,,Bogens Verden_4-2006 - Center for Verdenslitterære Studier ...

Recommendations

Info

Martin A. Hansens Løgneren er to gange oversat til fransk. Her er den nyeste fra 1997. gelse, markerer de to kulturer en forskel, hvad angår årsagen til vurderingerne. Hvor tidlige danske kritikere i høj grad diskvalificerede Tine grundet Bangs inkorporering af krigshændelserne, miskrediteredes værket i tidlige franske litteraturhistorier på grund af de virkninger, som hans stil indebærer. Åbenlys kritik af Bangs stil hos tidlige franske litteraturkritikere afløses dog af mere positive og nuancerede omtaler heraf i opslagsværkerne fra 1960’erne og frem. Fortællerens påtagede distance til romankaraktererne tolkes i de tidlige franske antologier som et udtryk for værkets brist og mangel. Heroverfor tegner de nyeste franske antologier et billede af en 68 BOGENS VERDEN 4|2006 roman, der udgør selve beviset på Bangs talent; de betragter den måde, hvorpå handlinger og dialoger i sig selv er betydningsbærende, som et positivt og originalt element i Bangs værk. Det er interessant, at franske udlægninger af Tine netop betoner de tekstuelle egenskaber, som også i høj grad fremhæver romanen i dansk litteraturhistorie. Eftersom danske og franske kritikeres læsninger og vurderinger af romanen i vid udstrækning centrerer sig om de samme tekstinterne kendetegn, kan man spørge, om ikke dette forhold i princippet muliggør værkets forankring og anerkendelse i fransk kontekst. Det er desuden bemærkelsesværdigt, at samtlige franske litteraturhistorier sætter Bang i relation til franske forfattere. I en tidlig karakteristik af Bang påpeges endog: „Le Danemark nous a montré une transposition colorée, à la fois brillante et mièvre, et non sans une certaine originalité de tempérament, de notre propre littérature“ 7 . Det forekommer derfor, at en vis grad af genkendelighed er en forudsætning for franske læseres oplevelse af Tine som vellykket og relevant. Også hvad angår Løgneren eftersøges de vinklinger og accentueringer, som dominerer franske indføringer i romanen. Det fremgår klart, at Løgneren præsenteres meget kortfattet i franske litteraturhistorier, og Martin A. Hansen bliver – i modsætning til Herman Bang – næsten udelukkende fremhævet i sammenhæng med samtidige danske forfattere. Dette forhold kalder på refleksioner over, hvilke konsekvenser det har for værkets udbredelse, at forfatterskabet ikke relateres til fransk kontekst og franske litterære figurer, men i stedet hovedsageligt tillægges værdi i tilknytning til dets oprindelige kontekst. Dermed gives indtryk af, at Løgneren for et fransk publikum primært anerkendes som repræsentant for en anden kultur. Det er desuden overraskende, at kun enkelte af de franske opslagsværker tillægger romanens betydningsmættede fortælleteknik en selvstændig betydning. Enkelte kritikere peger dog på læserens arbejde med afkodningen af romanen, hvilket skyldes romanens kompleksitet. Men overordnet set er de franske læsninger præget af et fokus på hovedpersonens karakter frem for den funktion, han udfylder som fortæller. De franske litteraturhistoriers beskrivelse af Hansen og af Løgneren viser derfor, at Le Menteur især værdsættes for sine filosofiske og kristne perspektiver samt det psykologiske portræt, som romanen tegner. Det står derfor klart, at de franske kritikeres indsnævring af Løgnerens særegne karakteristika ofte knytter sig til overordnede, almenmenneskelige og abstrakte tematikker, hvorved dens universelle tilsnit fremhæves. Vi finder dermed, at de franske læsninger betoner tematiske elementer i romanen uden at accentuere dens formmæssige egenart. Dermed kan det påpeges, at Le Menteur i fransk kontekst generelt værdsættes for andre perspektiver, end de der i nyere tid er medvirkende til den danske romans anerkendelse. På denne måde tilbydes den franske læserskare kun begrænset indsigt i de kvaliteter, der udmærker Løgneren i dens oprindelige kultur. De korte indføringer om Hansen i franske litteraturhistorier tyder da også på værkets begrænsede gennemslagskraft i Frankrig. Man kan derfor overveje, om romanen ville kunne opnå en anden status i Frankrig, hvis franske øjne i stedet havde haft blik for de egenskaber, som i nutidig dansk sammenhæng inkarnerer romanens særegenhed.
