Ret & Slet - Brønderslev Forfatterskole

følelsen, og tændstikkerne blev konfiskeret i tolden. Det her land måtte
bestemt være det eneste, som kunne se en terror trussel i tændstikker, men
hva’ fanden, vi lever jo i en moderne tidsalder.
“Hey, kan du tænde for mig?”
Kvinden bukkede sig forover, yeeeeeees, og gav mig ild med et lille klik,
hvorefter vi begge lænede os tilbage og tog et inderligt sug.
Jeg har altid hadet at sove i kørende biler. Det smadrer min nakke fuldstændig
for ikke at glemme soveånden, som ødelægger muligheden for bilsex.
Men på trods af min mega store blinkende advarselslampe, tiltalte
muligheden for at falde i søvn mig pludselig. Normalt skyder jeg de tanker
ned, når jeg er i selskab med frække kvinder, så den her situation var noget
pis. Generelt bliver de fornærmede, men hende her smilede mere, end hun
havde gjort i lufthavnen.
Nogle gange er jeg et fjols. Drikker for meget. Jeg vågnede med hovedpine.
Hvorfor er der ikke udviklet en vaccination mod det lort? Jeg prøvede at
rejse mig op og bemærkede, at jeg var barfodet. What the fuck? Og hvor var
limousinen? Rummet jeg befandt mig i lignede en fugtig nedlagt bunker. En
lysende pære, sandsynligvis drevet af atomkraft, var placeret millimeter præcist
i midten af værelset. Jeg overvejede, hvor lang tid jeg havde været her
og opdagede en smag af champagne blandet med et slags medikament. Føj
for helvede. Endelig fik jeg rejst mig op, men det sortnede for øjnene, og jeg
faldt tilbage på madrassen.
Jeg åbnede igen øjnene og så samme rum. Hold kæft mand, så var det ikke
en drøm. Jeg bemærkede et træbord, som jeg fokuserede på og gik hen til.
Det var helt poleret og mine fingre mødte ingen splinter, da jeg gennemsøgte
skufferne i højre side. Det kunne ellers have været en perfekt cocktail. Den
sidste skuffes indhold blev rystet rundt, da jeg rev den op. Holy shit.
Ampuller. Først da lagde jeg mærke til min venstre arm og så nålestikkene.
Hvad fanden var det her for noget? Jeg drejede hovedet mod ståldøren i rummets
venstre side. Langsomt gik jeg derhen og skulle til at hive i håndtaget,
men kroppen føltes sløv. Jeg tænkte ikke engang på kvinder og sex. Den so!
Hun havde bedøvet mig som en hund! Jeg kiggede på mine hænder, de rystede.
Jeg havde ikke rystet på hænderne, siden jeg var 10. Jeg sank sammen,
krumrygget og med knyttede hænder.
Pæren blinkede en enkelt gang, og lidt efter blev døren åbnet. Jeg kiggede
op, troede min hjerne mindfuckede mig, men de var rigtige: Mænd i store
dragter næsten som Neil Armstrong på månen. De kom imod mig, og lyden
26