konsulenter til at arbejde med dette område påfuld tid.Formålet med organiseringen var, at decentralisereden økol<strong>og</strong>iske rådgivning. Det er <strong>og</strong>så lykkedes,idet mange centre tilbyder rådgivning indenfor økol<strong>og</strong>i. Men på de enkelte centre er økol<strong>og</strong>irådgivningenikke decentraliseret , idet der er udpegetkonsulenter, der arbejder på næsten fuld tidindenfor økol<strong>og</strong>ien. Specialiseringen er såledesflyttet til lokalcentrene.Specialiseringen på centerniveau skal ses i lyset af,at informationsmængden især <strong>ved</strong>rørende de økol<strong>og</strong>iskeregler <strong>og</strong> deres fortolkninger er store. Detkræver en del tid at holde sig a jour med den udbudteinformation indenfor de biol<strong>og</strong>iske/tekniske,økonomiske <strong>og</strong> administrative områder..4.2.3.2 DyrlægeSåfremt der er sygdom eller sundhedsrelateredeproblemer, er det naturligt, at den økol<strong>og</strong>iskemælkeproducent kontakter dyrlægen. I begyndelsenhvor den enkelte dyrlæge evt. kun havde fåklienter, som var økol<strong>og</strong>er, <strong>og</strong> kendskabet til deforskellige regler omkring økol<strong>og</strong>isk drift var begrænset,har mange dyrlæger været n<strong>og</strong>et famlendeover for denne nye klienttype. Dette forholdhar især skyldtes, at de forskellige økol<strong>og</strong>iske reglerikke har været samlet <strong>og</strong> været direkte tilgængeligefor dyrlægerne. Dette forhold er man blevetopmærksom på, <strong>og</strong> der er fra Dyrlægeforeningens<strong>og</strong> Landskontoret for Kvæg's side taget initiativ tilat samle <strong>og</strong> videre formidle denne viden.Da de sygdomme <strong>og</strong> problemstillinger, som enøkol<strong>og</strong>isk drevet besætning har, <strong>og</strong>så forekommeri konventionelle besætninger bortset fra reglerneomkring <strong>medicinanvendelse</strong>, kræver dyrlægearbejdeti økol<strong>og</strong>iske besætninger ikke nødvendigvis ensærlig specialisering af dyrlægerne.Den væsentligste forskel består i, at man som dyrlægeskal sætte sig grundigt ind i økol<strong>og</strong>ens tankegang<strong>og</strong> driftsform, således at man er i stand til atetablere en god dial<strong>og</strong> som grundlag for besætningensbehandlinger <strong>og</strong> rådgivningsarbejdet.4.2.3.3 MælkekvalitetsrådgiverIndgangsvinklen til den økol<strong>og</strong>iske produktionsmetodefor mælkekvalitetsrådgivere kan sammenlignesmed dyrlægernes indgangsvinkel. Bedriftenkan være under omlægning eller være omlagt mellemto besøg af mælkekvalitetsrådgiveren. Det ermeget sjældent, at mælkekvalitetsrådgiveren bliverinddraget i en diskussion om hvorvidt den økol<strong>og</strong>iskeproduktionsmetode er en mulighed for denenkelte landmand eller ej.Mælkekvalitetsrådgiveren bliver først konfronteretmed økol<strong>og</strong>i, når landmanden har taget beslutningen.Mælkekvalitetsrådgiver med mange økol<strong>og</strong>iskekunder vil oparbejde et erfaringsgrundlag, der gørdem i stand til at vurdere <strong>og</strong> deltage i diskussionerom økol<strong>og</strong>i.Mælkekvalitetsrådgivers arbejde er ikke af anderledeskarakter end i konventionelle besætninger..Men deltager mælkekvalitetsrådgiveren i rådgivningom f.eks. nedbringelse af celletallet, er detvigtigt, at han har kendskab til både de økol<strong>og</strong>iskeregler <strong>og</strong> den økol<strong>og</strong>iske målsætning, for at kunnerådgive i overensstemmelse med de gældende regler..4.2.4 Arbejdsopgaver <strong>og</strong> projekter indenfor økol<strong>og</strong>irådgivning4.2.4.1 Landøkonomisk rådgiverRådgivning inden for økol<strong>og</strong>i har i mange år væretkoncentreret omkring selve omlægningen.80
