Om handicaphjælperes arbejdsmiljø - FOA

More documents

Recommendations

Info

18 når man er alene. Og på holdet har de fået ændret flere ting i arbejdet som var generende. F.eks. fik de afskaffet bagvagter (se senere). Deres kollegasnak har også betydet, at brugeren fik feedback på, at han gik for sent i seng. Når han først gik i seng kl. 4 om morgenen blev døgnvagterne for hårde for hjælperne, det var derfor brugeren ikke kunne holde på dem. Han var faktisk glad, for at få det at vide. Der er en hel del brugere, som ikke vil have, at hjælperne snakker sammen. Nogle bryder sig ikke om at hjælperne overlapper, og så bliver det svært at gøre det. Andre brugere holder aldrig personalemøder, ikke en gang om vagtplanen. Hvis brugeren vil undgå at hjælperne danner et kollegialt fællesskab, kan hun/han forhindre både frivilligt overlap og betalte personalemøder. Så må hjælperne finde andre måder at skabe kontakt på. Når kollegerne taler sammen, er brugeren ikke nødvendigvis i centrum. Selv om brugeren måske er med i samtalen, føler nogle brugere sig truede hvis hjælperne bliver kollegiale. Brugeren kan komme i mindretal, hvis hjælperne taler om at ændre på ting i arbejdet. At beholde styringen er en væsentlig årsag for en bruger, til at ønske hjælperne adskilt. Det er en velkendt gammel arbejdsgiverstrategi til at beholde kontrollen. Selv om vagtplanen måske ligger fast og ikke kræver vagtplanmøder, så ønsker mange hjælpere alligevel at mødes. På Lises hold, er brugeren nu gået med til, at indkalde til personalemøde hver anden måned. På Alex’ hold har de fået et årligt personalemøde, fordi vagtplanen bliver fastlagt via email. I mange af de kommunale bevillinger på hjælperordninger er der afsat midler til aflønnede personalemøder, men brugeren bestemmer om VÆRD AT OVERVEJE Betyder ”hjælp på brugerens præmisser” at hjælpere skal undvære et kollegafællesskab? Er det rimeligt at afskære hjælperne fra at mødes og tale sammen, fordi brugeren vil beholde kontrollen? Vil din bruger gå med til at indkalde til personalemøder jævnligt, hvis I foreslår det fra hjælpernes side? Skal det være en samlet henvendelse, eller er der en hjælper der nyder særlig tillid, der skal bringe det på bane?
2 Kontakt med kolleger – en mangelvare de afholdes. Det er dog ikke kun hjælperne der har glæde af at mødes, også brugerne kan have gavn af, at ting og sager bliver drøftet i fællesskab. Det er svært at få et ordentligt kollegafællesskab uden at mødes. Men når det ikke sker, så er der andre udveje. Nogle hjælpere ringer til hinanden privat i fritiden, særlig når der er problemer på arbejdet. Andre hjælpere skriver til hinanden i en kommunikationsbog, med eller uden brugerens vidende. Det er ofte under de værste arbejdsforhold, at behovet for kollegafællesskab er størst. Når der er vanskeligheder og konflikter i arbejdet for brugeren, har hjælperne brug for at kommunikere udenfor chefens rækkevidde. Det er de nødt til at gøre privat, fordi det ikke er lagt ind i arbejdstiden. HJÆLPERNE SIGER Karoline: Altså på mit gamle arbejde, der havde vi et meget bedre kollegialt fællesskab, men det var fordi, vi havde sådan nogle dårlige arbejdsbetingelser. Det var sådan en dårlig måde, at have det godt kollegialt. Men der ringede vi sammen næsten dagligt. Og så havde vi en bog vi skrev i, som lå inde på hjælperværelset, og som min bruger faktisk ikke vidste noget om. Fordi det kunne hun ikke ha’. Der skrev man simpelthen gode råd og sådan nogle ting. Så det kommer meget an på hvordan arbejdsbetingelserne er, i forhold til hvordan