Om handicaphjælperes arbejdsmiljø - FOA

104
Selv om vi fra januar 2007 kun har 98 kommuner, så varierer hjælpernes ansættelsesforhold
meget. Dels stiller brugerne deres personlige krav til hjælperne og dels har kommunerne
forskellig forvaltningspraksis i forhold til de paragraffer i Serviceloven der åbner for
brugerstyret hjælp. Endelig kan de enkelte brugere opnå forskellig bevilling ud fra, hvor
gode de er til at forhandle og stille krav, hvilket også kan resulterer i forskelle i lønvilkår
hos de enkelte brugere.
At arbejde hos nogle brugere, er dermed lønmæssigt bedre end hos andre. At arbejde i
nogle kommuner, kan give bedre vilkår end i andre. Mens hjælpere hos en bruger får akuttillæg
ved akut vagt, får hjælpere hos en anden bruger ulønnede bagvagter. Mens hjælpere
i en kommune får løn under sygdom, får hjælpere et andet sted deres sygedag som en
fridag.
Nogle hjælpere får ingen kontrakt eller ansættelsesbrev, og ved heller ikke at de har krav
på det. Selv om de eventuelt ved det, så ved de måske ikke hvordan de skal få brugeren til
at give dem et. Andre er hjælpere i kommuner, som tager ansvaret for lønadministration,
selv om brugerne stadig er hjælpernes arbejdsgivere. Når kommunen står for administrationen,
betyder det som regel mere lige vilkår for alle, og alle får kontrakter.
Manglen på en overenskomst for området, og de private ansættelser, gør det uigennemskueligt
hvad en hjælper kan forvente, og hvad hun/han kan stille krav om. Hjælperne
kender ikke nødvendigvis til andre vilkår end deres egne. Det er også svært at stille krav,
når brugeren kan pege på kommunen som ansvarlig, og kommunen kan pege på brugeren.
Jo bedre lønvilkår en bruger kan tilbyde sine hjælpere, jo større chance har hun/han for at
holde på dem. Men lønnen afgør ikke alene, om et hjælperjob er attraktivt. Hvorvidt man
kan sove om natten eller ej, er også af stor betydning. Hvis nattetimerne er til rådighedsbetaling
er jobbet også mindre attraktivt.
Med hensyn til lønnen, er der et oplagt interessefællesskab mellem hjælpere og bruger
overfor kommunen som bevilger pengene. Men det er brugeren, der har det afgørende
ord i forhold til at forhandle med kommunen. Forbedringer i hjælpernes lønvilkår står
og falder med brugerens engagement og evner. Hos Gudrun får hjælperne fast overtidsbetaling.
De er kun 4 hjælpere til at dække en døgnordning, og det betyder at de alle 4 hver
måned har en del af deres arbejdstimer som overarbejde. Gudruns bruger har forhandlet
sig til overtidsbetaling for sine hjælpere, som dermed har bedre lønforhold end hjælpere
hos kommunens andre brugere.