,,Bogens Verden_4-2006 - Center for Verdenslitterære Studier ...

Recommendations

Info

Karen Michaëlis så vidt hvad Karin Michaëlis har gjort i sin bog. Hende metode er interessant nok meget lig den, samtidige psykiatere – som Knud Pontoppidan – anvender i deres skrifter og forelæsninger: demonstrationen af et mere alment tema gennem en række „tilfælde“. I den forelæsning hun præsenterede under sin tourné i Tyskland og andre 60 BOGENS VERDEN 4|2006 steder 3 , heriblandt altså Danzig, understregede hun distancen til hovedpersonen: „Meget af det som denne dame skriver i sin dagbog [...] er hysterisk og overspændt tøjeri. Men hvorfor er det sådan? Fordi Fru Elsie Lindtner befinder sig i den alder, hvor de fleste kvinder i virkeligheden er ganske prisgivet deres stemninger og luner.“ Forelæsningen havde samme struktur som bogen: almene udsagn flettes sammen med eksempler fra hendes eget og bekendtes liv. I virkeligheden er romanen i øvrigt selv bygget op over sådanne eksempler, heriblandt hendes eget. III Den farlige Alder blev udgivet i Tyskland omtrent samtidig med udgivelsen i Danmark. Den blev straks en uhyre stor succes, ikke alene i Tyskland, men også i Frankrig, USA og mange andre lande. Det tyske førsteoplag blev udsolgt på en dag efter en meget positiv anmeldelse over hele forsiden af Berliner Tageszeitung. I juli 1911 indledte New York Times en artikel med denne oversigt over succes’en: „Når en roman trykkes i 100 oplag på seks måneder, når Marcel Prévost gør sig den anstrengelse af bringe et dansk værk i fransk sprogdragt, når der er oversættelser af værket til elleve forskellige sprog, er det rimeligt nok, at det engelske og det amerikanske publikum ønsker at vide noget om forfatteren.“ 4 I sin introduktion til den franske udgave bemærkede Marcel Prévost – en dengang meget berømt ‘feminist’, dvs. forfatter til bøger om kvinder – at „I alle Central-Europas lande er øjeblikkets mest læste bog Den farlige Alder.“ 5 Prévost fandt at bogen var „en af disse sjældne romaner af en kvinde, hvor forfatteren ikke har anstrengt sig for at tænke ud fra en mands synspunkt“, den var for ham en „sikker diagnose af de livsomstændigheder, som er kvindens, og en skarp iagttagelse af hendes komplicerede sjæl“, den „ærligste og mest omfattende, den mest ydmyge og mest bevægende kvindelige bekendelse“. Hovedpersonens erindringer er som „et bakkanal hvor neurasteniens og hysteriets moderne dæmoner gantes og snerrer“ 6 –
„jo nærmere hun kommer til krisen desto smerteligere og klarere opfatter hun antinomien mellem to kvindelige tilbøjeligheder: ønsket om moralsk værdighed og ønsket om fysisk nydelse“. ‘Hysteri’ synes at være på tale overalt i receptionen af Den farlige Alder. Men var Elsie Lindtner et ekstremt tilfælde eller var skildringen tværtimod realistisk, sådan som Marcel Prévost ser den? Den indflydelsesrige Wienske skribent Karl Kraus indledte sin kommentar fra marts 1911 til den debat, romanen affødte, på for ham karakteristisk vis: „Det anstændige selskab lever af, at Elsie Lindtner er et undtagelsestilfælde. Spørgsmålet om den farlige alder virkelig er så farlig er allerede besvaret af pennens megærer og feuilletonens masokister derhen, at det drejer sig om et undtagelsestilfælde, og at kvinden, der endnu har ære i livet i stedet for seksualitet, skal ende med at fare i graven med den solbeskinnede [eller: blåøjede] erindring om den smule livsglæde, koblersken tildelte hende.“ Kraus var ikke enig i, at „sanselighed er sygdom eller umoral“ og hånede „kvindelægerne“: „De holder under alle omstændigheder med sædeligheden og må nødvendigvis betragte Elsie Lindtner som et menneskehedens afskum.“ IV Karin Michaëlis holdt altså trods alt sin forelæsning i Danzig, hvor protesterne havde bidraget til stor interesse. En anonym kommentator i Danziger Allgemeine Zeitung fandt, at det gik over „vores tyske forstand“ at hun kunne få sig selv til at tale om „de intimeste seksuelle forhold i kvindens liv“ foran et publikum, der i stort omfang bestod af mænd. Hendes bemærkninger om lige fordeling af opgaverne i hjemmet mellem kvinde og mand var horrible: „Vi er, Gud ske lov, i almindelighed ikke kommet så vidt i Tyskland, ligesom vi heller ikke lader kvinderne tale i parlamentet.“ Skribenten understreger at: „Selvbeherskelse er et middel mod hysteri endnu mere end imod nervøsitet. Det er ikke noget tilfælde, at de mindst energiske ægtemænd hyppigst lider under indtil det ulidelige lunefulde og ekcentriske hustruer.“ Få dage senere blev forelæsningen holdt i Leipzig. Leipziger Tageblatt finder forelæseren „klog og sympatisk“, men er ganske uenig med hende: „[...] Fru Michaëlis taler og skriver kun om sygelige, hysteriske, dekadente kvinder og alle hendes eksempler er en række sygdomshistorier, men hun har ikke øje for det sunde. [...] Fru Michaëlis overvurderer det kropslige og undervurderer menneskelivets moralske imponderabilier [ting der ikke kan måles eller vejes: åndelige anliggender].