tærskler <strong>og</strong> holdninger – at præge holdningen tilden enkelte landmand væsentligt. Det er vigtigt atvære bevidst om dette under læsningen af detfølgende.2.13.3 Centrale spørgsmål, som kan rejses påbaggrund af intervieweneI det følgende gøres et forsøg på ganske kort atrejse n<strong>og</strong>le af de centrale spørgsmål, som resultaterne<strong>og</strong> den ovenstående fremlæggelse <strong>og</strong> diskussionaf de gennemførte interviews leder fremimod. De enkelte punkter er således ikke nødvendigvisdokumenteret med baggrund i data, men erudtryk for overvejelser som dataindsamling <strong>og</strong>bearbejdning har ført frem imod.a) Splittelse mellem økol<strong>og</strong>er. Det er relevant <strong>og</strong>vigtigt at perspektivere en eventuel splittelsemellem økol<strong>og</strong>er inden for den økol<strong>og</strong>iske bevægelse.Flere af dyrlægerne fremhæ<strong>ved</strong>e densom et potentielt problem <strong>og</strong> en kilde til utroværdighedi forhold til den økol<strong>og</strong>iske produktion.Det kan ikke udelukkes, at et skel mellem"gamle <strong>og</strong> nye" måske kan tilskrives de enkeltesplacering i "processen": helt nye økol<strong>og</strong>ervil gøre modstand mod at blive "hvirvlet" ind igamle diskussioner, <strong>og</strong> de har travlt nok med atfinde deres egne ben <strong>og</strong> få den nødvendigeselvtillid. Omvendt vil "gamle økol<strong>og</strong>er" meden vis skepsis betragte en gruppe omlæggere,der i antal udgør langt flere end hele gruppenaf "gamle økol<strong>og</strong>er".b. Kriterier for medicinsk behandling. Kriterierne formedicinsk behandling er et glimrende eksempelpå et område, hvor både landmænd <strong>og</strong> dyrlægerformodes at have ændret sig meget gennemde seneste år. I diskussionen om den økol<strong>og</strong>iskedriftsform har der været fokuseret forholdsvisensidigt på landmandens behandlingskriterier<strong>og</strong> ændringer i disse. Mange dyrlægerhar imidlertid <strong>og</strong>så ændret holdning <strong>og</strong>praksis gennem de seneste år, ligesom anbefalingerf.eks. ændres (bl.a. udtrykt <strong>ved</strong> et nordiskmøde <strong>ved</strong>r. mastitis i januar 1997: "Is antibioticsin mastitis therapy out?"). N<strong>og</strong>le dyrlægerhilser det – som det fremgår af interviewene -velkommen, at en gruppe landmænd forholdersig kritisk til <strong>medicinanvendelse</strong>. N<strong>og</strong>le dyrlægermener endvidere, at dyrlægerne genereltgennem en årrække har følt stigende bekymring<strong>og</strong> irritation over den megen fokus påmedicin. Denne bekymring <strong>og</strong> irritation omfatter<strong>og</strong>så det stigende forbrug af antibiotika <strong>og</strong>øgede krav fra landmandsside om selv at måttebehandle <strong>og</strong>/eller få udleveret medicin. Diskussionenom behandlingskriterier <strong>og</strong> anvendelseaf veterinære lægemidler er således tætrelateret til diskussionen om dyrlægens rolle iden økol<strong>og</strong>iske besætning. Undersøgelsens"øjebliksbillede-karakter" illustreres tydeligt: vier på et givet sted i en udvikling, <strong>og</strong> der er fortsatbevægelse på området.c) Anerkendelse af "særlighed"? Der tegner sig ettilsyneladende dilemma: vi forventer n<strong>og</strong>et"særligt", men måske helt uden at ville anerkende"særlighed". De interviewede landmænd<strong>og</strong> dyrlæger mærker ikke en umiddelbar forskelpå at træde