velkendt for de fleste dyrlæger i en diagnosticering<strong>og</strong> behandlingssituation.På sammen måde som for ekspertrollen indeholderrollen i sig selv ikke n<strong>og</strong>en form for dial<strong>og</strong>,hvorfor accepten <strong>og</strong> forståelsen af budskabet ertvivlsom med mindre, man inddrager andre roller.SparringspartnerrollenSparringspartnerrollen anvendes ud fra holdningenΑvi tilsammen <strong>og</strong> på klientens præmisser≅ <strong>og</strong>er kendetegnet <strong>ved</strong> en tæt faglig <strong>og</strong> interaktiv dial<strong>og</strong>.Rollen består i, at rådgiveren er ressourceperson/stimulator/koordinatori en fælles opgaveløsning.Mange synsvinkler inddrages i dial<strong>og</strong>en, <strong>og</strong> dersigtes mod en voksende problemerkendelse <strong>og</strong>forståelse hos klient <strong>og</strong> rådgiver med en høj acceptgrad.Sparringspartnerrollen bliver derfor en meget vigtigrolle i sundhedsrådgivningen, hvor klientelletpå mange måder er vidende omkring problemstillingernemen ønsker at få diskuteret de forskelligeløsningsmuligheder igennem med en inspirerendesamarbejdspartnere.ProceskonsulentrollenProceskonsulentrollen anvendes på samme mådesom sparringspartnerrollen ud fra holdningen Αvitilsammen <strong>og</strong> på klientens præmisser≅. Rollen anvendesisær i arbejdsgrupper med proceskonsulentensom organisator, ressourceperson <strong>og</strong> interventionist.Dette er f.eks. tilfældet, hvis der er fleremedarbejdere, som skal rådgives, eller hvis derer flere rådgivere, som skal have koordineret deresrådgivning.Proceskonsulenten foretager løbende dokumentation<strong>og</strong> status samt delvis implementering (løbendekonkludering). Det er endvidere vigtigt, at proceskonsulentenstyrer sin indsats, således athan/hun intervenerer, når processen er <strong>ved</strong> at gå istå (katalysatoreffekt) <strong>og</strong> trækker sig tilbage, nårprocessen kører. Målet for processen er at styrkeklientens/gruppens erkendelse <strong>og</strong> forståelse indbyrdes.Som et redskab i processen anvender proceskonsulentenofte opklarendehvad/hvor/hvem/hvis spørgsmål. Rådgivningssituationenkan karakteriseres som hjælp til selvhjælp.4.3.4 EfteruddannelseDe mange aspekter, der er forbundet med helhedsorienteretrådgivning kræver en vel tilrettelagtefteruddannelse, men efteruddannelsen kan ikkestå alene. En helhjertet interesse <strong>og</strong> vilje for atsamarbejde <strong>og</strong> løse problemer i fællesskab, er førstebetingelse for at det lykkes.Efteruddannelsen skal indeholde områder, dertræner rådgiveren i at indtage de beskrevne roller.Den typiske uddannelsesform er f.eks. ugekurser,der lærer kursisterne at være sig bevidste om deforskellige roller <strong>og</strong> deres funktion.Et andet element efteruddannelsen skal indeholdeer træning i at samarbejde. Det kræver, at man tagerpå kursus sammen <strong>og</strong> for klarlagt de grundlæggendeelementer i et frugtbar samarbejde. Detvil sige, at landøkonomiske rådgivere tager på kursussammen med dyrlæger <strong>og</strong> mælkekvalitetsrådgiverefra samme område.Typisk vil man på et kursus tage udgangspunkt ien modelejendom <strong>og</strong> gennemføre en rådgivningssituationpå et teoretisk plan.For at kunne anvende den opnåede viden, er detaf stor betydning, at det lærte hurtigst muligt bliverimplementeret i det daglige arbejde. Her kunneman forstille sig, at en udefra kommende person(proceskonsulent) fungerer som koordinatoreller katalysator for planlægning <strong>og</strong> gennemførselaf en helhedsorienteret rådgivning kort tid efter atkurset er afholdt. Dette for at forpligtige kursi-90
