Om handicaphjælperes arbejdsmiljø - FOA

1.1. Handicaphjælperarbejdets historie.
Brugerstyret hjælp er i dag den mest almindelige form for offentlig hjælp til personer
med svært nedsat fysisk funktionsevne (handicappede). Også flere og flere personer med
nedsat mental eller psykisk funktionsevne får bevilget brugerstyret hjælp. Det betyder at
flere og flere personer ansættes som handicaphjælpere under brugerens ledelse. Af dem
er der mange der har brugeren både som arbejdsgiver og som daglig arbejdsleder. Andre
har et privat servicefirma eller kommunen som arbejdsgiver, men alligevel brugeren som
arbejdsleder. Brugeren er hjælpernes chef, hvad enten hun/han både er arbejdsgiver og
arbejdsleder, eller kun arbejdsleder.
Brugerstyret handicapomsorg startede i 1970’erne. Det var et ”ungdomsoprør” blandt de
fysisk handicappede der startede det. De unge med handicap ville ikke længere bo på institution
og de ville heller ikke have kommunal hjemmehjælp. I stedet for ville de bo for
sig selv, have personlige hjælpere og styre deres eget liv og deres egne hjælpere. Sådan er
det blevet. Brugerstyret hjælp har fået stor politisk opbakning. De fleste handicaphjælpere
er privatansatte, i stedet for ansat af det offentlige, selv om det offentlige betaler. Handicaphjælpere
har derfor ingen kollektiv overenskomst og er i mindre grad beskyttet af
Arbejdsmiljøloven end de offentligt ansatte omsorgsarbejdere.
1.2. Omsorgsarbejdets nye karakter.
”En hjælper skal være brugerens arme og ben”, lød en udbredt definition af arbejdet som
personlig hjælper. Definitionen udsprang fra den handicappolitiske bevægelse som rejste
sig i USA og Europa i 1960-70’erne. Unge fysisk handicappede protesterede mod de
sundhedsfaglige professioners magt, til at definere hvilken hjælp, de havde brug for. Den
nye måde, at definere forholdet mellem den handicappede og de sundhedsprofessionelle
på, vendte magten på hovedet. I stedet for at være klienter der modtog hjælp, defineret af
professionelle, ville de unge handicappede være brugere der styrede hjælpen. Som kompensation
for deres manglede evne til at styre deres egne lemmer, ønskede de handicappede
ret til at styre deres hjælperens arme og ben. Synspunktet fik politisk gennemslag
som ideologi og praksis.
At lade sin krop og sin person, styre af en anden, med det formål at yde personlige tjenester/hjælp/omsorg,
giver nogle meget specielle arbejdsvilkår. Det er en usund arbejdsforskrift,
hvis man tager den bogstaveligt, fordi den gør et menneske (hjælperen) til genstand
for et andet menneskes personlige vilje (brugerens); den ene (brugeren) får personlig magt
over den anden (hjælperen). Hjælperne bliver umyndiggjorte af at arbejde som brugerens
arme og ben.
1 Indledning
9