Om handicaphjælperes arbejdsmiljø - FOA

56
hjælperen. Hvis brugeren vil ryge om natten skal hjælperen op og sørge for det. Søren
der skulle sove i stuen, luftede ud før han gik i seng. Men når brugeren ville have hjælp til
en smøg klokken 3 om natten, så skulle døren til soveværelset åbnes igen, og han kunne
begynde forfra med udluftningen bagefter. Mettes bruger skulle have hostehjælp. Jo mere
han røg, jo mere hostehjælp skulle han have, og det var meget anstrengende for hjælperne.
De skulle både tænde hans cigaretter og trykke ham på brystet undervejs og bagefter.
Hjælperne ved på forhånd, om brugeren ryger når de siger ja til et job. Men ikke alle
hjælpere er passive rygere af den grund. Mette fortalte at hun til sidst begyndte at forlade
brugeren, mens han røg, og luftede ud bagefter, før hun selv opholdt sig i rummet igen.
Da havde hun været et par år hos sin storrygende bruger. Mens han røg, måtte han altså
undvære hendes tilstedeværelse og hjælp. (Hun blev da også sagt op).
At have lugten, af andres privatliv, til at hænge ved når man går hjem, kan ingen af hjælperne
lide, det er for nært. Det gælder hvad enten det er røglugt, kattetis eller andre lugte.
Lise vil ikke være i hjælperværelset, fordi hendes tøj og sengetøj kommer til at lugte jordslået.
Mange andre arbejdspladser har også lugte som kan hænge ved når man går hjem:
hospitaler, bagerier osv., men de er mindre private.