Ret & Slet - Brønderslev Forfatterskole

Præstinde
Af Nora Louise Mrohs Helbo
Den lille procession af unge mennesker gik i stå foran døren til Ud -
vælgelsens Kammer. Nervøsiteten kunne tydeligt mærkes, og de trippede og
smilede usikkert til hinanden. Pigen bag Noé sneg sig til at lægge sin hånd i
hendes, og hun klemte den taknemmeligt. Venindens håndflader var fugtige,
og Noé skævede hurtigt til hende over skulderen.
Miutaeht var mere end et hoved mindre end hun selv, og det sorte, halvlange
hår var som altid pjusket og strittede i alle retninger. Hendes gyldne
øjne flakkede. Noé følte et stik af medlidenhed og prøvede at smile opmuntrende,
men det forstærkede bare hendes egen frygt, så hun lod være.
Døren foran dem svingede op. En ung kvinde med strenge øjne mønstrede
dem. Så vinkede hun dem indenfor.
”Ind med jer, ind med jer. Stå ikke bare dér og se skrækslagne ud. Op med
hovederne, skuldrene ned, brystet frem. Træk vejret, pigebørn! Vi skulle
nødig have, at én af jer besvimer i dag!”
De fem piger snublede ind og fik stillet sig på en række i det lille kammer.
De forskellige ansvarshavende var allerede mødt frem og betragtede
dem kritisk, men med mildhed i blikket. De vidste udmærket, hvordan de
unge piger havde det.
”Nå, vi kan jo lige så godt få det overstået. Naturligvis er I alle klar over,
hvad der skal ske. I dag er Udvælgelsens Dag, som vi har arbejdet frem
imod, siden I blev bragt her til Pigernes Hus. Hver af jer vil få tildelt en plads
i samfundet, som I skal varetage, indtil I en dag bliver afløst af andre.”
Kvinden med det strenge blik talte i et formelt og dvælende tonefald, der
viste, at hun havde liret den samme remse af mange gange tidligere. Noé
koncentrerede sig om at holde hovedet højt og ikke at blinke for ofte. Intet af
det, kvinden fortalte, var nyt for hende. Ligesom de andre piger kendte Noé
ikke sine forældre. I modsætning til de andre var hun imidlertid fast besluttet
på at finde ud af, hvem de var. Hun havde en idé om, hvor hun skulle
begynde at lede, og Udvælgelsen var det første skridt.
”Sia,” sagde kvinden, og pigen med det godmodige ansigt trådte et skridt
79