Ret & Slet - Brønderslev Forfatterskole

Faldet
Af Zakiya Ajmi
Nu falder jeg. Hun står deroppe og betragter mig. Bliver mindre og mindre,
indtil hun til sidst ikke er andet end en smuk prik på min nethinde.
Jeg bliver liggende sådan med kinden mod et hårdt, koldt underlag, kalder
på min elskede. Til sidst er der en, der åbner sin dør. Han har badesandaler
på og joggingbukser, mere af ham kan jeg ikke se. Han står helt stille,
som et møbel foran mit hoved. Måske kigger han slet ikke på mig, men på
noget bag mig.
Så vender han sig, slæber sine badesandaler langs stengulvet. Han banker
på hos sin nabo.
“Hallo,” kalder han, men der er ikke nogen, der svarer. Han prøver også
hos den anden nabo, og den tredje og den første igen.
Endelig går en dør langsomt op. Knirker modvilligt. “Ja?”
“Det er overboen, han ligger ude i opgangen og græder. Vi bliver nok nødt
til at hjælpe ham op i hans lejlighed.”
Døren glider halvt i igen. Der bliver fnyst. “Han sidder altid ude i opgangen
og drikker. Og han larmer!”
“Men han græder.”
Manden bag døren træder ud på opgangen. Han har bare tæer, og han vrider
dem af kulde. Måske er hele hans lejlighed beklædt med langhårede tæpper,
og derfor kan han gå barfodet uden at fryse. Tænk hvis man spildte noget
på sådan et langhåret væg til væg-tæppe. Det må godt nok være vanskeligt
at rengøre.
To par fødder stiller sig foran mig.
“Se, han bløder også,” siger den barfodede.
“Hvis du løfter hans ben, holder jeg hans arme.”
Det var mange år siden, at hun en nat dukkede op for første gang. Han arbejdede
på SIT STORE GENNEMBRUD.
“Ja, du kan gå og hygge dig i gymnasiet, Anders,” plejede hans forældre
at sige. “Men snart er det alvor!”
38