Om handicaphjælperes arbejdsmiljø - FOA

22
kan tale om. For handicaphjælpere er det til og med chefen, som person, arbejdet handler
om. Derfor har de i endnu højere grad brug for at kunne tale om chefen og ikke kun med
hende/ham. Alle arbejdsspørgsmål berører brugeren som person, og derfor er det meget
personfølsomt at tale om arbejdet. Det kan både være umuligt, og ufølsomt, at tale frit om
brugeren når hun/han er til stede.
Bofællesskaber, institutioner og lignende, har et fagligt personalekollektiv. De fleste handicaphjælpere
med institutionserfaringer, har oplevet personalekollektivet som alt for dominerende.
Nogle brugeres frygt for kollegakontakt, kan bunde i erfaringer med at blive
overstyret af personalet. Alligevel er muligheden for et fagligt fællesskab vigtigt for hjælperne,
så dilemmaerne i arbejdet ikke bliver så personlige. Når brugeren kan bede om
hjælp til hvad som helst, også sex, er det nødvendigt at kunne sætte fælles grænser. Et
fælles konsekvent nej til urimelige ønsker, støtter den enkelte hjælper – og også brugeren,
som på den måde får faglig feedback på sin arbejdslederrolle. Den mulighed for fagligt
fællesskab eksisterer på institutioner, mens den er fjernet i de private hjælperordninger.
At kræve at kolleger afstår fra at tale med hinanden, er et udslag af offermagt – det er at
kræve et særligt hensyn. At undlade at tale med sine kolleger, af hensyn til sin chefs følelser,
er også et udslag af offermagt – det er at tage et særligt hensyn.
Der er psykosociale omkostninger ved at arbejde isoleret, særlig hvis forholdene er vanskelige.
Samfundet kan drage omsorg for hjælperne ved at bevilge overlap. Brugeren kan
drage omsorg for hjælperne ved at afholde personalemøder. Og hjælperne kan drage omsorg
for sig selv og hinanden ved at ringe eller skrive sammen, og ved at mødes.
Der er god grund til at vende problemerne, og mulige forbedringer, med sine kolleger,
under vanskelige arbejdsforhold, og før man bliver syg af belastningerne. Man kan aftale
en kollektiv tavshedspligt med hinanden. Det kan hver enkelt hjælper også gøre med sit
personlige netværk og sin fagforening (FOA), når hun/han har brug for at tale om sit arbejde
med nogle hun/han har tillid til. Hjælperundersøgelsen har vist, at mange hjælpere
tror det er strafbart at fortælle om deres arbejdsforhold til andre. Men det er faktisk ikke
tilfældet. Vi har undersøgt reglerne om tavshedspligt for hjælpere, og oplyser derfor om
begrænsningerne i tavshedspligten.