Ret & Slet - Brønderslev Forfatterskole

under dem rødt.
Maleriet var blankt på ny. Han havde set personen vandre direkte ud af sin
ramme, som det havde passet ham. Og hvis ikke personen var i sin ramme,
hvor så? Hvis personen aldrig havde eksisteret, var det så ham, der omsider
havde mistet forstanden?
Hans øjne flakkede rundt i søgen efter den forsvundne silhuet.
Undersøgte hektisk det støvede gulv og de grå vægge, inden blikket stoppede
ved de højtsiddende vinduer. Tågen udenfor var ikke forsvundet i den tid,
han havde ligget i rummet, den blev blot ved med at kravle hen over ruderne.
Den kunne ske at være menneskeskabt. Et hjælpemiddel, der gjorde det
muligt for personen fra rammen at se ubemærket ind på sit offer.
Vreden skød op i ham ved tanken om den makabre spøg, han var en del
af. Han knyttede hænderne med beslutsomheden om at bryde løs skinnende
i øjnene.
Han svingede sine ben over hovedet, så han var millimeter fra at få sine
egne knæ i ansigtet. Fødderne plantede han sikkert under kanten på kommoden,
og med en dyb indånding og al den styrke, der var ham givet, skubbede
han til. Kvalmen væltede ind over ham, da hans mavemuskler begyndte
at arbejde og benene pressedes mod hans bryst, men han blev ved at
kæmpe. Møblet gav sig endelig så meget, at han akkurat kunne vride rebene
ud under dets ben. Han trak begge hænder til sig og lod møblet falde ned på
de hårde fliser med en høj, rungende lyd.
Mandens øjne begyndte at bule ud af kraniet på ham i takt med, at han
strammede grebet. Hovedet blev mere og mere rødt og opsvulmet, og den blå
vene dunkede på mandens strube. Han borede neglene ind i offerets hals,
blodet pulsede ud, og manden forsøgte forgæves at hive luften ned i sine
lunger.
”Jeg har ikke gjort noget!” havde manden skregett, da han var blevet
tvunget op i en øde krog. Øjnene havde skinnet af frygt i det forvrængede
ansigt. ”Hvorfor mig? Jeg har aldrig gjort noget!”
Det var altid det aktuelle spørgsmål, ikke sandt? Hvad havde man gjort
for at skulle udsættes for de barske tilfældigheder i livet?
Han havde ofte stillet sig selv samme spørgsmål. Hvorfor præcis han var
født med denne uforklarlige trang til at føle magt. Føle styrken og nyde at se
liv forsvinde mellem sine hænder. Han havde aldrig forstået, hvem han var,
43