,,Bogens Verden_4-2006 - Center for Verdenslitterære Studier ...

Recommendations

Info

‘Hærværk’ set fra Cambridge Også Pontoppidans, Hans Kirks, Tom Kristensens og Hans Scherfigs romaner kan hævdes at tilhøre verdenslitteraturen, selv om verden endnu ikke har opdaget det. De kom med i Verdens Litteraturhistorie også fordi de er oversat til flere sprog (Fiskerne foreligger på 12 sprog). Ganske vist er de ikke slået an udenlands – igen: værst for verden – men de hører hjemme på det plan. Simpel retfærdighed. Og det hænder jo faktisk at vores digtere stik mod alle odds når ud på de store sprog – sådan som Inger Christensen, Henrik Nordbrandt, Pia Tafdrup og Søren Ulrik Thomsen i 90’erne har fundet uventede oversættere og læsere, bl.a. på tysk. Og sådan som f.eks. the Nordic Translation Series fra University of Wisconsin Press siden 1960’erne har slidt for at udrette små mirakler. Et eksempel på de uransagelige veje: den britiske kultursociolog Raymond Williams besøgte København i maj 1968, midt i studenteroprøret, og gæsteforelæste på Frue Plads under besynderlig uopmærksomhed (han blev først guru i 80’errne). Men Politiken bad ham anmelde tre nyoversættelser i serien fra Wisconsin: Paludans Jørgen Stein, Branners Two Minutes of Silence og Tom Kristensens Havoc, og det blev til et beåndet essay om tre danske nyklassikere set fra Cambridge. Williams så Branners novelleform i forbindelse med Virginia Woolf- Katharine Mansfield-traditionen og jævnførte Hærværk med europæisk modernisme og krise- og fremmedgørelsesromaner som Joyces Ulysses, Canettis Die Blendung og Pasternaks Doktor Zhivago. Selv om Havoc ifølge Williams er „a lesser work“ end disse highlights, så var hans komparative analyse øjenåbnende, og hans overraskede opdagelse af de skjulte danske 20 BOGENS VERDEN 4|2006 skatte blev en inspiration da jeg 12 år senere skulle til at anskue dansk/nordisk litteratur i en international kontekst. 4 Kontroversiel nutid, feministiske krav Arbejdet på – og især modtagelsen af – værkets sidste to bind (1914–45, 1945–93) demonstrerede hvordan selektionsprocessen bliver stadig mere kontroversiel, jo tættere man kommer vor egen tid. Allersværest er det at få den omvendte kikkert til at se klart på den nyeste nutid. Også i nutidsbindet var de tre optagelseskriterier forfatternes kvalitet, betydning og internationale placering. Den slags står jo først klart på afstand, og derfor var et fjerde kriterium at vi – for at undgå døgnfluer – kun medtog navne der var etableret på dette plan ti år før sidste binds udgivelse (1993). Det afstedkom protester mod at vi ikke havde optaget Ib Michael og 90’ernes globale bestseller Peter Høeg, og i 2. udgave 1995 flyttede vi gennembrudskriteriet op til 1992 og tog Høeg med (foruden Sven Holm). Det viste sig forhastet, sådan som Høegs produktivitet og status straks efter sank igen. Det første skøn var altså godt nok. Derimod ville jeg i dag åbne for Ib Michael, også med skelen til hans holdbare internationale succes. Og så var der det ældgamle stridspunkt: hvad er kvindelig dansk verdenslitteratur? Som så tit krævede feministerne positiv særbehandling. Det var naturligvis ikke det udtryk de brugte, men det ville reelt være blevet konsekvensen, hvis vi havde taget dem på ordet. En kendt feminist kaldte det diskrimination (“køn frem for kvalitet“) at efterkrigsbindet kun medtog tre danske kvinder: Elsa Gress, Inger Christensen og