hinanden i op til 10 dage <strong>og</strong> kalvenes foderoptagelsereduceredes, hvor<strong>ved</strong> det udgjorde en belastningfor dyr såvel som for de mennesker, derpassede dem. I diskussionen om, hvorvidt der vartale om "adoption" eller "tolerance", tyder dettepå, at der er etableret en relativt kraftig bindingmellem ko <strong>og</strong> kalve. Det blev for eksempel <strong>og</strong>såobserveret, at koen slikkede "sine" kalve. I disseundersøgelser gik den enkelte ko sammen medgruppen af kalve (2-4 kalve) i en boks, adskilt fraandre køer <strong>og</strong> kalve.Under praktiske forhold vil det som regel væremest aktuelt at holde ammetanter <strong>og</strong> deres kalve igrupper. I n<strong>og</strong>le besætninger er adskillelsen mellemko <strong>og</strong> kalve gjort lempelig <strong>ved</strong> f.eks. at opbindekoens yver n<strong>og</strong>le dage før adskillelsen <strong>og</strong> dermedfravænne fra patning, før fravænning af socialkontakt, samt at føre koen ind til de øvrige lakterendekøer, <strong>og</strong> lade kalvene blive i boksen, somer deres kendte miljø. Disse erfaringer er ikkesystematisk beskrevet. Erfaringer fra andre besætningermed ammetantesystemer (heller ikke systematiskbeskrevne eller undersøgt) peger på, atkalvene efter ophørt mælkefodringsperiode tilsyneladendehar stor tendens til at patte på hinanden.Alle disse hidtil ubeskrevne erfaringer peger på, atdet fortsat er relevant at gennemføre systematiskeundersøgelser <strong>og</strong> erfaringsopsamlinger med hensyntil, hvorledes ammetantesystemer kan indrettesmest hensigtsmæssigt.5.6 Kalve på græs om sommerenEt væsentligt argument for at give kalvene mulighedfor at græsse fremfor at være i forhold tilstaldophold er tilstedeværelse af stimuli, <strong>og</strong> fordiman antager at frisk luft <strong>og</strong> lys i sig selv er en kvalitetfor dyrene. Man vil stimulere optagelse afgrovfoder hurtigst muligt. Man har fjernet sig fra"naturen" på andre <strong>og</strong> ganske væsentlige punkter:kalvene opholder sig uden moderdyr/ammetanterpå græs, de er mange sammen, <strong>og</strong> det er vanskeligtat komme ud over dynamiske grupper, idetdet kræver mange folde til rådighed, <strong>og</strong> kælvningerneofte er jævnt fordelt henover året.Den normale praksis er på flere måder uhensigtsmæssigfor kalvene. Kritiske forhold kan værerelevante at diskutere i forhold til: 1) tilvænning tilny praksis, 2) driftsledelse <strong>og</strong> 3) den økol<strong>og</strong>iskedriftsform (i denne sammenhæng forstået som deeksisterende regler om, at kalvene skal ud i enalder af 3 måneder).Ad 1) Vedrørende tilvænning til ny praksis. N<strong>og</strong>ledriftsledere har tilsyneladende forventet at 3 månedergamle kalve kan leve af græs. Det må tolkessom manglende viden. Kalve på græs kræver hyppigtopsyn. Ifølge gældende lovgivning skal detilses 2 gange dagligt. Risici forbundet med faktorersom hører til gruppeopstaldning <strong>og</strong> overvågning(beskyttelse, omsorg) må siges at forstærkesyderligere <strong>ved</strong> placering på græs. Manglende opsynkan siges at være et produkt af manglendeviden om, hvad man skal være opmærksom på, <strong>og</strong>at behovet for overvågning i det hele taget er såstort. Viden <strong>og</strong> erfaring mangler ikke kun blandtlandmændene, men <strong>og</strong>så blandt dyrlæger <strong>og</strong> konsulenter.Der mangler grundlag i form af undersøgelser<strong>og</strong> beskrevne erfaringer med eksempelvisflokstørrelse. De krav, der således stilles til deøkol<strong>og</strong>iske driftsledere, hviler på et meget spinkeltvidens- <strong>og</strong> erfaringsgrundlag. Det er relevant atvurdere reglerne baseret på en grundig beskrivelseaf mulighederne for at imødekomme reglerneindenfor en række forskellige produktionssystemer,med udgangspunkt i praktiske eksempler.Det er endvidere relevant, at man indenfor rammerneaf besætningsspecifik rådgivning kunneforeslå, at der som minimum lå en plan for kalveholdet<strong>og</strong> dettes ophold på græs gennem denkommende sommer.102
