Ret & Slet - Brønderslev Forfatterskole

”Anna, sover du?”
Hun åbner øjnene. Der er ingenting, kun et hvidt loft. Hun drejer hovedet.
”Anna, du er ikke glad mere? Jeg forstår dig altså virkelig ikke. Du bor
sammen med en mand, du bankede som 10 årig.”
Tavshed. Hun bliver liggende, men ser rundt.
”Jeg var færdig med at lave ballade, da jeg blev 15, Danny. Det kan man
jo ikke lige påstå, at du var … hvordan er du kommet ind?”
”Jeg har været så ulykkelig , og det skal du ikke også være, for jeg holder
så meget af dig.”
Han stryger hendes kind. Hun bliver liggende.
”Danny, hvorfor er du her, og hvordan er du kommet ind?”
”Jeg passer bare på dig, men jeg går nu.
”Hvad?”
”For resten, så har jeg boet under sengen, og der trænger virkelig til at
blive støvsuget. Men jeg må videre, bare bliv liggende.”
”Sover du stadig?”
Hun åbner øjnene. ”Martin?”
”Ja? Skal vi ikke til at få lavet noget mad?”
”Hvor er Danny?”
”Danny? Sjovt, du lige skulle nævne det, for de har fundet ham i en skov
på Fyn. Han har skudt sig selv. Jeg hørte det lige i radioen.”
”Så hurtigt kan man ikke komme til Fyn!”
”Hvad mener du?”
”Ikke noget. Jeg forstår bare ikke…”
Martin kan lide at lave mad, det kan Anna ikke.
”Er du med på en omgang spagetti og kødsovs?”
”Okay.”
”Hvor er kødet?”
”Der, nederste hylde i køleskabet.”
Han steger kød, hun snitter grøntsager. Lægger kniven fra sig. Vender sig
mod ham.
”Martin, jeg er ked af det, men det går ikke mere. Det er ikke på grund af
dig, jeg må bare videre.”
Hun går ud i entreen og åbner døren.
37