Kirsten Thorup (Agnes Henningsen og Karen Blixen var med i bind 6). Hun krævede endnu ni optaget blandt de verdenslitterære efterkrigsnavne: Tove Ditlevsen, Suzanne Brøgger, Jette Drewsen, Anne Marie Ejrnæs, Inge Eriksen, Vibeke Grønfeldt, Hanne Marie Svendsen, Pia Tafdrup og Dorrit Willumsen. Tove Ditlevsen havde vi – efter intern debat – udeladt i 1. udgave af bind 7, fordi vi fandt hende for lokal efter global målestok og for ukendt udenvælts. Det var et fejlskøn, og hun kom med i anden ombæring, også fordi hun var slået an i Frankrig og England. Af yngre optog 2. udgave, ud fra de nævnte kriterier, Suzanne Brøgger, Pia Tafdrup og Dorrit Willumsen – igen med skelen til at de var oversat. Men det var umuligt at skræve mere uden at sprænge bukserne og kvalitetskravet. Skulle vi have lukket alle ni ind, ville det have bragt antallet af danske kvindelige verdensnavne tæt op på de 20 der repræsenterer USA (fra Sylvia Plath til Toni Morrison) og de andre 20 fra Storbritannien-Canada (fra Iris Murdoch til Margaret Atwood). De taktfaste krav om kvindelig overrepræsentation er et punkt hvor man må holde hovedet koldt for ikke at ende i feministisk provinsialisme. Hvem sagde „køn frem for kvalitet“? Norske særordninger Og så var der problembarnet Norge. Dansk og svensk kritik havde ikke indvendinger mod selektionen af deres verdenslitterære navne, men norske anmeldere kogte af forargelse. Da de to mellem- og efterkrigsbind kom på norsk 1993-94 savnede tre Oslo-dagblade i alt 30 navne fra tiden 1914–92 (foruden de 30 der var med); listen lignede næsten Den norske Forfatterforenings medlemsfortegnelse! En kritiker skrev at dansk og svensk litteratur var grundigt behandlet, ligesom
„japanske romaner og Fiji-øernes poeter og afrikansk folkedigtning“, men „jeg pruster av indignasjon over den måten norsk litteratur er snuppet av på“. En anden kritiker mente at afsnittene om moderne norsk litteratur var skrevet „med en skistav gjennom hodet“. 5 Det var stort tænkt af de prustende norske kritikere. Lovlig stort. De glemte at man nu engang må selektere, hvis verdenslitteraturen 1914–92 skal klemmes ind på 2×500 sider. Hvis vi skulle have udnævnt endnu 30 norske verdensnavne, skulle vi proportionalt have udvidet med 30–35 danske og 40 svenske, foruden med lige så mange hollandske, schweiziske og bulgarske, 100 italienere og 200 kinesere. Så ville bindene være blevet på 5 kg hver. De norske anmeldelser blev de (ufrivilligt) morsomste vores værk fik i løbet af de ti udgivelsesår. De bekræftede at nordmænd ikke er til at spøge med i nationale sager, og der skal ikke meget til fra dansk side, før det gamle nag til kolonivældet kommer brusende tilbage. Norsk litteratur liter inte at blive målt med international målestok, uden norske særordninger. Det minder – hvis jeg tør sige det – om en Bo Bojesen-tegning fra 1963, hvor en jættestor nordmand i fuldt skiudstyr belærer en forskræmt lille dansker med cerut: „Uten å skryte tør jeg nok sige, at mindreværdskomplekset vort er det største i verden.“ Konklusion Til gengæld kan man udlede den omvendte konklusion af den norske kritik af Verdens Litteraturhistorie: at med Brandes’ dobbeltblik og den omvendte kikkert er det reelt muligt for skandinaviske litterater at diskute- re sig frem til hvad nordisk verdenslitteratur er. Vi var faktisk forbløffende enige, både om nabolandenes forfattere og om vores egne. Ganske beroligende. At man umuligt kan tilfredsstille norske litterære chauvinister – med og uden skistave gennem hovedet – er jo også som det plejer at være. Ingen grund til alarm. NOTER 1 Georg Brandes: Hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes Litteratur: Emigrantlitteraturen, Kbh. 1872, s. 7-9. 