Ret & Slet - Brønderslev Forfatterskole

Buksedragten
Af Simone Didrichsen Knudsen
Det var det smukkeste, hun havde set. Det mest overvældende, æstetiske,
pragtfulde og enestående hun nogensinde havde set. Følelsen ulmede et sted
helt oppe øverst i halsen på hende, følelsen af at stå over for et flammehav
af overdådig lykke, der bare ventede på, at hun skulle række ud efter det og
vælte sig i det resten af sine dage. Meningen med alting havde kanaliseret
sig foran hende, og hun skulle bare igennem en barriere af glas og butiksdøre
for at opnå den.
De ville kalde hende elegant. Banebrydende og modig, endda. Når hun
valsede forbi, ville de forbløffes over hendes ynde, hun ville være unik og
strålende. Pigen i den blå buksedragt.
Følelsen af sitrende skrøbelig silke mellem fingrene sendte sylespidse
rækker af gåsehud ud over hendes krop. Duften af den var ved at sætte sig
fast i hendes hals, som duften af en hjemvendt elsker efter lang tids fravær.
Det blå materiale var alverdens oceaner, hvor glitrende fisk legede og eventyrlige
koraller i alle farver hørte til. Den boblende musik fra muslingeskaller
og leende hvaler fyldte det lille prøverum. Den glasklare duft spredte sig
til hendes øjne, der blev blanke. Hun var fyldt. Hun var lykkelig. Den kostede
8.999 kroner.
Brostenene sejlede under hende, da hun forlod den oplyste butik. Bitre
tungmetaller i hendes lemmer gjorde hendes gang besværet, hendes fødder
tunge og hendes skuldre akavede. Maya var tung som et vådt håndklæde på
en tyk og trykkende dag sidst i august. Lygtepælelyset flimrede mod den fugtigtgrå
himmel over hende, da hun gik hjem.
Selvom hun havde trukket vejret dybt, før hun var gået ind, var det stadig,
som om hun bevægede sig i et langsommere tempo end verden omkring
hende. Casper spiste rosiner i sofaen.
”Far har ringet,” sagde han uden at skrue ned for Ninja Turtles. Maya
skubbede sine sko af og satte hans tomme mælkeglas ud i opvaskemaskinen.
Hendes mor råbte fra kontoret: ”Der står the i køkkenet, hvis du er kold!”
13