,,Bogens Verden_4-2006 - Center for Verdenslitterære Studier ...

Jensen gen-læst
„Paa Memphis Station“ udsat for fremmede stemmer
Opgaven, Bogens Verden her har stillet
sig selv, er at vride en enkelt tekst fri
af alle lokale, danske litteraturhistoriske
sammenhænge og sende den ud i
verden som den potentielle verdenslitteratur,
den kunne være. Teksten,
der skal bruges til denne øvelse, ligger
lige for: Johannes V. Jensens digt „Paa
Memphis Station“, en central tekst
både i Jensens forfatterskab og i hans
digtsamling Digte (1906). Digtet foreligger
i nyere oversættelse både på
tysk og på engelsk (amerikansk) 1 , så
de formelle muligheder for at få det
gen-anmeldt af en tysk og en amerikansk
anmelder er på plads.
Den tyske oversættelse af „Paa Memphis
Station“ er fra bogen Expeditionen
in der Moderne, udgivet i 1991 af skandinavisten
og oversætteren Bernhard
Glienke på det tyske forlag Kleinheinrich.
Ud over Johannes V. Jensens
digte fra cyklus-delen i Digte
„Rejsen om Jorden“ indeholder bogen
i øvrigt oversættelser af digte af
Jens Peter Jacobsen (som J.P. hedder i
Tyskland) og Sophus Claussen, alle
både på dansk og tysk.
Den engelske oversættelse er at finde i
antologien Nu kan Hald være mere end
nok (Hald Hovedgaard, 2003). Oversætteren
og forfatteren Kenneth Tindall,
en tilbagevendende gæst på Hald,
puslede allerede efter sit første arbejdsophold
på Hald i 2000 med
ideen om at lave en sydstatsoversættelse
af Johannes V. Jensens digt.
Oversættelsen nåede Hald pr. e-mail
et år eller to efter, men først med udgivelsen
af Nu kan Hald være mere end nok
blev der brug for den. I antologien
står Tindalls oversættelse side om side
med den originale danske tekst.
De to anmeldere, tyske Michael
Braun og amerikanske Jeannie Vanasco,
har det til fælles, at de som udgangspunkt
vidste kun lidt eller ingen
ting om Johannes V. Jensen og dansk
litteratur. Opgaven, de to blev stillet,
var ikke særlig præcis. Man kunne i
sagens tjeneste have sløret for dem,
hvem forfatteren til det 100 år gamle
digt var. Man kunne have nøjedes
med at informere dem om, at digtet
var fra 1906, og at forfatteren var
dansk. Men det ville have skabt en
situation, der i dag ville være helt unaturlig.
En googling af hvilken som helst
linie fra digtet ville have åbenbaret
både forfatter og titel på et øjeblik. Og
så var magien og mystikken brudt.
Vi gav også afkald på at bede anmelderne
konkret at vurdere digtets kvaliteter
som verdenslitteratur. Stiller man
en sådan præcis opgave, er svaret nærmest
givet på forhånd. Med den googlede
viden om Johannes V. Jensens litterære
position falder vurderingen til
én af to sider: tommelfingeren op eller
tommelfingeren ned. Anmelderen vil
enten blive skræmt af Jensens rolle
som geni eller blive provokeret af den.
Udfaldet vil blive derefter. De finere
nuancer risikerer at forsvinde i anmelderens
vælgen side.
De to ‘anmeldelser’ er blevet meget
forskellige. Anmeldelserne fortæller
to meget forskellige historier om,
hvad der sker, når en dansk tekst
møder (professionelle) læsere ude i
verden, og de bliver også – indirekte
og direkte – beretninger om Johannes
V. Jensens og hans bøgers tilgængelighed
i de to sprogområder.
Som dansk læser af ‘anmeldelserne’
får man to ikke helt sædvanlige oplevelser.
Den ene anmelder sidestiller
uden blusel „Paa Memphis Station“
med kendte nationale og internationale
digteres værker. Den anden anmelder
vover, hvad ingen dansk litteraturkritiker
vel ville turde i dag, at
kritisere sider af Jensens digt og ligefrem
foreslå forbedringer.
NOTE
1 „Paa Memphis Station“ findes også på fransk,
oversat af Monique Christiansen, i: Anthologie de
la poésie danoise contemporaine (red.: Brandt, Harder,
Rifbjerg), Gallimard/Gyldendal 1975.
JENSEN GEN-LÆST 49