Om handicaphjælperes arbejdsmiljø - FOA

11 Skjult omsorgsansvar
Mange hjælpere har en pædagogisk rolle, når vi lytter til deres beskrivelse af arbejdet. Men
at ”være pædagogisk” er for handicaphjælpere et belastet begreb. Hjælperne opfatter det
på linje med at være formynderisk og manipulerende. De vil gerne drage omsorg for brugerens
livskvalitet, og de gør det på eget initiativ, men de vil ikke kaldes ”pædagogiske”.
Omsorg er hjælperens bonus til brugeren. Den kan ikke leveres efter ordre eller bestilling.
Brugeren kan godt have store kontaktbehov og behov for medmenneskelig omsorg, men
brugeren har ikke krav på hjælperens omsorg. Mange hjælpere finder det alligevel svært at
afgrænse sig fra kontaktbehov som virker umættelige. Fordi brugeren har ret til og krav på
praktisk hjælp, så kan praktiske hjælpebehov nogle gange blive et dække over brugerens
egentlige ønske, nemlig ønsket om omsorg/kontakt.
Når Bettinas bruger kalder om natten, så beder han om noget at drikke. Men ofte klager
han over ondt i hovedet eller i maven, og han kan godt lide, at hjælperen bliver siddende
ved siden af ham. Bettina har siddet ved siden af sengen i 3 stive timer om natten. Så sidder
brugeren og småsover, men når hun spørger om han vil lægges ned igen, eller om hun
kan gå ind og lægge sig, så kan han ikke rigtig svare, og så synes hun ikke, hun kan være
bekendt at gå.
HJÆLPERNE SIGER
Julia: Der har jeg oplevet, at blive kaldt på en del gange, hvor det handler om,
at min bruger har ondt et eller andet sted. Ondt i en fod eller et eller andet. Og
der var intet jeg kunne gøre, der kunne gøre en forskel. Jeg spurgte også ”Er
der noget jeg kan gøre, for at det bliver anderledes?”. ”Nej”. ”Hvorfor kalder
du så på mig?”. Det var sikkert medfølelse og omsorg af en eller anden art,
afledning måske, jeg ved det ikke. Det synes jeg bare ikke man er ansat til. De
er jo ikke børn, som man skal sidde og trøste.
Julia siger, at man ikke ansat til at trøste brugeren som om hun/han var et barn. Men de
fleste gør det alligevel. Selv om Bettinas bruger om natten træder ud af lederrollen, og ind
i en rolle der minder om et ensomt barn, så bliver hun ved med at forholde sig til ham som
sin chef. Hun venter på hans anvisning, før hun går igen. Men brugeren har givet slip på
ethvert lederansvar, han er opslugt af sine egne behov. I starten gjorde Julia som Bettina
overfor sin bruger. Men nu yder hun modspil, når han kalder af kontaktbehov. Derved
tvinger hun brugeren til at opføre sig som en voksen. Hun vil ikke længere stå op og trøste
ham om natten. Han må selv udholde sin smerte eller ensomhed.
85