Ret & Slet - Brønderslev Forfatterskole

med ham. Pierre og jeg sætter farten op.
”Xenia?” Jeg sætter farten endnu mere op. Hans skridt lyder lige bag mig.
Lidt hurtigere.
Jeg løber. Lad mig nu være. Jeg taber min smøg. Pierre løber også, og
hans vægt trækker mig fremad. Martin er dog stadig lige bag mig.
Mine øjne drejer sig per refleks ud til siden for at se bagud. Jeg får øje på
King. Hvad er det egentligt, jeg flygter fra? Jeg stopper op, så brat at det
overrasker mig selv næsten lige meget som Martin, der er lige ved at bumpe
ind i mig.
”Hvad vil du mig egentligt?” Jeg forsøger at lyde ligeglad, men fejler, til
min store irritation. Jeg er for forpustet, og min stemme lyder bare træt og en
smule vred.
Pierre er øjeblikkeligt løbet hen til King. Det er længe siden, de sidst har
set hinanden. Jeg nænner ikke at kalde ham på plads.
”Jeg ville bare ønske dig tillykke med dimissionen. Og byde dig på kaffe.
Hvis altså du har tid?” Martin er lige så forpustet som mig.
”Jeg troede, du var lærer med en gravid kæreste, og sådan en, der ikke
drak kaffe og gik tur med hunden med sådan en som mig.” Jeg bider mig i
læben. Gå nu bare din vej.
Martin ser væk.
”Jeg er sådan set ikke din lærer længere. Og det andet … Det er lidt kompliceret.”
”Se om ikke jeg kan følge med.”
”Hun troede, hun var gravid. Det viste sig at være falsk alarm. Det tog lidt
tid, før hun fortalte mig det. Hun regnede tydeligvis ud, at det ville slutte, så
snart jeg fandt ud af det.”
”Det kan jeg godt se. Vildt kompliceret. Jeg fattede ikke en pind af det.”
”Vi kan ikke alle sammen være lige så kvikke som dig,” svarer han stille.
Jeg ser ned. Måske er jeg gået lidt for langt.
”Er du okay?”
”Jeg er mest af alt meget lettet over, jeg ikke behøver skabe et liv sammen
med hende.” Han smiler til mig. Sit søde drengede smil. Så slår han med
hovedet mod sit hus. ”Kaffe i min stue?”
Vi går hen ad fortovet med de to glade hunde. Jeg lader den hånd, der ikke
holder snoren, hænge ved min side. Hans hånd snitter den, og hans rykker
sig forsigtigt over på indersiden af min.
Det er hvad, jeg havde brug for. Jeg lader mine fingre flette sig ind imellem
hans.
92