Om handicaphjælperes arbejdsmiljø - FOA

en bruger der tidligere var virksomhedsleder. Gudrun synes, at det kun er brugere der har
lederegenskaber, der bør få brugerstyret hjælp. Men sådan er virkeligheden ikke. Langtfra.
Præmisserne for at få bevilget hjælperordning, er at man har hjælpebehov, ikke at man
har lederevner.
Pia er faglig aktiv og har foruden sine egne erfaringer, kendskab til mange andre hjælperes
erfaringer. Mange brugere har simpelthen ikke den nødvendige kapacitet til at skabe en rimelig
arbejdsplads, med rimelige arbejdsforhold for de ansatte, siger hun, og efterlyser en
overordnet instans, selv om hun ved det er meget kontroversielt i handicappolitiske kredse.
Oplæringen af de ansatte ligger i brugerens hænder. Unge som ældre, oftest uden sundhedsfaglig
baggrund, bliver ansat til omfattende og komplicerede plejeopgaver. Selv om
det i princippet er brugeren der har ansvaret for oplæringen, kan hun/han være helt uden
overblik over hvad oplæringen kræver. For mange nyansatte er det en ilddåb. Julia skulle
med sin bruger på festival i 2 døgn på sin allerførste vagt. Hun havde aldrig kørt kassevogn
før, hun kendte ikke festivalforholdene, brugeren kunne ikke tale, og hun anede endnu
ikke noget om hans tilstand og plejebehov. At Julia naturligvis havde brug for oplæring,
var underordnet at brugeren havde planlagt at tage på festival. Oplæringen blev givet på
”brugerens præmisser”. Det der er ”brugerens præmisser”, bliver også hjælperens vilkår
– f.eks. manglende kommunikation. Det er ikke nødvendigvis et udtryk for at brugeren
er en usympatisk slavepisker. Det er snarere et udtryk for, at brugeren hverken overskuer
vagtplanen eller hvad oplæring af nyt personale kræver.
HJÆLPERNE SIGER
Malene: Den første dag jeg var der, var det sammen med en hjælper som
havde sin anden vagt. Så jeg fik overhovedet ikke noget at vide om, hvordan
man skulle gøre noget som helst. Så jeg var også bare helt på herrens mark.
Brugeren kunne ikke snakke og hans stavepil, den kunne jeg jo ikke finde ud
af at bruge den første dag. Der var jeg godt nok lige ved at gå hjem og græde,
for det var bare så uoverkommeligt. Og han fik en spasme i sin stol, så jeg
fik bare sådan én lige i panden, og jeg stod bare, fuck altså, hvad helvede er
jeg kommet ud til her? Det kunne jeg bare slet ikke have med at gøre. Det er
meget svært i starten, synes jeg.
10 Når ledelsen svigter
79