Økol<strong>og</strong>iskereglerUdeophold150 dageom sommerenfra 3-månedersalderenAlmindeligpraksis *)Udeophold åretefter kalvensfødselK: intet udeopholdfor opdrætVærdimål i forhold til "det godekalveliv" med fokus på naturlighed,omsorg <strong>og</strong> stimulirigt miljøNaturlighed:LuftPladsKontakt til kalve smitterisiko, leg/rangordenKontakt til køer mælk ad libitum; "fortyndingseffekt"mht. smitteForårskælvninger ( alle kalve isamme aldersgruppe; stabil gruppe)FlokvandringerForudsætninger for succesfuldopfyldelse af økol<strong>og</strong>iske målTilstrækkelig pladsBeskyttelse for vejr tilstedeFoder+vand+mineraler som <strong>ved</strong>indelivEvt. ammetanter/køerStabile flokke; samme aldersgruppeRene marker; mulighed for flytning<strong>ved</strong> smittetrykOmsorg: Tilsyn + konsekvens <strong>ved</strong> indgriben +foder/vand/mineralStimulirigt miljøKontakt/leg, skygge, læ, plads tilbevægelse, sanseindtryk*) K= ikke i økol<strong>og</strong>iske besætningerBoks 5.5Sammenfatning af praksis, regler, problemfelter, værdimål i forhold til det gode kalvelivsamt forudsætninger for succes i forbindelse med udeophold gennem sommeren.Ad 2) Vedrørende driftsledelse. N<strong>og</strong>le af problemernemed manglende opsyn kan <strong>og</strong>så være forbundetmed driftsledelse i den enkelte besætning: at mansimpelthen – som n<strong>og</strong>le af de interviewede dyrlæger<strong>og</strong> konsulenter fremfører – betragter kalvenesom en gruppe dyr, der langt hen ad vejen kanklare sig selv. Det vil sige, at det er ikke bare etspørgsmål om tillæring eller tilvænning, men n<strong>og</strong>et,der er gennemgående i driftslederens holdning<strong>og</strong> praksis. Problemer med at tage kalveholdetalvorligt, <strong>og</strong> dermed gøre et ærligt forsøg på atgive kalvene optimale forhold <strong>og</strong> den nødvendigeovervågning må være i alvorlig modstrid med denøkol<strong>og</strong>iske driftsforms målsætning.Ad 3) Vedrørende selve den økol<strong>og</strong>iske driftsform. Uansetpasningsniveau, fodring <strong>og</strong> omsorg er der områderaf den økol<strong>og</strong>iske driftsform, som kan udviklesig problematisk, hvis ikke der tages tilstrækkeligehensyn. En meget væsentlig faktor, sompåvirker kalvenes velbefindende i den økol<strong>og</strong>iskebedrift, er vejrforhold. En relevant måde at håndteresyge kalve på vil være at tage dem på stald ien periode tidligst muligt i forløbet. Der findesimidlertid ikke n<strong>og</strong>en fastlagt "optimal periode forophold på stald"; det hviler væsentligst på en vurderingaf situationen i hvert enkelt tilfælde. Der eruklarhed om "behandling" af syge kalve på græsmå omfatte at man sætter dem på stald i kortereeller længere perioder. Ifølge reglerne skal de værepå græs i 150 dage om sommeren, men ikke nødvendigvisi en ubrudt periode. Det er uacceptabelt,hvis en relevant behandling, som <strong>og</strong>så omfatterstaldophold, ikke iværksættes, fordi driftsledereneksempelvis venter på at få en dispensation.De interviewede landmænd har beskrevet, at derkunne gå uger før en sådan dispensation forelå påskrift. Det bør fremgå klart af vejledningen, atlandmanden i sådan en situation har frihed til athandle som det er mest hensigtsmæssigt i dengivne situation. Kalvene bør øjeblikkeligt tages påstald, hvorefter dispensationsansøgningen kanindsendes, såfremt man forventer, at staldopholdetvil forkorte den samlede periode for dyrene på150 dage. Handlefrihed til at kunne opfylde envæsentlig overordnet målsætning med den økolo-103
- Page 3:
Sundhed, velfærd og medicinanvende
- Page 9:
