Ret & Slet - Brønderslev Forfatterskole

tager hendes hoved i sine hænder og holder godt fast. Han vil ikke holde op
med at samle hende op. Men hun siger, at han skal holde op med at holde om
hende. Han skal holde op med at kysse hendes kinder. Han må ikke ae hende
over ryggen. Ikke holde om hendes bryster helt forsigtigt. Han må ikke holde
sin hånd om hendes håndled og mærke, ikke sætte sit øre mod hendes bryst
og lytte. Han må ikke opdage, at hun lægger sin hånd på hans bryst
og mærker den samme rytme.
Tekststykke 2
Når du forlader, så efterlader du. Når du er væk er der ikke en tom plads,
men en glemt skjorte på gulvet, eller et halvtomt glas mælk på bordet. Eller
du lukker ganske enkelt ikke døren efter dig.
For dig handler det om at rejse sig op og gå. Altid se tingene fra en anden
vinkel. Du er i evig bevægelse. Du er foran og så væk.
Jeg har søgt efter dig på Google Earth flere gange, men det eneste, jeg kan
se, er hustage og gadenavne. Jeg kan finde din bygning, dit æbletræ og din
cykel, men jeg kan ikke finde dig.
Tekststykke 3
Der hvor jeg engang kom fra, lugtede det af jord og varme og mennesker. Jeg
lukker øjnene og kan ikke huske, hvordan der så ud. Jeg forestiller mig et
sted med gamle trægulve, som er så slidte, at der er fordybninger de steder,
hvor der bliver trådt mest.
Jeg hælder kaffe ud over dugen. En stor brun plet suger sig ud i det hvide
stof. Det dufter rart. Jeg har forklæde på og er alene i stuen. Det er derfor,
jeg spilder med vilje. Fordi jeg har opgivet at tro på regler.
Nu tror jeg på, at jeg skal gøre, hvad der falder mig ind.
108