,,Bogens Verden_4-2006 - Center for Verdenslitterære Studier ...

Recommendations

Info

Karen Blixen 16 BOGENS VERDEN 4|2006 ger sig ind i lyttende ører her og dér. Af verdensnavne kan kun tre forfattere nævnes, H. C. Andersen, Søren Kierkegaard og Karen Blixen, alle selvrådige i moderne forstand. Det interessante i forhold til ovenstående betragtninger er, at de netop er fortællere med nær tilknytning til eventyret, direkte som i Andersens tilfælde, indirekte som meddelelse i Kierkegaards tankeverden, som nok er kristen, men kirkefjendsk, henvisende til subjektiviteten som sandheden, hos Karen Blixen med hældning mod myten som en lovmæssighedens garant, der spotter autoriteterne, med Lucifer som nærmeste kontrahent. Endelig skal det nævnes, at en skikkelse fra litteraturhistoriens inderverden, en kender af den europæiske roman, hjemmehørende i Europa med sin kritiske genius, var dansk og verdenskendt, dér hvor det gjaldt. Georg Brandes. Arven fra ham er både modtaget og forsmået, som det nu er med de moderne gennembrud. TORBEN BROSTRØM er forfatter og litteraturkritiker v. Information
Dansk verdenslitteratur og nordisk dobbeltblik Positionsbestemmelser og søforklaring fra kaptajnen på den skandinaviske syvmaster: Gyldendals Verdens Litteraturhistorie Af HANS HERTEL Som modeskaberen Holger Blom sagde: „Særtogene kører ikke ind på stationen hver time.“ At gribe chancen når den er der – det er jo dét Lykke-Per, Jørgen Stein og de andre danske antihelte er berygtede for ikke at turde, så jeg greb til da Gyldendal i 1979 bad mig organisere en ny verdenslitteraturhistorie. Det er jo et af de særtog der kun afgår én gang i éns liv: at skabe sin generations værk om det man brænder for: klassikerne og forskningen i dem, og at formidle det til et stort publikum. Det viste sig at ‘ønskeopgaven’ blev 2–3 gange så krævende som alle ventede, incl. de tre uppdragsgivare: dansk og norsk Gyldendal og svenske Norstedts. Da syvmasteren stod endeligt til søs i 1993, var værket 5 1 ⁄2 år forsinket, og da jeg i 1995 havde redigeret den reviderede 2. udgave, havde det krævet det meste af min arbejdskraft i 14 år. Det var syv år for både Rachel og Lea, men der skal ikke lyde et kny, for det tværfaglige teamwork mellem 25 medarbejdere fra syv nordiske universiteter blev en stor berigelse, også menneskeligt. En del af processen – og det er jo pointen her – var at afklare hvad dansk og nordisk verdenslitteratur er. Det tog kun et par medarbejdermøder at enes teoretisk om hvordan vi skulle selektere og dele sol og vind lige, og det gik fint i praksis. Etnocentri, centrum, periferi Bestillingsopgaven lød: en sammenfattende fremstilling af verdenslitteraturens historie på samfundsmæssigt grundlag, bygget på metoder og resultater fra den frodige nyorientering i litteraturstudiet siden 1960’erne, men skrevet og illustreret for et alment publikum – defineret som ‘den opvakte gymnasiast’. Denne pædagogiske udfordring var også et forlagsøkonomisk grundvilkår: at finansiere projektet krævede et basisoplag på 10.000 i Danmark og 6–8000 både i Norge og i Sverige, hvortil kom paperbackog bogklub-udgaver. Da Goethe møntede begrebet verdenslitteratur i 1820’rne betød det den universelle litterære kunst – uanset hvor den kom fra – der holdt, med en ikke nøjere defineret ‘evighedsværdi’. I praksis, i opslags- og oversigtsværkerne, ses begrebet tit udvandet til ‘vestlig’ litteratur, suppleret med diverse skrabud for klassiske ‘orientalske’ highlights og tilskud fra den 3. verden