7.3 Vurdering af mål og regler i d
- Page 13 and 14:
1 Baggrund, formål og metoderErik
- Page 15 and 16:
Arbejdet er blevet gennemført genn
- Page 17 and 18:
2 Omlægning til økologisk drift s
- Page 19 and 20:
meningskategorierne under hver over
- Page 21 and 22:
forstærker dårlige klove vanskeli
- Page 23 and 24:
Kalve blev også nævnt som en dyre
- Page 25 and 26:
at der er nogle steder, hvor der bl
- Page 27 and 28:
eklages næsten af nogle af de inte
- Page 29 and 30:
hvilke sundhedsmæssige aspekter sk
- Page 31 and 32:
sætninger, som de mener er dyrevel
- Page 33 and 34:
Det der (med splittelse mellem gaml
- Page 35 and 36:
Konsulent G udtrykte skuffelse over
- Page 37 and 38:
MV: De dårlige driftsledere, hvis
- Page 39 and 40:
var der god forståelse for reglern
- Page 41 and 42:
holde fælles linier. Hvis der opst
- Page 43 and 44:
ning for selvtillid og videre tanke
- Page 45 and 46:
det således berettiget at reflekte
- Page 47 and 48:
vanskeligt at pege på "et særligt
- Page 49 and 50:
3 Landmændenes oplevelse af omlæg
- Page 51 and 52:
3.5.2 Ændringer i staldenI to af d
- Page 53 and 54: 3.6 Mødet med "systemet"3.6.1 Mød
- Page 55 and 56: mindre arbejde med køerne, især i
- Page 57 and 58: dyrlæge tilsyneladende så en "end
- Page 59 and 60: kunne handle i overensstemmelse med
- Page 61 and 62: I den forbindelse blev vigtigheden
- Page 63 and 64: tankerne modnes, og man oplever en
- Page 65: ehændigt rundt i en lang række fo
- Page 68 and 69: Endvidere opstod et ønske om at et
- Page 70 and 71: Medlemmer af LØJ har mulighed for,
- Page 72 and 73: tryk for den analytiske naturvidens
- Page 74 and 75: nationale statslige og private øko
- Page 76 and 77: Flere dyrlæger arbejder som følge
- Page 78 and 79: Samtidig skal rådgiveren kunne vid
- Page 80 and 81: Mælkekvalitetsrådgivere har siden
- Page 82 and 83: konsulenter til at arbejde med dett
- Page 84 and 85: landmænd, dyrlæger, mælkekvalite
- Page 86 and 87: den tværfaglige rådgivning og de
- Page 88 and 89: På de mere "bløde" områder påpe
- Page 90 and 91: der konkretiserer hans behov til sy
- Page 92 and 93: velkendt for de fleste dyrlæger i
- Page 94 and 95: Ingen menneskerkan handle effektivt
- Page 96 and 97: driftsledelse. Kalvenes behov vil i
- Page 98 and 99: 5.3 Kælvningen og ko-kalv samværS
- Page 100 and 101: 5.4 Opstaldning: gruppeopstaldningo
- Page 102 and 103: En flok af kalve etablerer rangorde
- Page 106 and 107: giske besætning - at sikre god dyr
- Page 108 and 109: ter omkring ressourcer på globalt
- Page 110 and 111: 108
- Page 112 and 113: ved konventionel drift (Halberg & K
- Page 114 and 115: på tørstofbasis pr. år (i praksi
- Page 116 and 117: tydelig effekt af vitamin supplemen
- Page 118 and 119: typisk korn som erstatning for raps
- Page 120 and 121: tvivl om fremtiden for bindestalden
- Page 122 and 123: (konventionelt/økoligsk). Hvis ran
- Page 124 and 125: 6.9 ReferencerAndresen MH. 1998. Pr
- Page 126 and 127: 124
- Page 128 and 129: Som det fremgår af tabel 1 er de
- Page 130 and 131: ug af goldbehandling med antibiotik
- Page 132 and 133: handling og 41% havde overvejet at
- Page 134 and 135: præparater før dyrlægetilkald, f
- Page 136 and 137: Vaarst M. (1995). Sundhed og sygdom
- Page 138 and 139: lende forståelse af den økologisk
- Page 140 and 141: I naturen vil der være en meget la
- Page 142 and 143: normalt tages på stald i den kriti
- Page 144 and 145: frihed). Der kom desuden mange inte
- Page 146 and 147: 144
- Page 148 and 149: Boks 1:Hvad er økologisk jordbrug?
- Page 150 and 151: Dyrs velfærdsoplevelse eller livsk
- Page 152 and 153: Endelig repræsenterer område 3 ov
- Page 154 and 155:
Dette er i modstrid med den opfatte
- Page 156 and 157:
Jordbrugssystemdyrenes “natur”(
- Page 158 and 159:
9.4 KonklusionSom det fremgår af d
- Page 160:
Simonsen, H.B. (1999) Vurdering af