Om handicaphjælperes arbejdsmiljø - FOA

90
Selv om Annette er uenig i, at hun skal vaske tøj for den voksne søn, så gør hun det alligevel.
I praksis bliver hun en medsvigter i opdragelsen – hun ser det, hun bryder sig ikke
om det, men hun arbejder på ”brugerens præmisser” uden protester. Når omsorgssvigtene
bliver værre, må de fleste hjælpere enten protestere eller holde op. Karoline har protesteret,
mod den måde børnene leger med deres kæledyr. Selv om børnene stadig får lov at lege
med dyrene som de vil, så har hun i det mindste taget klar afstand fra det og taget kæledyrenes
parti. Bare det at protestere, hjalp hende.
Når hjælperen giver udtryk for sine værdier, bliver der bedre balance i forholdet til brugeren.
Hjælperen bliver et selvstændigt subjekt, ikke bare en genstand. Peter understreger, at
det vigtigt at holde fast i sine værdier, selv om brugeren har mange hjælpere. For brugeren
er det et livsvilkår at møde 5-8 personers værdier i sin hverdag. Det er ikke noget som
hjælperne skal skjule, for at skåne brugeren. Tværtimod så er det en kvalitet der går tabt,
hvis hjælperne kun indordner sig på arbejdet.
Diskussionen om ”brugerens præmisser” versus hjælperens omsorgsansvarsfølelse er en diskussion
om, hvorvidt hjælperen er et subjekt med egne værdier i arbejdet, eller om hjælperen
arbejder som et redskab for brugerens personlige værdier. Flere hjælpere beskriver, at de
stiller sig selv udenfor døren når de går på vagt. Nogle siger at de lægger hovedet på trappen.
Jette gør ”brugerens præmisser” til sine når hun træder ind ad døren, så den egentlige Jette er
ikke med på arbejde. På den måde er der mange hjælpere der nærmest overtager brugerens
værdier og levemåde i arbejdstiden. Som Johanne siger: ”Det tager lang tid at finde sin identitet
igen når man går ud af en vagt. Man har gjort alt på hendes måde.”
Hvis hjælperen ikke har sig selv med på arbejde, så er omsorgsansvarsfølelsen heller ikke
med. Uden den kan hjælperen ikke se brugeren som et medmenneske. Når hjælperarbejdet
bliver til brugerstyret service, og hjælperen skal holde sine egne værdier udenfor, så er
det en umenneskeliggørelse af arbejdet og af hjælperne. Hjælperne har brug for at følge
deres omsorgsansvarsfølelse i forhold til sig selv, i forhold til brugeren og i forhold til andre
– det er den der gør dem til medmennesker.
VÆRD AT OVERVEJE
Er en hjælper nødt til at være et redskab for brugerens vilje og værdier?
Er en bruger nødt til at acceptere at hjælperne har anderledes værdier, som
kommer til udtryk i arbejdet og i samspillet?