Ret & Slet - Brønderslev Forfatterskole

frem. Et langt øjeblik herskede spændt tavshed.
”Biblioteket,” sagde kvinden så, og en trækning, som Noé ikke kunne
tyde, gled hen over Sias ansigt. Hun drejede omkring og forlod rummet.
Døren gled i med et sagte klik.
”Tajet –” en kraftigt bygget pige trådte frem, ”byvagten.”
Et sejrssikkert smil krusede pigens læber, og hun forlod værelset.
”Aërope!” Pigen så sig usikkert over skulderen, så trådte hun frem. Denne
gang syntes tavsheden at vare længere end hos de andre, men endelig –
”væverierne.”
Noé skævede til Aëropes lange, smidige fingre, da også hun gled ud ad
døren. Indtil nu havde alle valg været indlysende.
Kvinden trak vejret ind gennem tænderne. ”Noé!”
Blandede følelser rev i hende indefra, og hun følte en voldsom trang til at
løbe væk. Hun lod sig ikke mærke med noget af det, men trådte frem og nejede
yndefuldt. Kvinden smilede til hende, og en smule varme syntes at have
sneget sig ind i hendes stemme, da hun sagde:
”Templet. Gudindens tempel.”
Hele dagens samlede anspændthed faldt med ét fra hende, og hun smilede
taknemmeligt. Så nejede hun igen, så det lange, lyse hår skjulte hendes
ansigt, og trådte tilbage. Hun greb om dørhåndtaget, men gik ikke ud. I stedet
ventede hun på, at den sidste opgave ville blive afsløret.
”Miutaeht!” Veninden trådte frem og snublede næsten på grund af sin nervøsitet.
Noé sendte en hurtig bøn af sted til alle de guder, hun kunne komme
i tanke om.
”Biblioteket.”
Det gav et stik i Noé, da hun fik bekræftet, at deres veje skulle skilles.
Men egentlig kom det ikke som nogen overraskelse; Miutaeht holdt meget af
bøger, og hun var den mest talentfulde skriver af dem alle. Modsat den småtbegavede
Sia kunne hun blive til andet og mere end stikirendpige. Desuden
kunne det senere vise sig nyttigt, at hendes veninde nu havde adgang til utallige
bøger og skriftruller.
Noé blev modtaget foran templet af en ældre novice. Hun havde stuvet sine
ejendele sammen i en taske, som hun bar på ryggen. Det var ikke blevet til
meget, for templet udstyrede hende med den klædning, hun skulle have på
som præstindenovice, og hun ejede selv kun ganske få personlige ting; deriblandt
den tempelmedaljon, hun havde haft om halsen, da hun blev afleveret
til Pigernes Hus som spæd.
80