Ret & Slet - Brønderslev Forfatterskole

Andrí sætter sig på sengen, og straks sender hans nærvær en bølge igennem
mig. Jeg når ikke at blinke med øjnene, før mit syn bliver sløret.
Pokkers!
Han lægger trøstende armen omkring mig. Hvorfor skal kærlighed være
så helvedes svær?!
Vi lægger os til at sove, og jeg putter mig ind til ham. Det er dejligt at have
ham så tæt. Han fortæller mig om sin hverdag, og tøvende fortæller jeg om
min. Jeg kan mærke, hvor meget jeg har ændret mig. Det er virkelig vildt!
Jeg forstår ikke, hvorfor jeg har tilladt det!
“You just have to think of it as an experience how to say it. It will always
remain some memories but with time you will forget things. You will let go.
With time you won’t even notice the change but for now just be sad,” siger
han, og hans brystkasse brummer.
Han holder om mig og falder til sidst i søvn med sin krop tæt ind til min.
Det er uvant med en andens krop, men det er ikke ubehageligt. Måske vil det
fjerne noget af min egen smerte?
Da jeg vågner, er Andrí gået, men han har efterladt en seddel på engelsk
og en nøgle til at låse med. Som afslutning på hans besked har han skrevet
”Mi amora”, og det rør mig. Han er virkelig betænksom sammenlignet med
en vis anden person! Jeg ryster tankerne af mig, inden de når at fortære mit
sind. Det virker uoverskueligt lige nu!
Efter at have børstet tænder og klædt mig på, slynger jeg min taske over
skulderen og låser efter mig.
Der er ingen vind i de små snoede gader. Jeg trasker af sted i et nogenlunde
tempo, mens jeg suger til mig af indtryk. Den lille by er allerede vågnet.
Et sted står en gammel dame og fejer sit dørtrin. Et andet sted sniger en
kat sig om et gadehjørne, mens en flok mænd i pressede jakkesæt, og moderigtige
solbriller går forbi. En scooterlastbil kommer tøffende med kurve
bugnende af friske grøntsager og frugt. I en kurv med beskyttende hø står
flasker med olivenolie. Jeg kan ikke lade være med at tænke på skyggefulde
olivenlunde, og lange rækker af vindrueklasser. Solskinspletter farver mit
sind. Mit land.
Jeg tror på, at alle har et land, som er noget specielt for dem. Selvom de
er født i et andet land, vil man altid kunne mærke, når man har fundet sit
land.
Min fætter har lige været i Australien, og det slog fuldstændig benene væk
under ham. Hans blik bliver drømmende og hans stemme helt blød, som om
han taler om en elsker, når han snakker om Australien. Jeg trækker på smi-
61