ind i en økol<strong>og</strong>isk besætning, hverkeni forhold til en konventionel besætning elleri forhold til "samme besætning før omlægning".De stiller sig derfor lidt tøvende over forøkol<strong>og</strong>iens salgsargument om god eller end<strong>og</strong>bedre dyrevelfærd end i de konventionelle besætninger.Omvendt fremsættes <strong>og</strong>så argumentetom, at dyrevelfærden ikke er bedre i deøkol<strong>og</strong>iske besætninger, fordi den basalt set er"god" i almindelige danske kvægbesætninger.Det påpeges blandt andet af dyrlæger <strong>og</strong> konsulenter,at n<strong>og</strong>et af det, de har erfaret – positivtsåvel som negativt - i forbindelse medlandmænds omlægning til økol<strong>og</strong>isk drift, ikkehar n<strong>og</strong>et at gøre med økol<strong>og</strong>i, men drejer sigom ændring af stald, besætningsstørrelse, fodringsprincippereller andre forhold, som "ligeså godt kunne finde sted hos konventionellelandmænd". Det "særligt økol<strong>og</strong>iske" kan såledesgodt være svært at få øje på, <strong>og</strong> det er da<strong>og</strong>så rigtigt, at man sagtens kan bygge en storlys løsdriftsstald uden at lægge om til økol<strong>og</strong>iskdrift. Omvendt kan man påpege, at i de nævntebesætninger er det tilsyneladende en kendsgerningat omlægningen har igangsat en lang rækkeændringer, der hver især ikke er "patenteretøkol<strong>og</strong>iske", men alligevel er indeholdt i deøkol<strong>og</strong>iske regler eller imødekommer de økol<strong>og</strong>iskemålsætninger. Det kan således være44
vanskeligt at pege på "et særligt økol<strong>og</strong>iske karakteristikumi besætningen"; n<strong>og</strong>et, som kunfindes i de økol<strong>og</strong>iske besætninger. Forventningernetil den økol<strong>og</strong>iske besætning <strong>og</strong>driftsform findes således tilsyneladende på densamme "skala", som den konventionelle besætning:økol<strong>og</strong>erne skal bare være "bedre" ialle henseender: bedre systemer, bedre pasning,bedre dyrevelfærd. Der ligger med andre orden helt klar forventning om, at den økol<strong>og</strong>iskebesætning i kraft af de økol<strong>og</strong>iske målsætningerskal være en mønsterbesætning, <strong>og</strong>så i traditionelforstand. I denne forbindelse er det relevantat spørge til eksempelvis dyrlægernesrolle: vil dyrlægerne anerkende en driftsform,der har som målesætning at være "bedre endalle andre", således at de (dyrlægerne) går ind ide pågældende besætninger <strong>og</strong> i ganske særliggrad vejleder hen imod en bedre dyrevelfærd,forstået som en dyrevelfærd der per definitionskal være bedre end i konventionelle besætninger,altså i en anden del af deres klientflok?Det kan været et relevant spørgsmål at stille iforlængelse af disse interviews, hvor flere afde medvirkende dyrlæger antyder, at de egentligikke ønsker at forfordele én landmandsgruppefrem for en anden. Konturerne af etdilemma tegnes således: Det kræves på den eneside, at økol<strong>og</strong>erne skal være n<strong>og</strong>et særligt,fordi de sælger deres produkter på dennne"særlighed", <strong>og</strong> på den anden side kan det væresvært åbent at hente støtte, når en gruppelandmænd udtrykker ønske om at "være bedreend de andre". For dyrenes skyld skal der arbejdesfor en god velfærd i alle typer af besætninger,<strong>og</strong> det er kravet om "at være bedre",der vækker både forventninger <strong>og</strong> modstand.Fagligt