Ret & Slet - Brønderslev Forfatterskole

lukker øjnene og tæn-ker på ham. Hun ved, han elsker hende. Han har bare
ikke tid.
Hun sætter sig til at betragte sit nye armbånd. Hun savner Camilla. Hun
savner sit hus. Hun savner sit værelse.
Så bliver døren åbnet, og en sygeplejerske kommer ind med en lille
bakke.
”Dav!” Hun hedder Lis og virker altid så frygteligt glad. ”Så har jeg lidt
frugt til dig, Sophie.”
”Jeg er ikke sulten.”
”Nej,” svarer Lis, ”men så spiser du det bare, når du bliver sulten. Og du
behøver jo ikke spise det hele.”
Der ligger en banan, et æble og nogle skiver agurk. Sophie elsker agurk,
men hun har ikke lyst til noget lige nu. Hun har ikke været sulten hele dagen.
”Og så ville jeg også blive rigtig glad, hvis du ville lade mig tjekke dine
slimhinder, Sophie.”
Sophie sukker. Hun har ikke lyst til at blive tjekket. Hun vil bare have lov
at sidde. Eller sove. Faktisk vil hun helst sove.
Hun åbner munden, så Lis kan tjekke, om slimhinderne er hævede.
”Hvordan har du haft det i dag?”
”Fint.”
”Føler du dig sløv eller træt?”
”Kun om aftenen.” Sophie husker tilbage på den lur hun tog i formiddags.
Lis er færdig med hen-des mund og ser nærmere på hendes øjne.
”Hvad med appetitten? Bortset fra lige nu, selvfølgelig.”
”Det samme som den plejer,” lyver hun.
”Okay. Dine slimhinder ser fine ud,” siger Lis. ”Men du skal sige til med
det samme, hvis du mærker nogle ændringer. Nu skal jeg nok gå igen, I må
hygge jer!”
Sophies mor nikker til Lis, og Sophie lægger sig ned under dynen. Puden
føles kold og blød mod hovedbunden. ”Mor, jeg er alligevel lidt træt. Jeg tror
gerne, jeg vil sove lidt.”
Moderen stryger fingrene henover hendes hoved. ”Selvfølgelig, skat.
Skal jeg blive her?”
”Nej, det behøver du ikke.”
Mor kysser hende på panden. ”Okay. Du kalder bare, hvis der er noget,
ikke?”
Sophie har allerede lukket øjnene og nikker. Hun åbner dem først igen, da
hun hører døren lukke. Hun lader fingrene glide henover de små vedhæng.
53