,,Bogens Verden_4-2006 - Center for Verdenslitterære Studier ...

Recommendations

Info

tidspunkt, hvor dagen vender fra begyndelse til slutning (Erslev Andersen 2005b). Ingen af romanerne fortæller alt dette, men viser det derimod i deres stiltræk og måder at være komponeret på. IV De tre romaner synes i kraft af de nævnte forhold at være gode laboratorier for videre undersøgelser og diskussioner af de forskydninger begrebet ‘verdenslitteratur’ for tiden undergår, hvor det vigtigste er den reaktualisering af Goethes idé om en virtuel og transnational litteratur, essayet her forsøger at pointere. De tre romaner er i den grad enestående i moderne dansk litteraturhistorie, monstrøse og uefterlignelige, de udfordrer stort set alle herskende normer for hvad der er god dansk romankultur. Dette udtrykkes ikke mindst i den danske reception af deres værker. Niels Lyhne blev fra starten anskuet som et delvis mislykket værk, hvis stil var enestående, men hvis karakter af roman efter gældende genrenormer faldt noget uheldig ud. Også siden hen, frem til i dag, er dette en udbredt opfattelse. Kiddes roman er blevet opfattet som vanskelig, utilgængelig og sprængt og som et ufuldendt og mislykket oplæg til en planlagt tetralogi, som blev afbrudt ved hans død en uges tid efter udgivelsen af Jærnet. Seebergs Ved havet er stort set ukendt i den brede litterære offentlighed og litterære kritik, hvor det er Bipersonerne, Fugls føde, Eftersøgningen, Hyrder og samlingerne af kortprosa, der har opnået højstatus. Måske er problemet, at de i for høj grad, som Jacobsen bemærker, stiller fordringer til publikums intelligens. Men det er måske også netop dette, der anbringer dem et sted hinsides den begrænsede og begrænsende danske litterære kultur. At de i deres stilistiske og kompositoriske udfor- 42 BOGENS VERDEN 4|2006 dringer af romangenrens gængse forventningshorisont – at der partout skal være en sammenhængende fortælling om en genkendelig hovedperson eller gruppe af hovedpersoner i et ‘levende’ og ‘klart’ sprog og med et debatskabende eller eksistentielt eller historisk anliggende, som læseren kan nikke genkendende til uden at blive forstyrret af alt for normbrydende genreeksperimenter – befinder sig på grænsen til en anden litterær kultur, i hvis kontekst de så uden videre og med stort udbytte kan læses som ligeværdige partnere på netop det eksperimentelle niveau. Alle store ‘verdenslitterære’ romaner er sammensatte, digressive og ikke sådan lige at læse, hvis man går efter en ligefrem historie med en klart aftegnet hovedperson og kompositorisk og stilistisk helstøbthed. Man kan således i flæng nævne Goethes Wilhelm Meisters Lehrjahre, Prousts A la recherche du temps perdu, Rainer Maria Rilkes Die Aufzeichnungen des Malte Laurids Brigge, Virginia Woolfs The Waves, James Joyces Ulysses og Finnegans Wake, Robert Musils Der Mann ohne Eigenshaften og Thomas Manns Doktor Faustus. Man kan også nøjes med at nævne de navnkundige forfattere, som Jacobsen påviseligt har inspireret: Carl Snoilsky, Sigbjørn Obstfelder, Stefan George, Hugo von Hofmannsthal, Arthur Schnitzler, Stefan Zweig, Rainer Maria Rilke, Thomas Mann, Herman Hesse, Gottfried Benn, James Joyce og Ivo Andriç. Eller man kan henvise til, at Jærnet af og til faktisk er blevet „ligestillet med verdenslitteraturens største værker“ (Gjesing 1990: 361). De kan altså godt gøre sig i det ‘fine’ selskab, men i så fald ikke fordi de er danske værker, snarere fordi de som værker udfordrer selve grundopfattelsen af hvad en roman egentlig er for noget. Under alle omstændigheder, officiel verdenslitteratur eller ej, er det i sådanne litterære kulturer og kredsløb, Niels Lyhne og Jærnet på hver deres måde hører hjemme. Akkurat ligesom Seebergs Ved havet tilhører en