I tilknytning til omlægningen af bedriften er detvigtig, at landmanden får et overblik over de biol<strong>og</strong>iske,økonomiske <strong>og</strong> administrative konsekvenser.Hertil er der udarbejdet mange rådgivningsredskaberbåde på lokal <strong>og</strong> central plan.På Landbrugets Rådgivningscenter har Faggruppenfor Økol<strong>og</strong>i sammenstillet en checkliste, derviser, hvilke punkter man skal være opmærksompå <strong>ved</strong> en omlægning.En regeldatabase, der administreres af Sektion forØkol<strong>og</strong>i gengiver afklaringer <strong>og</strong> fortolkninger afde økol<strong>og</strong>iske regler. Databasen kan findes viaLandbrugets Rådgivningscenter's hjemmesidewww.lr.dk, under fagområdet Økol<strong>og</strong>i.Ved at klikke sig ind på de forskellige fagområder/landskontorerfår man adgang til de respektiveinformationsserier. Her er informationer omøkol<strong>og</strong>iske forhold taget med på lige fod sammenmed andre informationer.Informationer, der specifikt har med kvæg <strong>og</strong> andredrøvtyggere at gøre, bliver sendt gennem LKmeddelelser<strong>og</strong>/eller LK@ajour, der afløser Memo-udsendelsergennem LEC (Landbrugets EdbCentral). Al information fra Landskontoret forKvæg er tilgængelig via Internettet.Landskontoret for Planteavl har et spændendeprojekt i gang under navnet Øko-Demo, hvor dervises billeder fra økol<strong>og</strong>iske afgrøder i løbet afhele vækstsæsonen. Her<strong>ved</strong> kan man følge udviklingenaf de forskellige afgrøder.En del lokalcentre har efterspurgt hjælp til opstartaf økol<strong>og</strong>isk rådgivning. Hertil har Faggruppenetableret et uddannelseskorps, der tager ud på lokalcentrene<strong>og</strong> ud fra lokalcentrets behov tilrettelæggeren hel dag med aktuelle emner inden forøkol<strong>og</strong>irådgivning. Det spænder fra gennemgangaf regeldatabasen over faglige emner til organiseringaf rådgivningen på centret.Generelt er der godt styr på rådgivning, der ydes iforbindelse med omlægningen.Fremtidige projekter vil i langt højere grad tagesig af rådgivning af etablerede økol<strong>og</strong>er.På kvægsiden er der mulighed for at trække datafra et relativt stort antal besætninger. Det betyder,at der kan analyseres, <strong>og</strong> resultaterne kan gengivesmed en god sikkerhed. Ud fra analyserne skulleder fremover være mulighed for at beskrive, hvordanøkol<strong>og</strong>iske kvægbrugere tilpasser sig den økol<strong>og</strong>iskeproduktionsmetode. Analyserne kan <strong>og</strong>sådanne grundlag for udvikling af nye nøgletal, derbeskriver forholdene på et økol<strong>og</strong>isk kvægbrug.Analyser af avlsstrategier på de enkelte bedrifterer <strong>og</strong>så med i overvejelserne.Der er afsat ressourcer til at oprette databaser, dergengiver negativ- <strong>og</strong> positivlister med hensyn tilhjælpemidler i økol<strong>og</strong>iske besætninger. Desudener det meningen, at der skal oprettes en database,der samler forskellige praktiske tiltag <strong>og</strong> erfaringer.Det kan f.eks. være erfaringer med alternativfluebekæmpelse eller indretning af båse i løsdriftsstald.Også her er det vigtig med en megetgod dial<strong>og</strong> mellem lokalcentrene <strong>og</strong> LandbrugetsRådgivningscenter.Der er aktiviteter i gang <strong>ved</strong>rørende en beskrivelseaf forudsætninger for succesfuld drift af økol<strong>og</strong>iskfåre- <strong>og</strong> gedehold.Et projekt i sundhedsrådgivning i økol<strong>og</strong>iske <strong>og</strong>konventionelle besætninger er sat i gang. Projektetskal belyse faktorer, der har afgørende betydningfor en succesrig rådgivning. Det er således ikke defaglige emner, der står i højsædet, men mere debløde parametre i en rådgivningssituation.Der er igangsat et stort udviklings- <strong>og</strong> forskningsprojektindenfor sundhedsrådgiving med ØBM(Økol<strong>og</strong>iske <strong>og</strong> Biodynamiske Mælkeproducenter)som projektleder. Projektet har til formål, at udviklesundhedsrådgivning med direkte input fra81
