Ret & Slet - Brønderslev Forfatterskole

ken hang stadig i det lille rum. Selvom han ikke havde noget blod på sine
hænder, gik han alligevel hen til håndvasken og åbnede for vandet. Efter at
have sikret sig at det var vand, der kom ud, stak han dem ind under den varme
stråle.
Øjne.
En uhyggelig fornemmelse af at blive iagttaget.
Hænder.
Han drejede hovedet for at se, om der var nogen bag ham.
Åndedrag.
I det samme sekund, kunne han ikke mærke vandet længere. Alt for langsomt
drejede han hovedet tilbage for at se hvorfor.
Hans … hans hænder!
Det meste af kødet var flået af dem. Og de var som dyppet i halvstørknet
blod. Han kunne ikke føle dem! De var ikke hans!
I to umenneskelige lange sekunder stirrede han vantro på knoglerne, som
han ikke kunne bevæge. Med ét sved det modbydeligt i hans øjne. Han blinkede
– og så sine normale hænder igen. Lyden af en nøgle, der blev drejet
rundt, fik ham til at se over mod døren. Nøglen var tilbage!
Han måtte sige det her til nogen. Han måtte have hjælp! Det her var ikke
en drøm, det her kunne ikke være mere virkeligt! Jakob greb ud efter håndtaget,
men stoppede brat, da han så, at noget var ridset ind i døren. Nej, ikke
ridset – brændt.
Du må ikke sige noget til nogen.
Gør dét og du vil dø.
Husk på, det er os der leger, min ven.
Ingen andre.
Sjælløs.
Jakob løftede hånden for at føle på indskriften. Hans fingre gled henover
ordene – nej – de gled henover det jævne træ.
Beskeden? Nu var det fandeme for meget! Han legede en syg leg med en
dæmon! Han blev ved med at se ting fra … ja, fra Helvede!
”JEG BLIVER SINDSSYG AF DET HER!”
”Jakob, er alt i orden?” lød hans mors stemme inde fra stuen.
Han svarede hende ikke. Han følte med gru, hvordan håbløsheden og
frygten voksede inden i ham. I en diset verden lykkedes det ham at vikle et
96