Om handicaphjælperes arbejdsmiljø - FOA

28
Men det belaster hjælperne meget, at de enten skal presse sig selv eller kollegerne, for at
brugeren skal undgå ubehaget ved at få en ukendt vikar. Selv om løsningen af vikarproblemet
er brugerens ansvar, bærer hjælperne som regel fleksibilitetsbyrden for brugeren.
Mange får dårlig samvittighed hvis de ikke sætter brugerens behov forrest. En opringning
fra brugeren med et ”der er ingen der kan komme”, midt i hjælperens hyggelige venindefrokost,
kan give dårlig samvittighed. Når dårlig samvittighed overfor brugeren får hjælperen
til at være mere fleksibel end hun/han helhjertet står inde for, så er det offermagt
der er på spil.
HJÆLPERNE SIGER
Mette: Hvis jeg var syg, så havde jeg dårlig samvittighed i forhold til den kollega
der skulle komme ind, og for det andet så skulle jeg selv sørge for at
finde en afløser, selv om jeg lå syg og havde feber.
Julia: Sådan er det de fleste steder. Og ellers så skal man have dårlig samvittighed
over at den hjælper, der er på arbejde faktisk skal blive. Dengang
jeg var på fuld tid, så kunne jeg godt være på arbejde i to døgn. Der har jeg
oplevet, at der er en om morgenen der ringer og melder sig syg. Og du kan
bare ikke finde en vikar, og man kan jo ikke bare smutte! Så jeg har prøvet
flere gange at tage et helt ekstra døgn. Og alle dine planer er du nødt til at
droppe, og det er fandme hårdt at tage et helt ekstra døgn, når man i forvejen
har haft en lang vagt.
Fleksibilitetsbyrden kan omfordeles. Et hold har skiftet den dårlige samvittighed ud med en
anden fornuft. I en akut situation, hvor ingen faste hjælpere kunne træde til, var Annettes
VÆRD AT OVERVEJE
Er der gode og dårlige grunde til at sige nej til vagtforlængelse eller akut arbejde?
Hvem kan/skal afgøre om en afvisning af akutarbejde er velbegrundet?
Ofrer du dine planer, for at brugeren skal undgå ubehag og besværligheder?
Ofrer du hensynet til dig selv, for at holde dig på god fod med brugeren?