,,Bogens Verden_4-2006 - Center for Verdenslitterære Studier ...
,,Bogens Verden_4-2006 - Center for Verdenslitterære Studier ...
,,Bogens Verden_4-2006 - Center for Verdenslitterære Studier ...
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Martin A. Hansen<br />
<strong>for</strong>hold til fransk litteratur.<br />
Desuden har Tines og Løgnerens<br />
individuelle muligheder internationalt<br />
bl.a. at gøre med beskaffenheden<br />
af deres tekstinterne egenart, hvilket<br />
de franske litteraturhistorier bekræfter.<br />
Hvor Tine i høj grad er udtryk <strong>for</strong><br />
en definitiv tekstuel essens, som vel at<br />
70 BOGENS VERDEN 4|<strong>2006</strong><br />
mærke baserer sig på den samme tekstuelle<br />
kerne nationalt og internationalt,<br />
frembyder Løgneren en flerhed af<br />
kvalificerende træk, hvoraf nogle<br />
både er omskiftelige og kulturbundne.<br />
Dette <strong>for</strong>hold vanskeliggør en<br />
oversætters udpegning og overførsel<br />
af tekstens særlige karakteristika.<br />
Mulige internationale kanoner? Vi<br />
peger på, at Tine repræsenterer en<br />
nationallitteraturs internationalitet – og<br />
Frankrig der<strong>for</strong> også et muligt kulturelt<br />
hjemland. Hvad angår Løgneren,<br />
fremstilles i fransk kontekst en fremmed<br />
kanon, hvilket henviser til den<br />
betydning, som et værks lokale <strong>for</strong>ankring<br />
har. En af de betingelser, som<br />
gør sig gældende i <strong>for</strong>bindelse med<br />
international udbredelse af værker,<br />
hvis nationale kanonstatus har rod i<br />
et lille land og et lille sprog, er dermed,<br />
at deres re-kontekstualisering i<br />
en ny kultur kan have at gøre med, at<br />
de er mod-kanoner.<br />
Det er altså ikke nødvendigvis harmoni<br />
mellem kendt og nyt og heller<br />
ikke nødvendigvis det <strong>for</strong>hold, at<br />
oversættelsen spejler originalens <strong>for</strong>hold<br />
til modtageren, som bestemmer,<br />
hvori et oversat dansk værks relevans<br />
består. Angående Jørn Riels udbredelse<br />
i fransk kontekst kan det netop<br />
være en fransk opfattelse af, at hans<br />
værker er udtryk <strong>for</strong> fremmedhed,<br />
som bestemmer hans relevans og<br />
anerkendelse i Frankrig. I tilfælde af<br />
at dansk litteraturs udbredelse tværkulturelt<br />
er determineret af måden,<br />
hvorpå den i relation til modtagerkulturens<br />
nationale kanon udtrykker<br />
noget andet, må det have indflydelse<br />
på tilegnelsen af det oversatte værk.<br />
Eftesom nye og fremmede elementer i<br />
et dansk oversat værk <strong>for</strong>mentlig<br />
overstiger dets dimension af kendte,<br />
kræver dansk litteratur<strong>for</strong>midling på<br />
tværs af sproggrænser i princippet, at<br />
en ny læser er ind<strong>for</strong>stået med, at<br />
læsning af oversættelsen indebærer et<br />
højere mål af processuelle omkostninger<br />
tilligemed mindre kontekstuel<br />
effekt. Ideelt set gør en særegen læsemodus<br />
sig der<strong>for</strong> gældende, hvad<br />
angår oversat dansk litteratur.<br />
På den baggrund vender vi tilbage<br />
til spørgsmålet om, hvorvidt internationaliseringen<br />
af et nationalt kanoni-