2 Georg Brandes: Den romantiske Skole i Tydskland, Kbh. 1874, s. 7. 3 Hans Hertel (red.): Verdens Litteraturhistorie III, Kbh. 1985, s. 227. 4 Raymond Williams: Intensely Observing, Bloodshot Eyes, Politikens kronik 22.7.1968, optrykt (på engelsk og dansk) i Aage Jørgensen (red.): Omkring Hærværk, Kbh. 1969, s. 122–28 og 172–76. 5 Dagens Næringsliv (Oslo) 27.1.1993 og Aftenposten (Oslo) 10.3.1994. Gyldendals Verdens Litteraturhistorie (red. af Hans Hertel) 1–7 udkom i dansk, norsk og svensk udgave 1985–93, 2. reviderede udgave 1994–95. Andre medarbejdere: Bodil Bierring, Hans Boll-Johansen, Thomas Bredsdorff, Vibeke Børdahl, Sysse Engberg, Kjell Heggelund, Viggo Hjørnager Pedersen, Kurt Johannesson, Kela Kvam, Hans Peter Lund, Henrik Lundgren, Lars Lönnroth, Jørgen Mejer, Arne Melberg, Peter Ulf Møller, Kirsten Refsing, Helge Rønning, Søren Schou, Minna Skafte-Jensen, Ejgil Søholm, Søren Vinterberg, Anne Wedell-Wedellsborg, Mette Winge og Per Øhrgaard. HANS HERTEL er professor i nordisk litteratur ved Københavns Universitet, medarbejder ved Politiken og forfatter og udgiver af en række værker inden for litteratur- og kulturhistorie, litteratursociologi og kulturpolitik. DANSK VERDENSLITTERATUR OG NORDISK DOBBELTBLIK 21
Page 1 and 2: TEMA: DANSK VERDENSLITTERATUR? BOGE
Page 3 and 4: og politik på verdensplan ændrer
Page 5 and 6: Johann Wolfgang Goethe tyske litter
Page 7 and 8: stand til at korrigere hinanden. De
Page 9 and 10: Mellem Goethe og os: Brandes’ ver
Page 11 and 12: fra andre lande med udgivelser som
Page 13 and 14: hvor man forsøger at læse udover
Page 15 and 16: men ukuelig og erfaringssamlende. C
Page 17 and 18: Dansk verdenslitteratur og nordisk
Page 19: Storm Petersens tegnekunst er ekspo
Page 23 and 24: tes som et ødelagt lærred, der bl
Page 25 and 26: keres ikke og drages heller ikke af
Page 27 and 28: Dansk verdenslitteratur - jo da, og
Page 29 and 30: Søren Kierkegaard tegnet af fætte
Page 31 and 32: H.C.Andersen på amerikansk. kommen
Page 33 and 34: edste, det rigtige, det exceptionel
Page 35 and 36: ner, i forhold til hvilke ‘de and
Page 37 and 38: lønner sig at gå tilbage og tage
Page 39 and 40: Verdenslitteratur på dansk J.P. Ja
Page 41 and 42: Han skriver videre, at „naturligv
Page 43 and 44: Verdensmand og verdenslitteratur Be
Page 45 and 46: ney 11 , viste siden hen hvilket gr
Page 47 and 48: tensmyterne ud af mytesamlingerne,
Page 49 and 50: Jensen gen-læst „Paa Memphis Sta
Page 51 and 52: Warum halt der Zug hier Stunde urn
Page 53 and 54: Faß dich und bleib in Memphis, mel
Page 55 and 56: fleksiv form, at man tror, man for
Page 57 and 58: følelsesmæssigt kold. Han siger f
Page 59 and 60: Hysteriske kvinder Om Karin Michaë
Page 61 and 62: „jo nærmere hun kommer til krise
Page 63 and 64: gående de samtidige samfunds probl
Page 65 and 66: ikke er kendetegnet ved ét ubestri
Page 67 and 68: Denne oversættelse rammer dermed n
Page 69 and 70: Fremmedhedens relevans Når franske
Page 71 and 72:
seret værk har at gøre med de lit
show all

,,Bogens Verden_4-2006 - Center for Verdenslitterære Studier ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?