Ret & Slet - Brønderslev Forfatterskole

udfordrer dig, med al den ballade jeg har i kroppen.
”Jeg går ud fra i turtelduer vil have fred, når nu Melinda,” jeg siger det på
en måde, som jeg slet ikke vidste, jeg kunne, ”er med på tur.” Jeg har stadig
smøgen i munden og snakker utydeligt og uskønt. Jeg vinker med to fingre
og går videre med Pierre.
Ser Martin mon efter mig? Forstår han? Forvirrer jeg ham? Tænker han
på mig?
For at gøre det hele værre begynder regnen i det samme at sjaske ned over
mig. Jeg hører deres fælles paraply blive slået op et stykke bag mig.
Pierre og jeg vandrer bare derudad.
Jeg banker på hos Martin tre timer senere. Det regner stadig, men dog noget
mere roligt. Jeg fryser. Og hvad værre er. Pierre fryser. Han piber. Der sætter
jeg grænsen.
Jeg forbereder mig på at krybe, hvis det er Melinda, der åbner.
Det er det til alt held ikke.
”Jeg kan ikke komme ind derhjemme. Må jeg godt komme ind?” Jeg
snakker så pænt, jeg overhovedet kan.
”Ja, selvfølgelig.” Han træder til siden, og Pierre og jeg går ind.
”Må Pierre låne et håndklæde?” Jeg får hurtigt et håndklæde og er i gang
med at gnubbe, tørre og varme Pierre. En grand danois er en stor men splejset
hund. Han skal nødig blive syg. ”Tak.” Jeg smiler til Martin. Han rækker
mig endnu et håndklæde, og jeg begynder at tørre mit hår.
Vi sidder i stuen og drikker kaffe. Jeg har svøbt mig i et tæppe og hængt
det meste af mit tøj på en radiator. Til mit store held er Melinda ude med et
par veninder.
”Har du glemt nøglen?” spørger Martin mig.
Jeg vidste jo, det måtte komme. Skal jeg fortælle sandheden? Det er trods
alt Martin.
”Ken synes, Pierre lugter, når han er våd, og vil ikke have ham ind. Jeg
sagde, jeg ikke går ind uden Pierre. Og så blev døren låst.”
”Hvad med din mor?”
”Tror du virkelig, min mor vil gå imod sit livs store kærlighed?” Ironien
i min stemme er giftig. Jeg ser det tydeligt. Hvordan Martin får samlet brikkerne,
han har fået udleveret i løbet af vores samtaler.
Min mor er en storrygende arbejdsløs dame, hvis omdrejningspunkt i
livet er en mand ved navn Ken. Manden, hun fandt, da min far skred. Mit
hjemmeliv stinker. Tillykke med opdagelsen og professordiplomet.
89