Fremmedhedens relevans Når franske læsere på nogle punkter muligvis ser andre – og til tider måske færre – kvaliteter i de danske romaner end de, som danske læsere har set, kan det have at gøre med værkernes relevans for en fransk læser. Til udfoldelse af dette perspektiv er det gavnligt at se på, hvad begrebet relevans egentlig indebærer. Hvor betragtninger over en teksts kommunikationssituation og modtagerinstans hører hjemme i pragmatisk kommunikationsteori, udspringer princippet om relevans fra sprogteoretiske overvejelser som et bærende princip for vellykket kommunikation 8 . Heri ligger bl.a. det forhold, at en tekst finder sin relevans for modtageren i en formidling af nye informationer indenfor en ramme, der er velkendt. Nye informationer må naturligvis indgå, for at en tekst ikke bliver kedelig og indholdstom, mens det allerede kendte må være til stede, for at teksten ikke i for høj grad bliver fremmedartet og dermed irrelevant. Det kendte er derfor det, der sikrer sammenhængskraften i en tekst. Netop balancen mellem nyt og kendt er et fundamentalt tekstkonstituerende træk og danner grundlag for princippet om relevans, som hovedsageligt bygger på to forhold: kontekstuel effekt og processuelle omkostninger. Som førstnævnte antyder, må en tekst knytte an til den kontekst, hvori den er opstået, således at den indeholder både nye og genkendelige forhold. På den måde opstår kontekstuel effekt, når en tekst formår at forbinde sig til og ændre den kontekst, den optræder i. Det vil overordnet sige, at den kontekstuelle effekt er defineret ved at være en interaktion mellem tekst og kontekst. Samtidig er graden af relevans også afhængig af modtagerens arbejde med at afkode teksten, hvilket betyder, at de processuelle omkostninger – eller den forståelsesmæssige udfordring – der er forbundet med læsningen, ikke må volde læseren uoverkommelige vanskeligheder. Dette indebærer, at såfremt en tekst giver anledning til forståelsesmæssige problemer, som modtageren finder for krævende, vil teksten forekomme mindre relevant. Princippet om relevans – Kontekstuel effekt (interaktionen mellem tekst og kontekst) – Processuelle omkostninger (modtagerens arbejde med at tilegne sig teksten) – en teksts grad af relevans i dens kontekst øges, jo mere kontekstuel effekt der er tilknyttet, og jo færre processuelle omkostninger der er involveret for modtageren Når vi søger at indkredse nogle af de betingelser, der bestemmer et dansk værks relokalisering i en fremmed kontekst, spiller princippet om relevans en væsentlig rolle. Netop den oversatte teksts relevans for en ny læser er afgørende for tekstens mulighed for ‘integration’ i en ny kommunikationssituation. Relevansprincippet, der er et grundlæggende vilkår i alle kommunikative sammenhænge, er dog i oversættelsessammenhæng underlagt særlige vilkår. Når en tekst oversættes, vil den nye læsers forventninger til den – og ikke mindst dennes forudsætninger for at læse den – efter al sandsynlighed være anderledes, end de var i tekstens oprindelige kontekst. Den nye læsers baggrundsviden er nødvendigvis knyttet til dennes specifikke kulturelle kontekst, hvilket indebærer en risiko for, at den kontekstuelle effekt, som en oversættelse giver anledning til, vil være minimeret. Desuden er der stor chance for, at de processuelle omkostninger vil være forøgede, netop fordi tekstens kulturbundne referencer er ukendte for den nye modtager. Hvad angår en oversat