set vil det være en udfordring for enhverrådgiver at hjælpe landmændene til "goddyrevelfærd", men <strong>ved</strong> at hjælpe dem til "bedredyrevelfærd end de andre" – hvor "de andre"vel at mærke <strong>og</strong>så er en uhyre forskelligartetgruppe af landmænd – inddrager de netop ønsketom at "gøre n<strong>og</strong>le landmænd dårligere enddenne gruppe", hvilket man ikke ønsker. Denargumentationsmæssige kortslutning sker imidlertidi skuffelsen over, at de økol<strong>og</strong>iske landmændikke "af sig selv er bedre" samtidig med,at rådgivernes <strong>og</strong> rådgivningens betydning forat opnå en bedre dyrevelfærd fremhæves.d) Er økol<strong>og</strong>er "gode", "bedre" eller bedst"? Diskussionom hvorvidt økol<strong>og</strong>erne skal være "gode","bedre" eller "bedst" rejser et berettigetspørgsmål om, at dyrevelfærd i økol<strong>og</strong>iske besætningerkan måles på samme akse ellersamme skala som i de konventionelle besætninger.Det kan <strong>og</strong>så udvides til at omfatte"særlige økol<strong>og</strong>iske elementer", <strong>og</strong> i givet fald:hvem vil have glæde af en eventuel udvidelseaf begrebet? Ville det eksempelvis komme dyrenetil gode? Der rejses således et meget centraltspørgsmål, som gruppen af rådgivere måbesvare, før en yderligere diskussion om økol<strong>og</strong>iskehusdyrhold: vi kræver at se "n<strong>og</strong>et særligt"forstået som "n<strong>og</strong>et særlig godt" (vurderetud fra vores gængse betragtninger omhvad der er godt <strong>og</strong> skidt), men er vi parate tilat hjælpe til at nå dette særlige? Vil vi anerkende"særlighed" som et mål for en gruppeaf vore landmænd? Er vi parate til at støtten<strong>og</strong>le, der vil være "bedre" i forhold til vorenormale forestillinger om, hvad der skal til forat være bedre? Såfremt "det særlige" liggeruden for vores normale akse for "godt" <strong>og</strong>"skidt": er vi så parate til at støtte n<strong>og</strong>le landmænd,der vil n<strong>og</strong>et "særligt", som eventueltligger uden for vores normale erfaringsgrundlag<strong>og</strong> forestillinger om handlemuligheder <strong>og</strong>rammer om en kvægbesætning?e) Oplevelse af begrænet handlefrihed. N<strong>og</strong>le dyrlæger<strong>og</strong> konsulenter oplever begrænset handlefrihedi forhold til de økol<strong>og</strong>iske besætninger.Denne oplevelse kan belyses fra flere forskelligevinkler. Først <strong>og</strong> fremmest kan man medudgangspunkt i ovenstående beskrivelse af"den økol<strong>og</strong>iske proces" sandsynliggøre, at følelsenaf begrænset handlefrihed både rammerlandmænd <strong>og</strong> deres samarbejdspartnere omkringbesætningen i den indledende fase afomlægningen, hvor reglerne fylder meget ibevidstheden hos de involverede parter. Følelsenaf handlefrihed opnås i <strong>og</strong> med at der opnåsen grundlæggende forståelse for/af??,hvad intentionerne med den økol<strong>og</strong>iske driftsformer: så begynder man "med målsætningen45
- Page 3: Sundhed, velfærd og medicinanvende
- Page 9: 7.3 Vurdering af mål og regler i d
- Page 13 and 14: 1 Baggrund, formål og metoderErik
- Page 15 and 16: Arbejdet er blevet gennemført genn
- Page 17 and 18: 2 Omlægning til økologisk drift s
- Page 19 and 20: meningskategorierne under hver over
- Page 21 and 22: forstærker dårlige klove vanskeli
- Page 23 and 24: Kalve blev også nævnt som en dyre
- Page 25 and 26: at der er nogle steder, hvor der bl
