Sundhed, velfærd og medicinanvendelse ved omlægning ... - ICROFS

8 Muligheder for forbedringerMette Vaarst 1) & Erik Steen Kristensen 2)1)Afd. for Husdyrsundhed og Velfærd, Danmarks JordbrugsForskning2)Forskningscenter for Økologisk JordbrugDen økologiske driftsform udspringer af en tankegang.Til denne tankegang knytter sig et sæt afoverordnede intentioner og motiver. De overordnedetanker og mål med økologisk drift er beskreveti kapitel 1 i nærværende rapport. Et af dissemål er "at sikre alle husdyr gode forhold, der er ioverensstemmelse med deres naturlige adfærd ogbehov", og derved sikre en god dyrevelfærd. Dettemål har ikke en særlig fremtrædende plads i deoverordnede målsætninger, og begrebet dyrevelfærder tilsyneladende ikke tænkt tilstrækkeligtigennem specifikt i forhold til den økologiskedriftsform. I kapitel 9 er det beskrevet, hvorvidthusdyrvelfærd i økologisk jordbrug er noget særligt.I nærværende kapitel gives først en opsummeringaf, dels interviewene i kapitel 2 og 3, delseksperternes beskrivelse af temaerne i kapitel 4-7.I forlængelse heraf gives et bud på opfattelsen afdyrevelfærd økologisk jordbrug og, der gives forslagtil forbedringer omkring sundhed, velfærd ogmedicinanvendelse inden for regulering, rådgivning,forskning og udvikling.8.1 Opsummering af vidensyntesearbejdetVed starten af arbejdet forekom det uklart, hvorledesbegrebet "dyrevelfærd" kan forstås i denøkologiske sammenhæng. Ligeledes forekom detuklart, hvorledes dette begreb kan indlejres i dendaglige praksis, så man derigennem kan forholdesig konkret og konsekvent i forhold til målene forden økologiske produktion.En efterlevelse af målene fører til handlinger påbedriftsniveau, som alle kan eller bør kunne tilbageførestil den grundlæggende holdning. Nogle afde overordnede målsætninger kan også medføre,at man indenfor den økologiske primære produktiontager ansvar for handlinger og procedurerudenfor sin egen bedrift. Det kan f.eks. gælde ispørgsmålet om eksport af kalve eller transport afvarer over store afstande. Herved kan disse målsåledes også gribe direkte ind i gårdens dagligepraksis og dermed også i besætningens liv.I det foreliggende arbejde har vi afgrænset os tilde områder, der direkte vedrører besætningen ogdet lokale samspil med gårdens rådgivere. Herunderhører også driftslederens umiddelbare kontaktfladerog relationer til samarbejdspartnere.Disse samarbejdspartnere forventes at kunne ydehjælp og vejledning i overensstemmelse med demål, der ligger for den økologiske besætning.I kapitel 2 fremlægges, beskrives, tolkes og diskuteresen række interviews med dyrlæger og konsulenter.Disse to faggrupper må betragtes som denøkologiske besætnings samarbejdspartnere. Defremkom med en række synspunkter og erfaringer,som har dannet grundlag for en diskussion afudviklingsbehov ved arbejdet med den økologiskebesætning. Enkelte foreløbige resultater af disseinterview blev fremlagt for tre grupper af landmænd,som efterfølgende blev interviewet.I begge kapitler nævnes en række sygdomskomplekser,som dyrlæger, konsulenter og/eller landmændhar haft vanskeligt ved at håndtere entenunder omlægningen eller som omlagte økologer.Derudover nævnes en række punkter, hvor deikke har erfaret, at der skulle være problemer, somkan relateres til den økologiske driftsform.Det fremgår endvidere af alle interviews, at økologiskorienteret kommunikation og rådgivninglangt fra altid finder sted i de økologiske besætninger.Dette kan tildels forklares med en mang-135