tekst, er det derfor i sagens natur vanskeligt at etablere en balance mellem kontekstuel effekt og processuelle omkostninger. Ifølge princippet om relevans vil en oversat tekst derfor a priori kræve mere af sin læser og dermed i højere grad indebære en fare for, at denne vil opleve teksten som mindre relevant. Den oversatte tekst – risiko for disharmoni mellem tekstens kontekstuelle effekt og processuelle omkostninger Men betyder det så, at oversatte tekster generelt er mindre relevante end ikke-oversatte tekster? At en tekst ikke kan flyttes ud af sin oprindelige kontekst uden at miste sin relevans? I så fald er der ingen grund til at tale om tværkulturel udbredelse af litteratur. Og heller ingen grund til at fremdiskutere vilkår for overførsel af et værks kanonstatus. I sidste instans ville det også betyde, at oversættelse er nyttesløst. Men ikke desto mindre sandsynliggør det forhold, at eksempelvis Jørn Riels forfatterskab i fransk kontekst er at betragte som en potentiel, ‘forskudt’ dansk kanon, at oversat litteratur må være relevant på en anden måde end ikke-oversat litteratur. At Herman Bang sidestilles med og indgår i konstellation med franske forfattere, er en manifestation af, at relevansen af Tine i fransk perspektiv består i ligheden med franske forfattere, hvilket bekræfter nødvendigheden af det kendte i en tekst. I modsætning hertil demonstrerer de franske litteraturhistorier, som nævnt, at Martin A. Hansens værdi i fransk sammenhæng er nært sammenhængende med, at han repræsenterer noget andet og nyt i VÆRKER OVER GRÆNSEN 69
Page 1 and 2:
TEMA: DANSK VERDENSLITTERATUR? BOGE
Page 3 and 4:
og politik på verdensplan ændrer
Page 5 and 6:
Johann Wolfgang Goethe tyske litter
Page 7 and 8:
stand til at korrigere hinanden. De
Page 9 and 10:
Mellem Goethe og os: Brandes’ ver
Page 11 and 12:
fra andre lande med udgivelser som
Page 13 and 14:
hvor man forsøger at læse udover
Page 15 and 16:
men ukuelig og erfaringssamlende. C
Page 17 and 18: Dansk verdenslitteratur og nordisk
Page 19 and 20: Storm Petersens tegnekunst er ekspo
Page 21 and 22: „japanske romaner og Fiji-øernes
Page 23 and 24: tes som et ødelagt lærred, der bl
Page 25 and 26: keres ikke og drages heller ikke af
Page 27 and 28: Dansk verdenslitteratur - jo da, og
Page 29 and 30: Søren Kierkegaard tegnet af fætte
Page 31 and 32: H.C.Andersen på amerikansk. kommen
Page 33 and 34: edste, det rigtige, det exceptionel
Page 35 and 36: ner, i forhold til hvilke ‘de and
Page 37 and 38: lønner sig at gå tilbage og tage
Page 39 and 40: Verdenslitteratur på dansk J.P. Ja
Page 41 and 42: Han skriver videre, at „naturligv
Page 43 and 44: Verdensmand og verdenslitteratur Be
Page 45 and 46: ney 11 , viste siden hen hvilket gr
Page 47 and 48: tensmyterne ud af mytesamlingerne,
Page 49 and 50: Jensen gen-læst „Paa Memphis Sta
Page 51 and 52: Warum halt der Zug hier Stunde urn
Page 53 and 54: Faß dich und bleib in Memphis, mel
Page 55 and 56: fleksiv form, at man tror, man for
Page 57 and 58: følelsesmæssigt kold. Han siger f
Page 59 and 60: Hysteriske kvinder Om Karin Michaë
Page 61 and 62: „jo nærmere hun kommer til krise
Page 63 and 64: gående de samtidige samfunds probl
Page 65 and 66: ikke er kendetegnet ved ét ubestri
Page 67: Denne oversættelse rammer dermed n
Page 71 and 72: seret værk har at gøre med de lit
show all

,,Bogens Verden_4-2006 - Center for Verdenslitterære Studier ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?