Ret & Slet - Brønderslev Forfatterskole

de, det vil I meget hurtigt komme til at forstå.”
Ypperstepræstinden nikkede som tegn på, at hun havde talt færdigt og forlod
spisesalen.
Da Noé kom tilbage til sit værelse, stod døren på klem. Dagen forinden
havde hun været for træt til at vente på sin værelsesfælle, og da hun vågnede
om morgenen havde sengen været tom. Hun trak vejret dybt, inden hun
trådte ind for at møde den pige, hun skulle bo sammen med de næste år.
Ved sengen overfor hendes egen stod en mørkhudet pige, der så ud til at
være en smule ældre end Noé selv. Hun havde sorte øjne og mahognifarvet
hår, der lagde sig i bløde krøller omkring hendes ansigt. Der var et stædigt
drag om hendes mund, og hendes blik vandrede hen over Noé og gav hende
følelsen af at blive vurderet.
Noé smilede venligt og løftede hånden i den traditionelle hilsen med to
fingre strakt.
”Noé,” præsenterede hun sig selv. Pigen gengældte ikke hendes smil.
Først stirrede hun bare på hende uden at sige et ord. Så nikkede hun langsomt.
”Chryseis.”
Noé brugte det meste af sin frie tid på at søge oplysninger om sine forældre.
Hvis det passede, at hendes mor var tilknyttet templet – hvem var så hendes
far? Præstinderne havde ingen kontakt til det modsatte køn, medmindre det
skete i skjul. Et barn ville være en skandale. Var det derfor, hun var blevet
afleveret? Var der i så fald nogen, der kendte til sandheden? Hun kunne ikke
spørge sig direkte for, og templets optegnelser var for ganske nylig blevet
flyttet til en afdeling på biblioteket.
Resten af pigernes tid gik med undervisning, og særligt timerne i dans og
sang tiltalte Noé. Hun svansede netop igennem gangene efter en særligt krævende
formiddag, da hun pludselig og uventet fik øje på et velkendt ansigt.
”Miutaeht!” Hun hev fat i veninden og trak hende lidt til side.
Overraskelse og dernæst glæde bredte sig over Miutaehts ansigt.
”Noé! Jeg har savnet dig. Hvordan har du det? Jeg har ikke meget tid, jeg
har lige afleveret nogle skriftruller til jeres undervisning …”
”Du er nødt til at gøre mig en tjeneste,” hviskede Noé. ”Kan du skaffe mig
nogle ting fra biblioteket?”
Miutaeht så tvivlrådigt på hende.
”Jeg er ikke sikker på, om … hvad skal du da bruge?”
82