Ret & Slet - Brønderslev Forfatterskole

Tekststykker
Af Julie Pallesen
Tekststykke 1
De er indviklede. Hvis nogen kan være indviklede så er det de to. Hvis man
fortæller historier som kludrer sammen og slår knuder og går i munden på
hinanden, så er det deres.
Hun kan nå ham. Hun løber lige så hurtigt, som han gør. Hendes ben er næsten
lige så lange som hans. Rækker ud efter hans trøje. Hun river fat. Den går
i stykker. Løbende. Endnu hurtigere. River fat igen. Med begge hænder og
holder fast.
De havde siddet i græsset. De havde sagt ord til hinanden, indtil ord ikke
duede længere. På samme tid havde de besluttet sig for at løbe. En form for
flugt. En form for fornuft. En form for at flygte mod det samme.
Han havde rejst sig. Hun havde rejst sig. Han var begyndt at løbe. Hun var
begyndt at løbe.
Nu løber de sammen.
Hurtigere og hurtigere. Grimmere. Hvæsen fra vejrtrækninger, anstrengelse
og rynker i panden.
Kroppene arbejder.
Han kan ikke blive ved. Hun har gjort ham så tung. Så slap. Han falder ikke,
men lader sig falde.
På jorden. Hun bliver ved med at rive. Neglene ind i hans bryst og ryg. De
larmer, men kun fordi udenfor er stille, kun fordi de vil hinanden ondt. Lyde
fra struben, fra neglene, fra hud, fra tumlende ben og hendes riven og hiven.
Hun river alt af ham. Alting fra hans knogler.
Så kan hun ikke mere. Men han kan heller ikke. Kun samle hende op. Han
107