på en mærkelig måde kommet hjem i landet hvor moderne hjemløshed ofte spiller hjemmets rolle og hvor DANSK VERDENSLITTERATUR – JO DA, OG HVAD SÅ? 29
Page 1 and 2: TEMA: DANSK VERDENSLITTERATUR? BOGE
Page 3 and 4: og politik på verdensplan ændrer
Page 5 and 6: Johann Wolfgang Goethe tyske litter
Page 7 and 8: stand til at korrigere hinanden. De
Page 9 and 10: Mellem Goethe og os: Brandes’ ver
Page 11 and 12: fra andre lande med udgivelser som
Page 13 and 14: hvor man forsøger at læse udover
Page 15 and 16: men ukuelig og erfaringssamlende. C
Page 17 and 18: Dansk verdenslitteratur og nordisk
Page 19 and 20: Storm Petersens tegnekunst er ekspo
Page 21 and 22: „japanske romaner og Fiji-øernes
Page 23 and 24: tes som et ødelagt lærred, der bl
Page 25 and 26: keres ikke og drages heller ikke af
Page 27: Dansk verdenslitteratur - jo da, og
Page 31 and 32: H.C.Andersen på amerikansk. kommen
Page 33 and 34: edste, det rigtige, det exceptionel
Page 35 and 36: ner, i forhold til hvilke ‘de and
Page 37 and 38: lønner sig at gå tilbage og tage
Page 39 and 40: Verdenslitteratur på dansk J.P. Ja
Page 41 and 42: Han skriver videre, at „naturligv
Page 43 and 44: Verdensmand og verdenslitteratur Be
Page 45 and 46: ney 11 , viste siden hen hvilket gr
Page 47 and 48: tensmyterne ud af mytesamlingerne,
Page 49 and 50: Jensen gen-læst „Paa Memphis Sta
Page 51 and 52: Warum halt der Zug hier Stunde urn
Page 53 and 54: Faß dich und bleib in Memphis, mel
Page 55 and 56: fleksiv form, at man tror, man for
Page 57 and 58: følelsesmæssigt kold. Han siger f
Page 59 and 60: Hysteriske kvinder Om Karin Michaë
Page 61 and 62: „jo nærmere hun kommer til krise
Page 63 and 64: gående de samtidige samfunds probl
Page 65 and 66: ikke er kendetegnet ved ét ubestri
Page 67 and 68: Denne oversættelse rammer dermed n
Page 69 and 70: Fremmedhedens relevans Når franske
Page 71 and 72: seret værk har at gøre med de lit

,,Bogens Verden_4-2006 - Center for Verdenslitterære Studier ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?