Ret & Slet - Brønderslev Forfatterskole

stikkrus.
Pink, er det vel. Men han foretrækker at kalde det lyserødt.
Janus nipper til teen. Han vil helst ikke brænde sig. Selvom han fryser.
Han stiller koppen fra sig. Den er ret varm, nemlig. Sådan et lyserødt plastikkrus
fra Føtex – det er ikke velegnet til te. Så han brænder de små, spinkle
rygerfingre. Janus hader sine fingre.
De ligner blege edderkopper.
Det sner udenfor, og Janus sidder i sit køkken med de skidengule klinker og
gamle gardiner.
Og han bliver siddende. Uden at mæle et ord. Hverken til sig selv, eller
stilheden.
Så knugende en stilhed.
Han glor stadig på hænderne. Som om de er fremmede. Han bøjer fingrene.
Så glor han lidt ud ad vinduet. Det sner stadig. Store, fede fnug, og han
kigger op, forsøger at få øje på den endeløse himmel. Han har hørt, at den
stadig skulle være deroppe et sted.
Han kan ikke se den. Så han glor på teen i stedet. Den er blevet kold, vil
han gætte på. Han har efterhånden siddet på køkkenbordet og kukkeluret i et
pænt stykke tid.
Måske man burde bryde cirklen, tænker han. Og så lader han sig glide ned
fra køkkenbordet. Står og svinger lidt med armene. Hælder teen ud, vasker
kruset af. Edderkoppefingrene knuger om opvaskebørsten. Edder koppe -
fingrene fremstår ekstra benede. Opvaskebørsten er fra Ikea, og af plastisk.
Janus lukker for vandet.
Og Janus lader, som om han ikke er ulykkelig, mens han stiller kruset på
plads.
46