Ret & Slet - Brønderslev Forfatterskole

pigens – det var gammelt og lettere faldefærdigt. Det besad ikke den samme
herlighed. Jeg boede alene, derfor var der for mange værelser, til at jeg kunne
fylde dem alle med nyttige funktioner, flere stod tomme.
En af de mange dage, hvor mine tanker var gået til den lille, dejlige pige,
og jeg havde overvejet hvorledes, jeg nogensinde kunne gøre noget for
hende, der kunne udtrykke min tilbedelse af hende mest fyldestgørende,
havde jeg fået idéen: Jeg ville bygge hende et slot, for intet mindre var godt
nok til hende. Jeg indrettede det største værelse i overetagen med alt, hvad
en rigtig prinsesse nogensinde kunne ønske sig. Der var vægtæpper af satin
i rosa farver. Jeg malede et stort maleri med en enhjørning og regnbuer, der
prydede væggen ved en ægte, victoriansk himmelseng. Der var et sengebord
i samme stil – og to fine stole og et lille tebord. Møblerne havde overdådige
udskæringer, der gjorde dem rigtig prægtige at se på. I det ene hjørne stod et
stort tøjskab. Der havde jeg samlet en række prinsessekjoler. Intet var for
meget. Næsten alt var for lidt.
Det ville være det helt rigtige for os.
Og dagen oprandt, dagen hvor prinsessen fyldte 9 år, og jeg endelig skulle
vise hende hendes slot. Jeg stoppede hende på vej hjem fra skole. Snakkede
lidt, hun huskede mig. Spurgte om hun ville se noget, der var som taget ud
af et eventyr. Jeg lovede, at vi ikke skulle ret langt væk.
”Jeg har bygget et slot,” fortalte jeg. Hun så på mig med interesse.
”Virkelig? Hvorfor? Hvor er det henne?” spurgte hun. Ivrigt.
”Altså… I virkeligheden er det ikke et helt slot. Men jeg har indrettet et
rum på mit loft, så det er som taget ud af det mest utrolige slot, man kan
tænke sig. Det har alt det bedste til en rigtig prinsesse. Sådan en som dig.”
”Må man have dyr der?”
”Man må have lige det, man ønsker sig!” sagde jeg og så et smil i hendes
øjne, som hun forestillede sig en verden, hvor man måtte have alle de dyr,
man ville.
”Sejt …”
”Ja,” sagde jeg og smilede stort. Jeg holdt en pause, før jeg gik videre.
”Hey! Nu det er dig, og du er sådan en sød pige – kunne du ikke tænke dig
at komme med mig hjem og se mit slot? Det er virkelig flot.”
Hun tøvede længe og kiggede sig omkring, mens hun overvejede mit forslag.
Så så jeg skyggen af et smil, og hun nikkede. Mit hjerte sprang først et
slag over, før det galopperede af sted med foruroligende fart.
29