italiensk-fransk filmisk kultur (neorealisme og nouvelle vague) og en fransk modernistisk og skrifttematisk kultur og med Alain Robbe-Grillet som hovedfigur i begge disse kulturer. De tre romaner viser da også først for alvor deres genrekritiske potentialer og fremsyn ved at blive læst i netop sådanne kontekster – frem for altså i en ganske provinsiel dansk litterær kultur strækkende sig fra Vilhelm Andersens nationale oprustning (Erslev Andersen 2005a) til vore dages ofte anti-intellektuelle litterære kulturskribenter. På den måde må værkerne siges at være virtuel og transnational verdenslitteratur skrevet på dansk – hinsides enhver form for kanonisk og nationalistisk markedsføringsstrategi. REFERENCER: Bloom, Harold (1994): The Western Canon, NewYork Erslev Andersen, Jørn (2005a): „Kampen om J. P. Jacobsen“, in: J. E. Andersen, Værkelighed. Essays om dansk litteratur, Århus Erslev Andersen, Jørn (2005b): „Tid? Peter Seebergs Ved havet“, in: Maria Davidsen et al. (red.), Peter Seeberg & Hald. At åbne arkivet, Odense Erslev Andersen, Jørn (2005c): „Ved havet i arkivet“, in: Bogens Verden 4, Århus Erslev Andersen, Jørn (2006): „J. P. Jacobsen and the Nature of Man“, in: Jacobseniana 1, Århus Gjesing, Knud Bjarne (1990): „Efterskrift“, in: Harald Kidde, Jærnet, Danske Klassikere/DSL, København Gjesing, Knud Bjarne (2002): „Harald Kidde“, in: Anne-Marie Mai (red.), Danske digtere i det 20. århundrede I, København Jacobsen, J. P. (1986): Niels Lyhne ved Jørn Vosmar, Danske Klassikere, DSL, København Kidde, Harald (1990): Jærnet ved Knud Bjarne Gjesing, Danske Klassikere/DSL, København Seeberg, Peter (1978): Ved havet, Viborg Vosmar, Jørn (1986): „Efterskrift“, in: J. P. Jacobsen, Niels Lyhne, Danske Klassikere/DSL, København. JØRN ERSLEV ANDERSEN er lektor, lic.phil. i litteraturhistorie ved Aarhus Universitet, hovedredaktør for planlagt serie om verdenslitteratur ved Aarhus Universitetsforlag og medredaktør af Bogens Verden
Verdensmand og verdenslitteratur Betragtninger over Johannnes V. Jensens forfatterskab Af PETER Q. RANNES Sørger nogen for at pille forfatterskabet fra hinanden og sætter det sammen på ny, vil Johannes V. Jensen ikke kun få nye læsere, de gamle læsere vil også få nye tekster, – er en af konklusionerne i denne artikel, hvor det vurderes, hvor vidt forfatterskabet kan siges at være dansk verdenslitteratur. I den tidlige vinter 1903 skriver Johannes V. Jensen til sin forlægger Ernst Bojesen på Gyldendal: „Hermed sender jeg Dem Manuskriptet til min nye Bog: „Madam d’Ora“. Skønt den i Grunden har været færdig længe — jeg lagde Planen til den i New York i 1897 og har arbejdet paa den siden, I Norge med Ski paa Benene, i Paris under Boulevardens hvide Blus, i Singapore mellem Palmer, i Shanghajs Koleraluft, i Chicagos bidende Vinter, under Andetrækket i det foraarskolde Arkansas og i New Yorks elektriske Tropeatmosfære — beder jeg Dem dog lade den ligge endnu Julen over. Mine Fjer er for pjuskede, og jeg lugter for ramt til Julebordet. […]“ 1 „New York“, „Norge“, „Paris“, „Singapore“, „Shanghaj“, „Arkansas“ og atter „New York“. Verdensmanden Johannes V. Jensen forstår at minde sin forlægger om, at det er det, han er. Dér i 1903 mangler han vel kun at få Spanien med, så er den 30-årige forfatters samtlige udenlandsrejser listet op. Siden fulgte rejser til bl.a. Mellemøsten og Grækenland, ligesom han også fik lejlighed til at vendte tilbage til „Fristaterne”. Fremmer en forfatters opmærksomhed for den øvrige verden, ved rejser og/eller studier, hans potentiale som verdensforfatter er Johannes V. Jensen overkvalificeret. Johannes V. Jensens opmærksomhed over for udenlandsk litteratur var ikke ringe. Allerede i katedralskoletiden i Viborg læste han og vennerne følsomt den tyske digter