- Page 3:
Sundhed, velfærd og medicinanvende
- Page 9:
7.3 Vurdering af mål og regler i d
- Page 13 and 14:
1 Baggrund, formål og metoderErik
- Page 15 and 16:
Arbejdet er blevet gennemført genn
- Page 17 and 18:
2 Omlægning til økologisk drift s
- Page 19 and 20:
meningskategorierne under hver over
- Page 21 and 22:
forstærker dårlige klove vanskeli
- Page 23 and 24:
Kalve blev også nævnt som en dyre
- Page 25 and 26:
at der er nogle steder, hvor der bl
- Page 27 and 28:
eklages næsten af nogle af de inte
- Page 29 and 30:
hvilke sundhedsmæssige aspekter sk
- Page 31 and 32: sætninger, som de mener er dyrevel
- Page 33 and 34: Det der (med splittelse mellem gaml
- Page 35 and 36: Konsulent G udtrykte skuffelse over
- Page 37 and 38: MV: De dårlige driftsledere, hvis
- Page 39 and 40: var der god forståelse for reglern
- Page 41 and 42: holde fælles linier. Hvis der opst
- Page 43 and 44: ning for selvtillid og videre tanke
- Page 45 and 46: det således berettiget at reflekte
- Page 47 and 48: vanskeligt at pege på "et særligt
- Page 49 and 50: 3 Landmændenes oplevelse af omlæg
- Page 51 and 52: 3.5.2 Ændringer i staldenI to af d
- Page 53 and 54: 3.6 Mødet med "systemet"3.6.1 Mød
- Page 55 and 56: mindre arbejde med køerne, især i
- Page 57 and 58: dyrlæge tilsyneladende så en "end
- Page 59 and 60: kunne handle i overensstemmelse med
- Page 61 and 62: I den forbindelse blev vigtigheden
- Page 63 and 64: tankerne modnes, og man oplever en
- Page 65: ehændigt rundt i en lang række fo
- Page 68 and 69: Endvidere opstod et ønske om at et
- Page 70 and 71: Medlemmer af LØJ har mulighed for,
- Page 72 and 73: tryk for den analytiske naturvidens
- Page 74 and 75: nationale statslige og private øko
- Page 76 and 77: Flere dyrlæger arbejder som følge
- Page 78 and 79: Samtidig skal rådgiveren kunne vid
- Page 80 and 81: Mælkekvalitetsrådgivere har siden
- Page 84 and 85: landmænd, dyrlæger, mælkekvalite
- Page 86 and 87: den tværfaglige rådgivning og de
- Page 88 and 89: På de mere "bløde" områder påpe
- Page 90 and 91: der konkretiserer hans behov til sy
- Page 92 and 93: velkendt for de fleste dyrlæger i
- Page 94 and 95: Ingen menneskerkan handle effektivt
- Page 96 and 97: driftsledelse. Kalvenes behov vil i
- Page 98 and 99: 5.3 Kælvningen og ko-kalv samværS
- Page 100 and 101: 5.4 Opstaldning: gruppeopstaldningo
- Page 102 and 103: En flok af kalve etablerer rangorde
- Page 104 and 105: hinanden i op til 10 dage og kalven
- Page 106 and 107: giske besætning - at sikre god dyr
- Page 108 and 109: ter omkring ressourcer på globalt
- Page 110 and 111: 108
- Page 112 and 113: ved konventionel drift (Halberg & K
- Page 114 and 115: på tørstofbasis pr. år (i praksi
- Page 116 and 117: tydelig effekt af vitamin supplemen
- Page 118 and 119: typisk korn som erstatning for raps
- Page 120 and 121: tvivl om fremtiden for bindestalden
- Page 122 and 123: (konventionelt/økoligsk). Hvis ran
- Page 124 and 125: 6.9 ReferencerAndresen MH. 1998. Pr
- Page 126 and 127: 124
- Page 128 and 129: Som det fremgår af tabel 1 er de
- Page 130 and 131: ug af goldbehandling med antibiotik
- Page 132 and 133:
handling og 41% havde overvejet at
- Page 134 and 135:
præparater før dyrlægetilkald, f
- Page 136 and 137:
Vaarst M. (1995). Sundhed og sygdom
- Page 138 and 139:
lende forståelse af den økologisk
- Page 140 and 141:
I naturen vil der være en meget la
- Page 142 and 143:
normalt tages på stald i den kriti
- Page 144 and 145:
frihed). Der kom desuden mange inte
- Page 146 and 147:
144
- Page 148 and 149:
Boks 1:Hvad er økologisk jordbrug?
- Page 150 and 151:
Dyrs velfærdsoplevelse eller livsk
- Page 152 and 153:
Endelig repræsenterer område 3 ov
- Page 154 and 155:
Dette er i modstrid med den opfatte
- Page 156 and 157:
Jordbrugssystemdyrenes “natur”(
- Page 158 and 159:
9.4 KonklusionSom det fremgår af d
- Page 160:
Simonsen, H.B. (1999) Vurdering af