sterne til at samarbejde om forskellige rådgivningsopgaver.Efteruddannelsen får således karakter af en teoretisk<strong>og</strong> praktisk del, hvor den praktiske del foregåri det daglige arbejde <strong>og</strong> ikke er en kunstig skabtsituation.Landmanden bliver dermed direkte involveret iefteruddannelsen af hans rådgivere.4.3.5 OpsamlingLandmænd der lægger om til økol<strong>og</strong>i bliver konfronteretmed helhedstænkning. Derfor er de motiveret<strong>og</strong> modtagelig for helhedsorientret rådgivning.De økol<strong>og</strong>iske landmænd har n<strong>og</strong>le rådgivningsbehov,der direkte kan afledes fra den økol<strong>og</strong>iskemålsætning <strong>og</strong> de økol<strong>og</strong>iske regler, f.eks. håndteringaf kalve på græs eller parasitovervågninguden anvendelse af forebyggende medicin.Der er tre ho<strong>ved</strong>aspekter i helhedsorienteret rådgivning.For det første kræver en succesfuld rådgivning,at konsekvenserne på alle områder bliversynlig gjort. For det andet skal alle relevante personerinddrages, der kan bidrage konstruktivt tilløsningen af opgaven. For det tredje skal helerådgivningsprocessen gennemføres; det vil sigerådgivningen skal understøtte opgaverne i områderneplanlægning, styring, kontrol <strong>og</strong> opfølgning.For at kunne gennemføre en succesfuld rådgivningkræves en vel tilrettelagt efteruddannelsesstrategi.En model, der sammenkobler opnået teoretiskviden om samarbejde <strong>og</strong> praktisk gennemførselaf samarbejdet på bedriften, vil styrke denhelhedsorienterede rådgivning.4.4 KonklusionVed en omlægning til økol<strong>og</strong>i medfører den økol<strong>og</strong>iskemålsætning <strong>og</strong> de økol<strong>og</strong>iske regler ændredeproduktionsbetingelser for landmanden.En succesfuld omlægning til økol<strong>og</strong>i er i høj gradafhængig af, om de involverede rådgiver forstår atkoble den økol<strong>og</strong>iske målsætning <strong>og</strong> de økol<strong>og</strong>iskeregler, så landmanden får en indsigt i sammenspilletmellem målsætningen <strong>og</strong> reglerne.Den økol<strong>og</strong>iske landmand bliver i forbindelsemed omlægningen af bedriften trænet i at tænke ihelheder. Der<strong>ved</strong> bliver han yderligere motiveretfor at tilegne sig viden <strong>og</strong> erfaringer gennem helhedsorienteretrådgivning.En helhedsorienteret rådgivning kræver en ekstraindsats for at overvinde problemer, der kan spændeben for den form for rådgivning.Organisatoriske, faglige <strong>og</strong> menneskelige forskellighederi mellem diverse rådgivere skal løses gennemen målrettet indsats indenfor efteruddannelsen.Rådgivernes efteruddannelse skal kombinereteori <strong>og</strong> praksis i hverdagen, <strong>ved</strong> at inddrage denøkol<strong>og</strong>iske landmand i efteruddannelsen. Teorienopnås på specielt designede kurser, hvor rådgivernesammen tager på kursus.Den opnåede viden <strong>og</strong> erfaring implementeres iden praktiske hverdag gennem en målrettet <strong>og</strong>procesorienteret rådgivning overfor landmanden,eventuel <strong>ved</strong> hjælp af en ude fra kommende proceskonsulent.Det vigtigste <strong>ved</strong> en succesfuld tværfagligt <strong>og</strong> helhedsorienteretrådgivning er viljen <strong>og</strong> interessen iat samarbejde hos de involverede rådgiver, samten erkendelse af ligeværdighed mellem rådgivere<strong>og</strong> landmænd. Dette er meget flot formuleret afEdmund Burke i følgende vers:91
- Page 3:
Sundhed, velfærd og medicinanvende
- Page 9:
7.3 Vurdering af mål og regler i d
- Page 13 and 14:
1 Baggrund, formål og metoderErik
- Page 15 and 16:
Arbejdet er blevet gennemført genn
- Page 17 and 18:
