Om handicaphjælperes arbejdsmiljø - FOA

86
Nu er det ikke specielt for brugere, at de kan føle sig bange og ensomme om natten. Det
kan alle voksne komme ud for, og alle kan ønske sig at blive trøstet. Det specielle for brugere
er, at de har ansat døgnhjælp. Dermed er der nogen der har pligt til at komme når de
kalder. Andre er nødt til at blotte sig og bede om hjælp eller trøst. Julia leverer ikke trøst
på bestilling. Hun bestemmer selv hvordan hendes omsorgsansvar og medfølelse kommer
til udtryk.
Følelsesmæssig omsorg er ikke er noget brugeren har ret til. En bruger kan ønske sig kontakt,
men kun bestille et glas vand. Der er særlige sider ved brugerstyret hjælp i forhold
til andre typer service og omsorg. Brugerstyring åbner for, at hjælperen får besked på at
yde ”hjælp” som ikke er omsorg, hverken for brugeren eller dennes eventuelle børn. Når
brugeren ønsker at hjælperen skal gøre ting, der strider mod hjælperens omsorgsansvarsfølelse
så er det en stor psykisk belastning i arbejdet.
Hvis brugeren er misbruger, og har brug for praktisk hjælp i sit misbrug, bliver hjælperen
en medmisbruger. Dette er en meget stor arbejdsmiljøbelastning. Når hjælperen skal
udføre handlinger, som hun/han opfatter som skadelige, så kommer hjælperen i konflikt
med sig selv. Hvis hjælperen nægter at udføre handlinger, som hun/han opfatter som skadelige,
så bliver der konflikt med brugeren og med princippet om ”brugerens præmisser”.
Blandt hjælperne er der forskellige holdninger til misbrug blandt brugere. Gudrun tilslutter
sig at ”brugeren præmisser” er overordnet hendes faglighed. Brugeren røg 30 cigaretter
om dagen, og skyllede dem ned med 20-25 øl, mens han sad i sin kørestol 12-18 timer i
træk. ”Det ku´ jeg da godt se, at det var forkert, men det var jo hans valg, det er jo hans
liv”, siger hun. Men brugerens valg gør det umuligt at helbrede hans store liggesår, lige
meget hvor godt hun plejer det. Det er hans liv og hendes arbejdsliv. Hun har ansvaret for
at passe og pleje hans sår, så det kan heles. Men selv om hun kan sit kram, så hjælper det
ikke, når brugeren ikke også tager ansvar for sin helbredelse. Gudruns faglighed får ingen
anerkendelse og det frustrerer hende.
Dorte havde også haft en bruger der drak. Hun syntes det var en stor psykisk belastning.
Når hun gik hjem om aftenen, så vidste hun aldrig om han drak videre og skvattede fuld
rundt, slog sig til blods, lå på gulvet og tissede i bukserne. Det var hendes arbejde, at lappe
ham sammen om morgenen, men det værste var, at hun ikke havde nogle at dele byrden
med. Dortes omsorgsansvarsfølelse, fortæller hende at der bør skrides ind. Men når brugeren
er øverste chef og hun føler sig bundet af sin tavshedspligt, så bliver omsorgsansvarsfølelsen
en psykisk belastning.