der har været så heldige at komme vestlige smagsbegreber tilstrækkeligt i møde til at kunne indlemmes på vores kunstkammer. Denne etnocentriske nedladenhed var postkolonialismen begyndt at angribe i 80’erne da vores syvmaster var på beddingen, og dét opgør kunne vi kun tilslutte os. I min præsentationsbog Se på litteraturen! (1982) og i værkets indledning (1985) vedgik jeg at vores synsvinkel på verden naturligt måtte blive: Skandinavien sidst i det 20. århundrede – og at vi fokuserer mest på hvad der ligger nærmest i tid og sted (deraf den type værkers tragtform, hvor nyere tid får mest plads). Men vi pointerede samtidig at vi ikke ser Vestens normer som lovens tavler og verdens centrum der reducerer alt andet til eksotisk periferi. Tværtimod har vi villet se verden som en enhed og den litterære aktivitet fra oldtid til nutid som en bred, global proces. Værket er blevet en litteraturens kulturhistorie om digtningens rolle i den løbende civilisationsproces. Om hvordan stadig nye folk og samfundsgrupper bruger ordet og skriften til at forstå, forklare, erobre og civilisere verden, få andel i den magt der er knyttet til sprog, fortælle-, sangog bogform. Alt sammen støttet af en intensiv illustrationsside der skulle visualisere også de litterære typer, miljøer og produktionsformer. Værket var dermed defineret som sociologisk-komparativ-idéhistorisk. Vi ville se litteraturen i forhold til de samfund den er præget af og virker tilbage på, dvs. anskuet dialektisk både som kunst og som en funktion i og af samfundet. Og vi ville åbne døren for DANSK VERDENSLITTERATUR OG NORDISK DOBBELTBLIK 17
Page 1 and 2: TEMA: DANSK VERDENSLITTERATUR? BOGE
Page 3 and 4: og politik på verdensplan ændrer
Page 5 and 6: Johann Wolfgang Goethe tyske litter
Page 7 and 8: stand til at korrigere hinanden. De
Page 9 and 10: Mellem Goethe og os: Brandes’ ver
Page 11 and 12: fra andre lande med udgivelser som
Page 13 and 14: hvor man forsøger at læse udover
Page 15: men ukuelig og erfaringssamlende. C
Page 19 and 20: Storm Petersens tegnekunst er ekspo
Page 21 and 22: „japanske romaner og Fiji-øernes
Page 23 and 24: tes som et ødelagt lærred, der bl
Page 25 and 26: keres ikke og drages heller ikke af
Page 27 and 28: Dansk verdenslitteratur - jo da, og
Page 29 and 30: Søren Kierkegaard tegnet af fætte
Page 31 and 32: H.C.Andersen på amerikansk. kommen
Page 33 and 34: edste, det rigtige, det exceptionel
Page 35 and 36: ner, i forhold til hvilke ‘de and
Page 37 and 38: lønner sig at gå tilbage og tage
Page 39 and 40: Verdenslitteratur på dansk J.P. Ja
Page 41 and 42: Han skriver videre, at „naturligv
Page 43 and 44: Verdensmand og verdenslitteratur Be
Page 45 and 46: ney 11 , viste siden hen hvilket gr
Page 47 and 48: tensmyterne ud af mytesamlingerne,
Page 49 and 50: Jensen gen-læst „Paa Memphis Sta
Page 51 and 52: Warum halt der Zug hier Stunde urn
Page 53 and 54: Faß dich und bleib in Memphis, mel
Page 55 and 56: fleksiv form, at man tror, man for
Page 57 and 58: følelsesmæssigt kold. Han siger f
Page 59 and 60: Hysteriske kvinder Om Karin Michaë
Page 61 and 62: „jo nærmere hun kommer til krise
Page 63 and 64: gående de samtidige samfunds probl
Page 65 and 66: ikke er kendetegnet ved ét ubestri
Page 67 and 68:
Denne oversættelse rammer dermed n
Page 69 and 70:
Fremmedhedens relevans Når franske
Page 71 and 72:
seret værk har at gøre med de lit
show all

,,Bogens Verden_4-2006 - Center for Verdenslitterære Studier ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?