2 Omlægning til økologisk drift s
- Page 19 and 20:
meningskategorierne under hver over
- Page 21 and 22:
forstærker dårlige klove vanskeli
- Page 23 and 24:
Kalve blev også nævnt som en dyre
- Page 25 and 26:
at der er nogle steder, hvor der bl
- Page 27 and 28:
eklages næsten af nogle af de inte
- Page 29 and 30:
hvilke sundhedsmæssige aspekter sk
- Page 31 and 32:
sætninger, som de mener er dyrevel
- Page 33 and 34:
Det der (med splittelse mellem gaml
- Page 35 and 36:
Konsulent G udtrykte skuffelse over
- Page 37 and 38:
MV: De dårlige driftsledere, hvis
- Page 39 and 40:
var der god forståelse for reglern
- Page 41 and 42: holde fælles linier. Hvis der opst
- Page 43 and 44: ning for selvtillid og videre tanke
- Page 45 and 46: det således berettiget at reflekte
- Page 47 and 48: vanskeligt at pege på "et særligt
- Page 49 and 50: 3 Landmændenes oplevelse af omlæg
- Page 51 and 52: 3.5.2 Ændringer i staldenI to af d
- Page 53 and 54: 3.6 Mødet med "systemet"3.6.1 Mød
- Page 55 and 56: mindre arbejde med køerne, især i
- Page 57 and 58: dyrlæge tilsyneladende så en "end
- Page 59 and 60: kunne handle i overensstemmelse med
- Page 61 and 62: I den forbindelse blev vigtigheden
- Page 63 and 64: tankerne modnes, og man oplever en
- Page 65: ehændigt rundt i en lang række fo
- Page 68 and 69: Endvidere opstod et ønske om at et
- Page 70 and 71: Medlemmer af LØJ har mulighed for,
- Page 72 and 73: tryk for den analytiske naturvidens
- Page 74 and 75: nationale statslige og private øko
- Page 76 and 77: Flere dyrlæger arbejder som følge
- Page 78 and 79: Samtidig skal rådgiveren kunne vid
- Page 80 and 81: Mælkekvalitetsrådgivere har siden
- Page 82 and 83: konsulenter til at arbejde med dett
- Page 84 and 85: landmænd, dyrlæger, mælkekvalite
- Page 86 and 87: den tværfaglige rådgivning og de
- Page 88 and 89: På de mere "bløde" områder påpe
- Page 90 and 91: der konkretiserer hans behov til sy
- Page 94 and 95: Ingen menneskerkan handle effektivt
- Page 96 and 97: driftsledelse. Kalvenes behov vil i
- Page 98 and 99: 5.3 Kælvningen og ko-kalv samværS
- Page 100 and 101: 5.4 Opstaldning: gruppeopstaldningo
- Page 102 and 103: En flok af kalve etablerer rangorde
- Page 104 and 105: hinanden i op til 10 dage og kalven
- Page 106 and 107: giske besætning - at sikre god dyr
- Page 108 and 109: ter omkring ressourcer på globalt
- Page 110 and 111: 108
- Page 112 and 113: ved konventionel drift (Halberg & K
- Page 114 and 115: på tørstofbasis pr. år (i praksi
- Page 116 and 117: tydelig effekt af vitamin supplemen
- Page 118 and 119: typisk korn som erstatning for raps
- Page 120 and 121: tvivl om fremtiden for bindestalden
- Page 122 and 123: (konventionelt/økoligsk). Hvis ran
- Page 124 and 125: 6.9 ReferencerAndresen MH. 1998. Pr
- Page 126 and 127: 124
- Page 128 and 129: Som det fremgår af tabel 1 er de
- Page 130 and 131: ug af goldbehandling med antibiotik
- Page 132 and 133: handling og 41% havde overvejet at
- Page 134 and 135: præparater før dyrlægetilkald, f
- Page 136 and 137: Vaarst M. (1995). Sundhed og sygdom
- Page 138 and 139: lende forståelse af den økologisk
- Page 140 and 141: I naturen vil der være en meget la
- Page 142 and 143:
normalt tages på stald i den kriti
- Page 144 and 145:
frihed). Der kom desuden mange inte
- Page 146 and 147:
144
- Page 148 and 149:
Boks 1:Hvad er økologisk jordbrug?
- Page 150 and 151:
Dyrs velfærdsoplevelse eller livsk
- Page 152 and 153:
Endelig repræsenterer område 3 ov
- Page 154 and 155:
Dette er i modstrid med den opfatte
- Page 156 and 157:
Jordbrugssystemdyrenes “natur”(
- Page 158 and 159:
9.4 KonklusionSom det fremgår af d
- Page 160:
Simonsen, H.B. (1999) Vurdering af