“ Thüringer Morgenzeitung reagerer positivt på en præsentation to dage senere i Weimar: „Dette højst interessante værk [...] kan være en vejviser for mange til forsigtighed og mådehold.“ Neues Tagesblatt i Stuttgart var endnu mere positiv efter hendes forelæsninger dér nogle dage før begivenhederne i Danzig: „[...] med sorg i sind har hun erkendt, at det drejer sig om naturlige processer, som kvinden ikke kan undgå, lige så naturlige som de regelmæssigt genkommende forstyrrelser i den kvindelige organisme.“ V Patologisk eller ‘naturlig’, dvs. et alment fænomen under de givne omstændigheder? I nyere forskning i hysteriens kulturhistorie er der lagt vægt på samspillet mellem medicinsk litteratur og skønlitteratur i det nittende århundredes Frankrig. „Kort sagt kan doktrinen om den hysteriske karakter, sådan som den dukkede op i fransk psy- kiatrisk tænkning i 1860’erne, læses som en kodificering i diagnostisk teori af fiktions-figuren Emma Bovary,“ skriver den amerikanske forsker Mark S. Micale 8 . Flaubert selv interesserede sig for medicinsk litteratur. I dette perspektiv får virkningen af Den farlige Alder bredere betydning, eftersom der endnu en gang var tale om hysteri. Denne gang blev begrebet – eller rettere: de forhold det refererede til – så at sige taget ud af hænderne på de professionelle psykiatere og bragt ind i den offentlige sfære for udveksling af erfaringer. Karin Michaëlis’ roman og forelæsning repræsenterede desuden en normalisering for så vidt som nogle af de symptomer, der ellers blev klassificeret som hysteriske, blev fortolket som reaktioner på en normal livserfaring i en vis alder og derfor ikke nødvendigvis var et anliggende for særlige institutioner og professionel viden, men snarere et anliggende for mand og hustru, måske med hjælp fra familjelægen. Den fremherskende psykiatriske tilgang til hysteri var, at det var et anliggende for specialister og at adskillelse fra familien var en væsentlig forudsætning for behandling 9 . I disse henseender var den tilgang, som bogen og debatten om den hjalp frem, anderledes. En dansk kritiker demonstrerer denne modsætning eksemplarisk: „Publikum uden for Danmark var forbløffet over at erfare, at dansk kvindelitteratur var optaget af fænomener, som snarere hørte hjemme i en institution for kvindesygdomme.“ 10 I den sidste ende hilste den professionelle psykiatri imidlertid romanen velkommen, i tyverne blev Karin Michaëlis ligefrem inviteret til at tale på en international medicinsk konference. Der er et endnu videre perspektiv i denne udvikling, eftersom den er et symptom på en forandring i den kul- HYSTERISKE KVINDER 61
Page 1 and 2:
TEMA: DANSK VERDENSLITTERATUR? BOGE
Page 3 and 4:
og politik på verdensplan ændrer
Page 5 and 6:
Johann Wolfgang Goethe tyske litter
Page 7 and 8:
stand til at korrigere hinanden. De
Page 9 and 10: Mellem Goethe og os: Brandes’ ver
Page 11 and 12: fra andre lande med udgivelser som
Page 13 and 14: hvor man forsøger at læse udover
Page 15 and 16: men ukuelig og erfaringssamlende. C
Page 17 and 18: Dansk verdenslitteratur og nordisk
Page 19 and 20: Storm Petersens tegnekunst er ekspo
Page 21 and 22: „japanske romaner og Fiji-øernes
Page 23 and 24: tes som et ødelagt lærred, der bl
Page 25 and 26: keres ikke og drages heller ikke af
Page 27 and 28: Dansk verdenslitteratur - jo da, og
Page 29 and 30: Søren Kierkegaard tegnet af fætte
Page 31 and 32: H.C.Andersen på amerikansk. kommen
Page 33 and 34: edste, det rigtige, det exceptionel
Page 35 and 36: ner, i forhold til hvilke ‘de and
Page 37 and 38: lønner sig at gå tilbage og tage
Page 39 and 40: Verdenslitteratur på dansk J.P. Ja
Page 41 and 42: Han skriver videre, at „naturligv
Page 43 and 44: Verdensmand og verdenslitteratur Be
Page 45 and 46: ney 11 , viste siden hen hvilket gr
Page 47 and 48: tensmyterne ud af mytesamlingerne,
Page 49 and 50: Jensen gen-læst „Paa Memphis Sta
Page 51 and 52: Warum halt der Zug hier Stunde urn
Page 53 and 54: Faß dich und bleib in Memphis, mel
Page 55 and 56: fleksiv form, at man tror, man for
Page 57 and 58: følelsesmæssigt kold. Han siger f
Page 59: Hysteriske kvinder Om Karin Michaë
Page 63 and 64: gående de samtidige samfunds probl
Page 65 and 66: ikke er kendetegnet ved ét ubestri
Page 67 and 68: Denne oversættelse rammer dermed n
Page 69 and 70: Fremmedhedens relevans Når franske
Page 71 and 72: seret værk har at gøre med de lit
show all

,,Bogens Verden_4-2006 - Center for Verdenslitterære Studier ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?