Ret & Slet - Brønderslev Forfatterskole
Ret & Slet - Brønderslev Forfatterskole
Ret & Slet - Brønderslev Forfatterskole
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
de kjoler stod og sjippede i haven, kun fem-seks skridt fra ham.<br />
Spøgelser.<br />
”Bare rolig, Jakob. Det er ikke så slemt. Han tager kun din sjæl. Hr.<br />
Sjælløs elsker børn,” sagde pigen til venstre uden at fjerne sit tomme blik fra<br />
pigen i midten.<br />
”Nej, Jakob! Løb! Løb mens du kan! Lad ham ikke fange dig. Legen bliver<br />
din død! Løb, Jakob! Løb!” hylede pigen yderst til højre. Den lille pige<br />
i midten holdt straks inde med sine små spring. ”Jamen, han kan jo ikke<br />
løbe,” sagde hun. ”Det er jo for sent.”<br />
De vendte alle tre hovederne synkront og så på ham med udtryksløse<br />
ansigter, der var som hugget i sten. ”For sent!”<br />
Jakob drejede rundt på stedet og spurtede den anden vej. Han måtte ind i<br />
huset! Ind i stuen!<br />
Bagdøren!<br />
Han flåede den op og løb indenfor. Der var ingen. En dødsens farlig stilhed<br />
fyldte rummet – fyldte huset.<br />
”Mor? MOR!”<br />
Han ville løbe ind på sit værelse, men turde ikke, fordi gangen henlå i<br />
mørke. I stedet løb han ud i køkkenet … og skreg.<br />
Lille Simon lå henover køkkenbordet med blod ud af munden, slørede<br />
øjne og brækket kæbe. Han havde en lang, dyb flænge i siden, hvorfra indvoldene<br />
langsomt gled ud på bordpladen og ned på gulvet. Hans arme var<br />
brækkede i helt vanvittigt vinkler, og hans ansigt var gråblåt efter kvælning.<br />
En stank af svitset hår og brændt kød fyldte pludselige køkkenet. Jakobs blik<br />
gled fra Simon, over mod komfuret. Lene hang livløs henover de varme plader,<br />
og sort røg steg op fra kogepladen under hendes hoved. Intet hår, kun<br />
blod. Intet ansigt, kun blod. Ingen hud, kun blod. Røgen fra komfuret nåede<br />
brandalarmen i loftet, der med det samme begyndte at skrige.<br />
Bevægelse.<br />
Jakob så over mod køleskabet, hvor den øvre halvdel af det, der måtte<br />
være Jan Madsen, lå. Hans ansigt var vendt mod gulvet, og hans arme var<br />
strakte, som havde han desperat prøvet at kravle fra sin ulykke. Hans højre<br />
hånd sitrede i krampe.<br />
Varme.<br />
Han så ned på sine fødder. Pølen af blod, der havde oversvømmet køkkenet,<br />
havde nået hans tæer og gennemvædede hans sokker. Verden snurrede<br />
rundt.<br />
Kniv.<br />
99