Heinrich Heine. Rudyard Kipling var også på det frivillige pensum, og Johannes V. Jensen var senere med til at oversætte en række af Kiplings bøger. Han oversatte og introducerede den nu glemte amerikanske forfatter Frank Norris (1870–1902) for danske læsere. Walt Whitmans digte oversatte han allerede til sin egen digtsamling Digte (1906), til romanen Hjulet (1905) og en selvstændig udgivelse Walt Whitman Digte (1919). Johannes V. Jensen oversatte også de islandske sagaer (1930–32) og Shakespeares Hamlet (1937, til opførelse på Det Kongelige Teater). Som formidler af udenlandsk litteratur påtog Johannes V. Jensen sig også en rolle, som formidler af især amerikansk litteratur 2 . Nobelpris = verdenslitteratur? Ser man Johannes V. Jensens biografi igennem for andet, der kunne indikere verdenslitteraturforfatterstatusen, er Nobelprisen i litteratur, som han blev tildelt i 1944 (og fik overrakt i 1945) nok det, der er mest iøjefaldende. Som Aage Jørgensen 3 i flere sammenhænge har redegjort for, blev Johannes V. Jensen indstillet til at modtage Nobelprisen i litteratur hele 18 gange (rekorden blandt alle modtagere), fra 1925 til 1944. Ved tildelingen af prisen blev romancyklusen Den Lange Rejse (1908–22) fremhævet, men over årene blev de mange indstillinger motiveret forskelligt. Måske et godt sted at gå på jagt efter argumenter for at Jensens værk er verdenslitteratur? I 1925 skrev Frederik Poulsen (klassisk arkæolog og forfatter) i sin egenskab af medlem af Videnskabernes Selskab bl.a. dette til Svenska Akademiens Nobelkomite i Stockholm: „Den nu 52 Aar gamle Digter er ubestrideligt Danmarks største Digterbegavelse og en af de originaleste og frodigste Digtere i Nutidens Europa. Hans „Himmerlands-historier I–III“ viser ham som en ypperlig Fortæller, men hans egentlige Styrke ligger i Naturbeskrivelserne og i Skildringer- VERDENSMAND OG VERDENSLITTERATUR 43
Page 1 and 2: TEMA: DANSK VERDENSLITTERATUR? BOGE
Page 3 and 4: og politik på verdensplan ændrer
Page 5 and 6: Johann Wolfgang Goethe tyske litter
Page 7 and 8: stand til at korrigere hinanden. De
Page 9 and 10: Mellem Goethe og os: Brandes’ ver
Page 11 and 12: fra andre lande med udgivelser som
Page 13 and 14: hvor man forsøger at læse udover
Page 15 and 16: men ukuelig og erfaringssamlende. C
Page 17 and 18: Dansk verdenslitteratur og nordisk
Page 19 and 20: Storm Petersens tegnekunst er ekspo
Page 21 and 22: „japanske romaner og Fiji-øernes
Page 23 and 24: tes som et ødelagt lærred, der bl
Page 25 and 26: keres ikke og drages heller ikke af
Page 27 and 28: Dansk verdenslitteratur - jo da, og
Page 29 and 30: Søren Kierkegaard tegnet af fætte
Page 31 and 32: H.C.Andersen på amerikansk. kommen
Page 33 and 34: edste, det rigtige, det exceptionel
Page 35 and 36: ner, i forhold til hvilke ‘de and
Page 37 and 38: lønner sig at gå tilbage og tage
Page 39 and 40: Verdenslitteratur på dansk J.P. Ja
Page 41: Han skriver videre, at „naturligv
Page 45 and 46: ney 11 , viste siden hen hvilket gr
Page 47 and 48: tensmyterne ud af mytesamlingerne,
Page 49 and 50: Jensen gen-læst „Paa Memphis Sta
Page 51 and 52: Warum halt der Zug hier Stunde urn
Page 53 and 54: Faß dich und bleib in Memphis, mel
Page 55 and 56: fleksiv form, at man tror, man for
Page 57 and 58: følelsesmæssigt kold. Han siger f
Page 59 and 60: Hysteriske kvinder Om Karin Michaë
Page 61 and 62: „jo nærmere hun kommer til krise
Page 63 and 64: gående de samtidige samfunds probl
Page 65 and 66: ikke er kendetegnet ved ét ubestri
Page 67 and 68: Denne oversættelse rammer dermed n
Page 69 and 70: Fremmedhedens relevans Når franske
Page 71 and 72: seret værk har at gøre med de lit

,,Bogens Verden_4-2006 - Center for Verdenslitterære Studier ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?