Om handicaphjælperes arbejdsmiljø - FOA

92
Hjælperne savner en anden instans end brugeren, som de kan henvende sig til med alle
slags problemer. Men det er meget svært af få de kommunale myndigheder på banen.
Som regel kommer kommunens sagsbehandler på et tilsynsbesøg om året og snakker med
brugeren – ikke med hjælperne.
Hvis der foregår ulovligheder, og den kommunale myndighed bliver bevidst om det, så må
myndighederne revurdere om brugeren opfylder kravene til at have brugerstyret hjælp.
Enten kan kommunen selv yde hjælp via den kommunale hjemmepleje, eller købe et privat
servicefirma til at yde hjælp. Det sker dog meget sjældent, at en ordning bliver nedlagt
mod brugerens vilje. Dels skal forholdene hos brugeren være ekstreme og dels skal kommunen
være overbevist om det ikke kan ændres. Der er imidlertid rigtig mange situationer
udover de ekstreme, hvor hjælperne savner en overordnet instans.
HJÆLPERNE SIGER
Pia: Du har ikke noget sted du kan henvende dig, hvis der er nogle ting der
går galt. Sådan en bruger som har rengøringsvanvid, der har du ingen steder
du kan henvende dig, hvor du kan sige ”det her det er ikke okay”. Hun fyrer
bare, og så ansætter hun bare en ny hjælper, hvis ikke de vil makke ret. Og i
de modsatte situationer, så har brugeren heller ingen steder at henvende sig.
Fordi hvis hun henvender sig til kommunen og siger at der er 2 hjælpere der
har overtaget hendes styring, så sker der bare det at de siger, at ”du er uegnet,
du ryger over på et plejehjem”. Og det er jo smadder synd.
Hverken brugeren eller hjælperen har nogen officiel støttespiller eller ledelse at henvende
sig til, når der er konflikter i arbejdsforholdet eller problemer med det ene eller det andet.
Det er derfor fyring og opsigelser er den almindeligste løsning på konflikter. Bent siger, at
brugerstyringen er rent anarki, og Pia siger det for nemt bliver groteske arbejdsforhold.
De efterlyser både generelle regler for arbejdet og et generelt tilsyn med arbejdspladsen.
Hjælperne ønsker en tredjepart som kan gå ind og regulere arbejdsforholdene, og som kan
støtte både hjælpere og brugere.
En del problemer i hjælperarbejdet bliver vanskeligere af, at forholdet mellem hjælper og
bruger er så personligt. Når man på overfladen er venner, så er det sværere at forholde
sig rent sagligt til problemer eller uenigheder på arbejdspladsen. Når der ikke er nogen
mulighed for afstand mellem parterne, fordi arbejdsforholdet er så nært, så er det sårbart
overfor konflikter. Der bliver lagt meget stor vægt på det personlige ved hjælperarbejdet,
når handicaporganisationerne fremstiller det. Hjælperne bliver ofte ansat på deres per-