- Page 27 and 28: eklages næsten af nogle af de inte
- Page 29 and 30: hvilke sundhedsmæssige aspekter sk
- Page 31 and 32: sætninger, som de mener er dyrevel
- Page 33 and 34: Det der (med splittelse mellem gaml
- Page 35 and 36: Konsulent G udtrykte skuffelse over
- Page 37 and 38: MV: De dårlige driftsledere, hvis
- Page 39 and 40: var der god forståelse for reglern
- Page 41 and 42: holde fælles linier. Hvis der opst
- Page 43 and 44: ning for selvtillid og videre tanke
- Page 45: det således berettiget at reflekte
- Page 49 and 50: 3 Landmændenes oplevelse af omlæg
- Page 51 and 52: 3.5.2 Ændringer i staldenI to af d
- Page 53 and 54: 3.6 Mødet med "systemet"3.6.1 Mød
- Page 55 and 56: mindre arbejde med køerne, især i
- Page 57 and 58: dyrlæge tilsyneladende så en "end
- Page 59 and 60: kunne handle i overensstemmelse med
- Page 61 and 62: I den forbindelse blev vigtigheden
- Page 63 and 64: tankerne modnes, og man oplever en
- Page 65: ehændigt rundt i en lang række fo
- Page 68 and 69: Endvidere opstod et ønske om at et
- Page 70 and 71: Medlemmer af LØJ har mulighed for,
- Page 72 and 73: tryk for den analytiske naturvidens
- Page 74 and 75: nationale statslige og private øko
- Page 76 and 77: Flere dyrlæger arbejder som følge
- Page 78 and 79: Samtidig skal rådgiveren kunne vid
- Page 80 and 81: Mælkekvalitetsrådgivere har siden
- Page 82 and 83: konsulenter til at arbejde med dett
- Page 84 and 85: landmænd, dyrlæger, mælkekvalite
- Page 86 and 87: den tværfaglige rådgivning og de
- Page 88 and 89: På de mere "bløde" områder påpe
- Page 90 and 91: der konkretiserer hans behov til sy
- Page 92 and 93: velkendt for de fleste dyrlæger i
- Page 94 and 95: Ingen menneskerkan handle effektivt
- Page 96 and 97:
driftsledelse. Kalvenes behov vil i
- Page 98 and 99:
5.3 Kælvningen og ko-kalv samværS
- Page 100 and 101:
5.4 Opstaldning: gruppeopstaldningo
- Page 102 and 103:
En flok af kalve etablerer rangorde
- Page 104 and 105:
hinanden i op til 10 dage og kalven
- Page 106 and 107:
giske besætning - at sikre god dyr
- Page 108 and 109:
ter omkring ressourcer på globalt
- Page 110 and 111:
108
- Page 112 and 113:
ved konventionel drift (Halberg & K
- Page 114 and 115:
på tørstofbasis pr. år (i praksi
- Page 116 and 117:
tydelig effekt af vitamin supplemen
- Page 118 and 119:
typisk korn som erstatning for raps
- Page 120 and 121:
tvivl om fremtiden for bindestalden
- Page 122 and 123:
(konventionelt/økoligsk). Hvis ran
- Page 124 and 125:
6.9 ReferencerAndresen MH. 1998. Pr
- Page 126 and 127:
124
- Page 128 and 129:
Som det fremgår af tabel 1 er de
- Page 130 and 131:
ug af goldbehandling med antibiotik
- Page 132 and 133:
handling og 41% havde overvejet at
- Page 134 and 135:
præparater før dyrlægetilkald, f
- Page 136 and 137:
Vaarst M. (1995). Sundhed og sygdom
- Page 138 and 139:
lende forståelse af den økologisk
- Page 140 and 141:
I naturen vil der være en meget la
- Page 142 and 143:
normalt tages på stald i den kriti
- Page 144 and 145:
frihed). Der kom desuden mange inte
- Page 146 and 147:
144
- Page 148 and 149:
Boks 1:Hvad er økologisk jordbrug?
- Page 150 and 151:
Dyrs velfærdsoplevelse eller livsk
- Page 152 and 153:
Endelig repræsenterer område 3 ov
- Page 154 and 155:
Dette er i modstrid med den opfatte
- Page 156 and 157:
Jordbrugssystemdyrenes “natur”(
- Page 158 and 159:
9.4 KonklusionSom det fremgår af d
- Page 160:
Simonsen, H.B. (1999) Vurdering af
Change language