fællesskabet bliver. Nogle hjælpere føler sig illoyale hvis de skriver i en bog som brugeren ikke kender til. Det er normal praksis, at skrive journal på boformer og bofællesskaber, men det er ikke formaliseret praksis ved brugerstyret hjælp. For hjælperne er en bog en måde de kan afhjælpe VÆRD AT OVERVEJE Har du/I behov for skriftlig kommunikation? Finder du/I det respektløst at kommunikere skriftligt om brugeren? Er der situationer hvor selvrespekt og respekt for dine kolleger, bør tilsidesætte din loyalitet med ”brugerens præmisser”? Kan I som kolleger stole på hinandens loyalitet, hvis I skriver til hinanden? 19
Page 1 and 2: Eva Munk-Madsen handicap- hjælpere
Page 3: Eva Munk-Madsen Om handicaphjælper
Page 6 and 7: 6 HJÆLPERNE SIGER OPLYSNINGSBOKS V
Page 8 and 9: 8 Indledning
Page 10 and 11: 10 I de brugerstyrede ordninger har
Page 12 and 13: 12 At hjælperne nu er servicearbej
Page 14 and 15: 14 princippet om ”brugerens præm
Page 16 and 17: 16 Kontakt med kolleger - en mangel
Page 20 and 21: 20 manglen på kollegakontakt. Det
Page 22 and 23: 22 kan tale om. For handicaphjælpe
Page 24 and 25: 24 Tavshedspligt i henhold til ans
Page 26 and 27: 26 Fordele og ulemper ved fleksibel
Page 28 and 29: 28 Men det belaster hjælperne mege
Page 30 and 31: 30 Når brugeren har vikaraftaler,
Page 32 and 33: 32 ønsker flere vagter end der er
Page 34 and 35: 34 Lange vagter og natarbejde ”..
Page 36 and 37: 36 uappetitlige. Der er ingen faste
Page 38 and 39: 38 peren skal ligge ved siden af br
Page 40 and 41: 40 Pauser? ”... jeg sidder hele t
Page 42 and 43: 42 tænkelige opgaver før hun går
Page 44 and 45: 44 at brugeren bemærkede det eller
Page 46 and 47: 46 Brug af hjælpemidler blev anset
Page 48 and 49: 48 OPLYSNING OM ARBEJDSMILJØLOVEN
Page 50 and 51: 50 Ferieophold er ofte skoleeksempl
Page 52 and 53: 52 praktisk ansvarlig for forflytni
Page 54 and 55: 54 Røgfrit arbejdsmiljø? ”... h
Page 56 and 57: 56 hjælperen. Hvis brugeren vil ry
Page 58 and 59: 58 Uønsket seksuel opmærksomhed p
Page 60 and 61: 60 HJÆLPERNE SIGER Mette: I starte
Page 62 and 63: 62 man det, når brugeren går for
Page 64 and 65: 64 Julia var blevet bedt om at sæt
Page 66 and 67: 66 OPLYSNING OM BRUGERES “RET TIL
Page 68 and 69:
68 Sociale krav i arbejdet ”... j
Page 70 and 71:
70 og følelsesmæssige sider af ar
Page 72 and 73:
72 HJÆLPERNE SIGER Susanne: Jeg sy
Page 74 and 75:
74 HJÆLPERNE SIGER Julia: Noget de
Page 76 and 77:
76 HJÆLPERNE SIGER Mette: Det tera
Page 78 and 79:
78 Det er brugeren der skal styre s
Page 80 and 81:
80 Særlig de unge hjælpere savner
Page 82 and 83:
82 OPLYSNING OM BRUGERSTYRET HJÆLP
Page 84 and 85:
84 Den brugerstyrede hjælperordnin
Page 86 and 87:
86 Nu er det ikke specielt for brug
Page 88 and 89:
88 HJÆLPERNE SIGER Mette: Min brug
Page 90 and 91:
90 Selv om Annette er uenig i, at h
Page 92 and 93:
92 Hjælperne savner en anden insta
Page 94 and 95:
94 Flertallet i fokusgruppesamtalen
Page 96 and 97:
96 Nogle af hjælperne fra fokusgru
Page 98 and 99:
98 Fravær af faglig rådgivning
Page 100 and 101:
100 HJÆLPERNE SIGER Julia: Jeg har
Page 102 and 103:
102 HJÆLPERNE SIGER Klaus: Hvis vi
Page 104 and 105:
104 Selv om vi fra januar 2007 kun
Page 106 and 107:
106 hjælpere/ansatte en fælles in
Page 108 and 109:
108 Myter og realiteter ”... jeg
Page 110 and 111:
110 Med en bevilling på et rigelig
Page 112 and 113:
112 hjem” og ”leve normalt” f
Page 114 and 115:
114
Page 116:
116 ”... jeg ser nogle mennesker
show all

Om handicaphjælperes arbejdsmiljø - FOA

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?