Sundhed, velfærd og medicinanvendelse ved omlægning ... - ICROFS

ter omkring ressourcer på globalt plan og vil derforikke blive taget op i denne sammenhæng.5.10 Afsluttende bemærkningerEn fundamental forbedring af kalvenes vilkår ogsundhedstilstand må hvile på en forståelse af kalvensbehov kombineret med en forståelse afgrundlæggende økologiske principper og dermedaf de tilgrundliggende intentioner. Denne forståelseskal så dirigere tilpasning af bestræbelserneom – fundamentalt set – at indføre "det godekalveliv" i den enkelte bedrifts gennem viden omog indretning af kalveopstaldning, fodring osv.Denne forståelse og bevidstgørelse fødes muligvisbedst gennem glæden ved egen praksis, såfremtdet f.eks. lykkes at holde dyrene sygdomsfrie ogman kan se, at de trives. Dernæst fødes den blandtkolleger og i deres praksis, og deraf følgende udvekslingaf erfaringer samt læring.Som det fremgår af boks 5.3-5.5 er løsningernepå nogle af de fremhævede problemer forholdsvisnærliggende og enkle. I andre tilfælde synes delangt mere komplekse, såsom når vi fremhæver, atkalvene skal forhindres i at sutte på hinanden somen forudsætning for succes for gruppeopstaldningssystemer.Det ligger implicit i nogle af disse forslag at det errelevant at inddrage flest mulige hensyn til, at(kvie)kalvens fremtid vil være som ko i en størrebesætning. Dette indebærer både at den får denbedst mulige start, og at den socialt forbereder sigpå at tilpasse sig en rangorden og færden i en flok,samtidig med en vis tilvænning til menneskelighåndtering. Det indebærer endvidere, at man bliveri stand til at skabe nogle overordnede rammerog principper for kalveholdet, som kan siges atrepræsentere og stå inde for den økologiske målsætning.Reglerne bør ikke fratage en driftsledermuligheden for at handle i overensstemmelse medsund fornuft i den enkelte situation. Den enkeltedriftsleder har hermed ansvar for at tilpasse reglerog målsætningerne bag reglerne til den konkretepraksis i den enkelte besætning. Nogle af de påpegedeproblemer i kalveholdet antyder, at reglerne(eller misfortolkninger/overfortolkninger afreglerne) i nogle tilfælde fratager de økologiskelandmænd deres handlefrihed, således at de i princippetikke kan stå inde for begivenheder i dereskalvehold. Der ligger en fremtidig udfordring i atsikre de ydre rammer såvel som den enkelte økologshandlefrihed, samt at tilvejebringe den nødvendigefaglige ballast og viden til at vejlede nuanceretog kompetent om en række forskellige mulighederfor at holde økologiske kalve.5.11 ReferencerAnonym, 1996. Avlsregler for økologisk jordbrug. Landsforeningen Økologisk Jordbrug.Anonym, 1997. Rådets direktiv 97/2/EF. EF-tidende 125, p 24.Dybkjær, L. 1988. Småkalves adfærd. Danish Veterinary Journal, 71, 113-121.Dybkjær, L. 1988. Småkalves adfærd. Danish Veterinary Journal, 71, 113-121.Edmunds, J. 1974. Multiple suckling of dairy cows. NZ Journal of Agriculture, 129:56-62.Edwards, S.A. 1983. The behaviour of dairy cows and their newborn calves in individual or group housingappl. Anim. Ethol. 10: 191-198.Houwing, H., Hurnik, J.F. & Lewis, N.J. 1990. Behavior of periparturient dairy cows and their calves.Can. J. Anim. Sci. 70, 355- 362.Hudson, S.J. & Mullord, M.M. 1977. Investigation of maternal bonding in dairy cattle. Appl. Anim.Ethol. 3: 271-276.Jensen, M.B. 1996. Adfærd og velfærd hos kalve i relation til social kontakt, pladsforhold og opbinding.IHH, Sektion for Etologi og Sundhed, KVL. Pp. 78.106