Om handicaphjælperes arbejdsmiljø - FOA

20
manglen på kollegakontakt. Det gælder hvad enten brugeren er indforstået med det, eller
om bogen bruges uden brugerens vidende.
HJÆLPERNE SIGER
Kristoffer: Det sted hvor jeg er mest, der har vi en bog vi skriver i hver eneste
dag: hvad vi har lavet og om der er nogle bemærkninger. Det bliver sådan lidt
institutionsagtigt, men vi skriver det alligevel, for det er rart for den næste at
vide, at nu er han startet på nogle nye piller. Og den er han helt med på. Den
ligger fremme på køkkenbordet, han ved hvad der står i den og sådan, og det
er fint nok.
Karin: Det får min bruger helt knopper over, hvis vi gjorde det ...
Flemming: Det har vi også. Vi har bare to bøger, altså en der ligger fremme og
så en han ikke kender til. Det er jo ikke altid han behøver, at få alting at vide
hvad vi snakker om - om ham. Altså, vi har også overlap og personalemøder
og sådan noget, men der er jo lige sådan nogle ting i hverdagen, det er godt
for den næste at vide, men som brugeren ikke nødvendigvis behøver at vide.
Birgit: Er der ikke nogen risiko for at familien eller nogle kan komme ind og
finde den bog? For den kan godt blive ”kriminel”, sådan en.
Flemming: Ja det kan den, men den er nede på vores værelse, og der er ikke
nogen der har noget at gøre der.
Kolleger har behov for at kommunikere, ikke bare med chefen, men også om chefen, og
når de ikke mødes er det en nødløsning at gøre det gennem en bog udenfor chefens rækkevidde.
Det er et følsomt tema. Nogle hold har en sådan bog. Andre hjælpere finder det
forargeligt, fordi det for dem ikke stemmer overens med at arbejde på ”brugerens præmisser”.
En skriftlig bog er samtidig et konkret bevis på, at kollegerne snakker om brugeren.
Hvis der er risiko for at den kommer til brugerens kendskab, og hun/han føler sig krænket,
så har brugeren som regel magt til at fyre hjælperne.
I andre dele af omsorgssektoren har man personalemøder og taler om klientarbejdet
og forholdet til klienterne. Her er tavshedspligten en beskyttelse af klienternes privatliv
i forholdet til omverdenen og andre instanser. I de brugerstyrede arbejdsforhold bliver
tavshedspligt af nogle brugere, fortolket som et middel til at forhindre kommunikation
hjælperne imellem. Hvis brugeren giver udtryk for at hjælperne ikke bør tale sammen, så
kommer hjælperne i en loyalitetskonflikt. På Kirstens hold blev arbejdsforholdene ekstreme,
før hjælperne brød brugerens fortolkning af meningen med tavshedspligt. Alle var